Det er kun et spørgsmål om tid før Fyns Politi får fingre i en 20-årig mand, som ikke kun stak af fra politiet, men også under flugten lavede et færdselsuheld.
Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Anders Furbo Therkelsen.
Politiet kender den 20-årige i forvejen og vil gerne snakke med ham om en sag, så da en patrulje fik kontakt med ham i det nordøstlige Odense, stak han af og der opstod en regulær politijagt på Kertemindevej.
Den 20-årige kørte blandt andet over for rødt, ramte en en bil og slap væk til fods efter han have smidt bilen ved Bøgetorvet.
Ifølge Anders Furbo Therkelsen skete der kun materiel skade ved uheldet. Flugtbilen var efterlyst og på tyske nummerplader.