Giftig ungdomskultur eksisterer stadig - ekspert kommer med bud på løsning

Der skal en lang større indsats til for at komme sladdergrupper blandt børn og unge på de sociale medier til livs, mener Peter Rahbæk Juel (S).

De har fyldt meget det seneste år.

Sladdergrupper på sociale medier, hvor børn og unge anonymt deler krænkende indhold såsom intime billeder, vold og slåskampe af andre jævnaldrende uden deres tilladelse.

TV 2 Fyn kunne første gang fortælle om det i februar, og i juni opfordrede både Fyns Politi og Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel til at forbyde det sociale medie Telegram, hvor billederne florerer.

Siden da har Odense Kommune forsøgt sig med at have SSP-konsulenter på de sociale medier, men det er langt fra nok, mener Peter Rahbæk Juel (S).

- Det er kattens leg med musen. Jeg er sikker på, at det har haft en effekt, der hvor de kunne sætte ind, men når én gruppe lukker, så kan den jo poppe op under et andet navn. Men nu er vi gået ind i det, og vi vil fortsætte med at arbejde med digital dannelse og forebyggelse blandt unge.

For de voksnes tilstedeværelse på sociale medier kan faktisk have en stærk signalværdi, mener Ask Hesby, direktør i Digitalt Ansvar.

- Det vil sende et signal til de unge mennesker, at der er faktisk nogle voksne mennesker, som holder øje med dem. Derudover har man også set en positiv effekt i, at politiet har bevæget sig væk fra en analog tilstedeværelse og mere ind på nettet.

Kalder på europæisk løsning

Kontrollen med sociale medier som Telegram kan være en uoverskuelige opgave.

Derfor efterlyser Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) en løsning på europæisk plan.

- Vi kan ikke lukke de her rum. Det kræver en større hammer - i bedste fald lovgivning på europæisk plan. Hvis de ikke selv kan rette ind og holde justits, så der ikke bliver delt voldeligt materiale, så mener jeg ikke, vi har brug for dem. Det er deres ansvar at få ryddet op, og kan de ikke det, så er det ud af vagten.

Netop en europæisk løsning kan vise sig at være den rette model. 

Hvis der findes dokumentation på, at digitale tjenester ikke gør nok for at beskytte børn godt nok, er det muligt at føre sag mod dem, hvor de kan ende med at betale seks procent af deres årlige indkomst. Dog er er Telegram i øjeblikket i undtagelsestilstand.

- Der findes europæisk lovgivning, som faktisk har et værktøj til at fælde de helt store spillere med mere end 45 millioner bruger. Telegram bevæger sig i en gråzone, fordi de ikke har brugere nok, og derfor ikke er underlagt de samme regler. Det er her SSP-samarbejdet bliver interessante, da de kan skaffe bevis for, at der ikke bliver gjort nok, siger Ask Hesby.



Oversigt

    Oversigt