Grøn udfordring i Odense: Gigantmøller og lav vanddybde presser fynske havne

De danske erhvervshavne har kæmpe-succes med byggeriet af nye gigantvindmøller.

Danmark sidder på 40 procent af vindmølleproduktionen i Europa, men indenfor de næste 30 år skal produktionen tidobles.

Det stiller branchen og de danske erhvervshavne - herunder Odense Havn - overfor store udfordringer.

Mange erhvervshavne mangler dybde i sejlrenderne, og vindmøllerne bliver større og større, mens havnene er ved at løbe tør for produktionsplads.

Mandag var borgmestre fra flere af landets erhvervshavne, en række fynske folketingsmedlemmer og erhvervsminister Morten Bødskov (S) på besøg i Odense.

Hensigten var at få syn for sagen og få en snak om, hvordan erhvervshavnene kan hjælpe hinanden, hvad statens rolle er, hvem der skal betale, og hvordan man skaber kvalificeret arbejdskraft til den grønne produktion.

Kæmpemøller

Et eksempel på problemstillingen er, at Vestas netop nu er ved at producere verdens største vindmølle på Odense Havn - en 15 megawatt-vindmølle, der kan forsyne 20.000 husstande.

Samtidig er Bladt i færd med at producere 41 fundamenter til en kæmpeordre til Tyske Bugt.

For to år siden udvidede havnen med 400.000 kvadratmeter, men den plads havde man stort set lejet ud til Bladt Industries, der laver vindmøllefundamenter, og LM Steel, der forarbejder stål til vindmølleindustrien.

Ny udvidelse

Og nu tegner havnen på en udvidelse på 1 million kvadratmeter. Det skal ses i relation til, at Odense Havn i dag er Danmarks største erhvervshavn med 8,5 millioner kvadratmeter til produktion

Det fælles testcenter LORC for vindmøller, der udsætter vindmøllerne for realistiske stressforhold, inden de søsættes, startede oprindelige med kapacitet til møller op til 14 megawatt.

Derefter øgede man kapaciteten til 16 megawatt, og nu er centret indrettet til at kunne teste møller på over 25 megawatt.

Hvis det står til Odense Havn skal den kommende udvidelse frem mod 2026 bruges til opførelsen af en tårnfabrik, så havnen tilbyder produktion af alle komponenter til vindmøller - i dag laver Vestas vindmølle-hovederne, nacellerne, og Bladt fundamenterne. 

Bladt råder i dag over 600.000 kvadratmeter alene til deres produktion.

Ikke plads på vejene

Udfordringen med de stadig større vindmøller er, at de ikke længere kan køres på det danske vejnet, men skal transporteres og bygges i de danske havne.    

Hos Odense Havn er ønskesedlen til regeringen klar.

- Vi vil gerne have hjælp til uddybning af sejlrenderne og hjælp til en hurtigere sagsbehandling, siger vicedirektør på Odense Havn, Tony Hamilton.

Ifølge Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel ønsker man sig også adgang til finansiering af de store investeringer, der kræves i havneinfrastruktur de kommende år.

Regeringen er med

Og det var et ønske der blev taget godt imod hos Morten Bødskov, der kunne oplyse, at det er et enigt folketing, der bakker op om ønskerne.

- Folketinget har for nylig afsat yderligere midler af til at bygge havvind og de udgifter, der er til at udbygge infrastrukturen, siger Morten Bødskov.

Og selv om der er konkurrence blandt de danske erhvervshavne om at tiltrække nye virksomheder, der kan skabe lokale arbejdspladser, fylder samarbejdet mere, mener Lollands socialdemokratiske borgmester Holger Schou Rasmussen

Rigeligt til alle

 - Der er rigeligt til alle. Vi snakker om en tidobling af produktionen og op mod 300.000 arbejdspladser inden for branchen. Det vigtigste for mig er, at vi bevarer arbejdspladserne i Danmark fremfor, at de flytter til udlandet, siger Lollands borgmester.

Og netop i udlandet har mange af store havne allerede i dag udvidet deres sejldybder til at kunne tage næste askridt op af vindmøllestigen.

Havne som Rostock, Southampton, Le Havre, Antwerpen og Nantes har i dag havne med dybder på 12 meter eller dybere.

Det kan danske havne ikke tilbyde i dag.