23. jun. 2023 kl. 10:06

Grøn udfordring i Odense: Gigantmøller og lav vanddybde presser fynske havne

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

På Lindøs gamle område arbejder Odense Havn på en udvidelse på en million kvadratmeter. Udvidelsen kommer blot to år efter, at havnen udvidede med 400.000 kvadratmeter - et areal, der straks blev lejet ud.

De danske erhvervshavne har kæmpe-succes med byggeriet af nye gigantvindmøller.

Danmark sidder på 40 procent af vindmølleproduktionen i Europa, men indenfor de næste 30 år skal produktionen tidobles.

Det stiller branchen og de danske erhvervshavne - herunder Odense Havn - overfor store udfordringer.

Mange erhvervshavne mangler dybde i sejlrenderne, og vindmøllerne bliver større og større, mens havnene er ved at løbe tør for produktionsplads.

Mandag var borgmestre fra flere af landets erhvervshavne, en række fynske folketingsmedlemmer og erhvervsminister Morten Bødskov (S) på besøg i Odense.

Hensigten var at få syn for sagen og få en snak om, hvordan erhvervshavnene kan hjælpe hinanden, hvad statens rolle er, hvem der skal betale, og hvordan man skaber kvalificeret arbejdskraft til den grønne produktion.

Kæmpemøller

Et eksempel på problemstillingen er, at Vestas netop nu er ved at producere verdens største vindmølle på Odense Havn - en 15 megawatt-vindmølle, der kan forsyne 20.000 husstande.

Samtidig er Bladt i færd med at producere 41 fundamenter til en kæmpeordre til Tyske Bugt.

For to år siden udvidede havnen med 400.000 kvadratmeter, men den plads havde man stort set lejet ud til Bladt Industries, der laver vindmøllefundamenter, og LM Steel, der forarbejder stål til vindmølleindustrien.

Ny udvidelse

Og nu tegner havnen på en udvidelse på 1 million kvadratmeter. Det skal ses i relation til, at Odense Havn i dag er Danmarks største erhvervshavn med 8,5 millioner kvadratmeter til produktion

Det fælles testcenter LORC for vindmøller, der udsætter vindmøllerne for realistiske stressforhold, inden de søsættes, startede oprindelige med kapacitet til møller op til 14 megawatt.

Derefter øgede man kapaciteten til 16 megawatt, og nu er centret indrettet til at kunne teste møller på over 25 megawatt.

Hvis det står til Odense Havn skal den kommende udvidelse frem mod 2026 bruges til opførelsen af en tårnfabrik, så havnen tilbyder produktion af alle komponenter til vindmøller - i dag laver Vestas vindmølle-hovederne, nacellerne, og Bladt fundamenterne. 

Bladt råder i dag over 600.000 kvadratmeter alene til deres produktion.

Ikke plads på vejene

Udfordringen med de stadig større vindmøller er, at de ikke længere kan køres på det danske vejnet, men skal transporteres og bygges i de danske havne.    

Hos Odense Havn er ønskesedlen til regeringen klar.

- Vi vil gerne have hjælp til uddybning af sejlrenderne og hjælp til en hurtigere sagsbehandling, siger vicedirektør på Odense Havn, Tony Hamilton.

Ifølge Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel ønsker man sig også adgang til finansiering af de store investeringer, der kræves i havneinfrastruktur de kommende år.

Regeringen er med

Og det var et ønske der blev taget godt imod hos Morten Bødskov, der kunne oplyse, at det er et enigt folketing, der bakker op om ønskerne.

- Folketinget har for nylig afsat yderligere midler af til at bygge havvind og de udgifter, der er til at udbygge infrastrukturen, siger Morten Bødskov.

Og selv om der er konkurrence blandt de danske erhvervshavne om at tiltrække nye virksomheder, der kan skabe lokale arbejdspladser, fylder samarbejdet mere, mener Lollands socialdemokratiske borgmester Holger Schou Rasmussen

Rigeligt til alle

 - Der er rigeligt til alle. Vi snakker om en tidobling af produktionen og op mod 300.000 arbejdspladser inden for branchen. Det vigtigste for mig er, at vi bevarer arbejdspladserne i Danmark fremfor, at de flytter til udlandet, siger Lollands borgmester.

Og netop i udlandet har mange af store havne allerede i dag udvidet deres sejldybder til at kunne tage næste askridt op af vindmøllestigen.

Havne som Rostock, Southampton, Le Havre, Antwerpen og Nantes har i dag havne med dybder på 12 meter eller dybere.

Det kan danske havne ikke tilbyde i dag.

30. nov. 2024 kl. 6:00

Der er håb for det gode weekend-vejr

LYT
Del

Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.

- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.

Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.

- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.

29. nov. 2024 kl. 21:50

Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har

LYT
Del

Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.

Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.

Læs også: Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 11:42

Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer

Arkiv / TV 2

Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.

I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.

Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.

Tilladelse på bagkant

Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.

- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.

I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.

Byggetilladelse bidrager til sikkerhed

Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.

- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).

Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.

- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.

Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.

- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.

Læs også: Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 19:08

Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.

I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.

- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.

Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.

- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.

Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.

Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.

29. nov. 2024 kl. 20:49
Rikke Mathiassen Grafik: Carina Randeris

Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort

LYT
Del

Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.

Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.

- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.

Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.

Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.

- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.

29. nov. 2024 kl. 16:36

Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt

LYT
Del

Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.

Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.

- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.

Tråde til angrebet på Israel 7. oktober

Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.

Læs også: Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 14:06

Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.

- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.

Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.

Ville angribe jøder

Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.

Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.

- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.

Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.

Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.

30. nov. 2024 kl. 7:00

Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere

LYT
Del

For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.

Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.

- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.

 Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.

 - Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.

Forventer at blive i OB

I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.

- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.

- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.

Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.

29. nov. 2024 kl. 19:53
William Borst Lorentzen

Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont

LYT
Del

Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.

Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.

I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.

Potentielt lange udsigter

Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.

Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.

- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.

Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.  

29. nov. 2024 kl. 19:08
Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke

LYT
Del

Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.

I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.

- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.

Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.

- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.

Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.

29. nov. 2024 kl. 18:28
Ole Holbech
Lige nu

Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt

LYT
Del

Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.

Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.

TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.

Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.

Usikkerhed omkring konsekvenser

Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.

Læs også: Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 16:57

Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale

OUH

Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.

Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.

Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.

På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.

Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.

DR’s dokumentar udkommer tirsdag.

- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.

Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.

- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.

Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.

29. nov. 2024 kl. 17:15

Fynsk museum afliver stor myte

LYT
Del

Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.

- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.

- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.

I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.

- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.

29. nov. 2024 kl. 16:57
OUH

Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale

LYT
Del

Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.

Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.

Læs også: Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 18:28

Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt

Ole Holbech

Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.

Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.

TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.

Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.

Usikkerhed omkring konsekvenser

Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.

- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.

Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.

- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.

Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.

Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.

På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.

Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.

DR’s dokumentar udkommer tirsdag.

29. nov. 2024 kl. 15:15
Fyn

Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"

LYT
Del

Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?

Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.

Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.

Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.

- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.

Skizofren delfin?

Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.

- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.

Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.

Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.

Ikke mere forskning i Delle for nu

Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.

I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.

- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.

- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.

29. nov. 2024 kl. 14:13

Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter

LYT
Del

Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.

Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.

Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.

29. nov. 2024 kl. 14:06
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg

LYT
Del

Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.

- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.

Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.

Ville angribe jøder

Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.

Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.

- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.

Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.

29. nov. 2024 kl. 13:57

Hundredevis vil tjene penge på sne

LYT
Del

De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.

Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.

- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her