- I praktikken er der mange der spørger, hvor langt man er med lægestudiet, fordi de tror man læser medicin.
Sådan lyder det fra Hjalte Vinter og Oskar Ellermann. De er begge 23 år og studerer på sygeplejerskeuddannelsen på UCL i Odense.
- Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg gerne ville arbejde med mennesker, siger Oskar Ellermann.
- Ja, det var det samme her. Jeg overvejede også lærer eller pædagog, men sygeplejerske tiltalte mig bare mere, siger Hjalte Vinter.
Men på sygeplejerskeuddannelsen på UCL i Odense går der ikke mange mandlige studerende. Faktisk er der i øjeblikket kun 45 mænd ud af i alt 835 sygeplejerskestuderende.
Det samme gør sig gældende i Svendborg, hvor der er 16 mandlige sygeplejerskestuderende ud af i alt 309.
Dermed er sygeplejerskeuddannelsen, det man vil kategorisere som en kønsdomineret uddannelse.
Hvad er kønsdominerede fag?
En hverdag med piger
Men selvom der er mange piger på Hjalte Vinter og Oskar Ellermann studie, tænker de ikke som sådan over det.
- Der er jo ikke internt på uddannelsen noget hiraki eller nogen forskel på mænd og kvinder, siger Hjalte Vinter.
En undersøgelse lavet af Institut for menneskerettigheder viser at mandlige minoritetsstuderende har 38 procent større risiko for at droppe ud end deres kvindelige medstuderende.
- Jeg tror måske, de dropper ud, fordi de ikke kan se sig selv i faget, siger Hjalte Vinter.
- Jeg tror også, at det sociale er rigtig vigtigt i starten, tilføjer Oskar Ellermann.
Blandt de mandlige interviewpersoner i undersøgelsen føler flere sig ekskluderet fra fællesskabet, hvilket kan være en af grundene til, at man dropper ud.
- Det kan være svært at være en kønsminoritet på sin uddannelse. Det er en kultur, der er anderledes, siger Morten Wøldike, der er sociolog og teamleder for køn og ligestilling hos Institut for Menneskerettigheder.
Er du en mand?
Men selvom drengene ikke føler sig anderledes på studiet, forholder det sig lidt anderledes i praktikken.
- Da jeg var i praktik kunne jeg ikke finde et omklædningsrum, fordi der var kun omklædningsrum til kvinder på afdelingen, da der ikke var nogle mandlige sygeplejersker, fortæller Oskar Ellermann.
Ifølge Morten Wøldike skal svaret på, hvorfor det er sådan, findes i vores historie.
- Det handler jo om, hvilke roller kønnene har haft historisk set, forklarer han.
- Den der oplevelse af at blive udsat for kønsstereotyper eller stigmatiseret som kønsminoritet kommer også i høj grad fra underviserne på uddannelserne, siger han.
Det er ikke noget de to sygeplejerskestuderende tænker over, men alligevel er der et område, hvor det kunne være bedre.
- Der er ind imellem, når vi har nogle undervisere, der omtaler sygeplejerske som hunkøn, så kan jeg godt tænke over det. Det kunne være: Sygeplejersken, hun tager temperatur på patienten, siger Hjalte Vinter.
Og selvom underviserne måske ikke selv tænker over det, så bør uddannelsesinstitutionerne have mere fokus på det ifølge Morten Wøldike.
- Uddannelserne bør jo kunne undervise både mænd og kvinder og iøvrigt og transkønnede og homoseksuelle, men der er stadig nogle barriere der, siger Morten Wøldike.
Sygeplejer eller sygeplejerske?
At mange fortsat ser sygeplejerske som et kvindefag, tror de to drenge også har noget med titlen sygeplejerske at gøre.
- Vores titel, når vi er færdiguddannet, uanset om vi er mænd eller kvinder, er sygeplejerske, siger Hjalte Vinter og fortsætter:
- Og når noget ender på '-ske', så er det en kvinde.
Men selvom navnet refererer til en kvinde, ser drengene stadig ikke faget som et kvindefag.
- Jeg kan sagtens se mig selv som sygeplejerske. Og jeg synes det er vigtig at der kommer fokus på det. At mænd også kan være sygeplejersker, siger Oskar Ellermann.
- Der findet ikke kvinde- og mandefag. Alle skal søge den uddannelse, som de de gerne vil, uanset om de er mand eller kvinder, tilføjer Hjalte Vinter.
De opfordrer andre drenge til at prøve sygeplejerskeuddannelsen af, hvis interessen er der.
