Der var én, der var to, der var tre - der var rigtig mange fynske borgmestermænd. 

Efter coronaviruspandemien har gjort fysiske møder umulige i lang tid, var ni af de ti fynske borgmestre tirsdag samlet igen fysisk for at drøfte fynske dagsordener. 

Flere af de fynske borgmestre delte efterfølgende et foto af forsamlingen på de sociale medier. På billedet er der ni ganske ens fynske mænd, der har det til fælles, at de alle sidder i en borgmesterstol.

"Har I sendt kvinderne ud at vaske op?" 

"Megapinligt!"

"Sørgeligt."

Ovenstående er nogle af reaktionerne på billedet af de fynske borgmestre. Borgmester Morten Andersen (V) fra Nordfyns Kommune mener ikke, billedet sender et forkert signal.

- Der er en række af borgmestre, der var nyvalgte sidste gang. Der er nogle, der har siddet i én periode, der er nogle, der har siddet i flere. Og så er der en enkelt, der som jeg selv har siddet siden 2010. Så jeg synes egentlig, det signalerer en alsidighed.

- Og så er det jo rigtigt; der er ikke nogen kvinder med her. Nej, men der har jo været et valg i de respektive kommuner, og dem skal jeg jo ikke forholde mig til, at andet end at det har resulteret i det resultat, det nu har, siger den nordfynske borgmester.

TV 2 Fyn spurgte en række kvindelige odenseanere, om de så på billedet på samme måde som Morten Andersen.

- Der er ikke nogen damer jo, og det er lidt underligt. Det er herreklubben, siger Gitte Hedelund.

- Når de to forskellige køn går sammen om de beslutninger, der skal tages, så vil det da skabe en rigtig god dynamik i beslutningsprocessen, siger Katja Jørgensen.

Kommer ikke af sig selv

At der kun er mandlige borgmestre på Fyn, er ikke borgmestrenes fejl. Det er partierne bag, der skal sørge for, at kvinder bliver bedre repræsenteret også i de ledende poster, siger Drude Dahlerup, der har forsket i kvinder og politik gennem mange år.

- Det er jo partierne, der skal have en ambition. Man kan anvende kønskvoter, som man for eksempel gør i de andre nordiske lande, eller man kan stille det op som en målsætning, at ville have mange flere kvinder med i toppen af partiet. Det skal være en bevidst politik, at man vil gøre noget for det. Ligestilling kommer ikke af sig selv, siger Drude Dahlerup.

Ifølge Anja Radeka, der er styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, er problemet, at lige nu består borgmesterkandidaterne af en meget homogen gruppe mænd. 

- Vi lever i et repræsentativt demokrati, og vi lever i et samfund, som vi betragter som ligestillede, og som vi ønsker skal være ligestillet. Så er det et problem, at halvdelen af befolkningen, hvilket kvinder er, slet ikke er repræsenteret på det kommunalpolitiske spidsposter, siger Anja Radeka. 

Kun få kvindelige borgmestre

Også historisk set mangler der kvinder på de øverste poster i fynsk politik. Siden 1970 har der blot været fire kvindelige borgmestre på Fyn; Else Møller, Lene Due, Britta Duelund og Sonja Rasmussen.

Til efterårets kommunalvalg er der også kun fire kvinder, som er deciderede borgmesterkandidater. De fire er:

Regitze Tilma (V) i Middelfart

Mette Kristensen (V) i Svendborg

Sonja Marie Jensen (S) i Nyborg og

Helle Waagner (S) i Nordfyns Kommune.

For et år siden mistede tre familiemedlemmer livet i en ulykke i krydset Assensvej og Odensevej i Bogense, da en 26-årig mand kørte ind i dem med høj fart.

Tre måneder senere afgik to unge mænd ved døden, og én blev alvorligt kvæstet på Østerbro i Odense, da føreren mistede kontrollen, og bilen med høj hastighed kørte ind i en mur. 

Desværre endte de fynske veje med at tage langt flere ofre i 2020. I alt mistede 22 personer livet i trafikken på Fyn sidste år.

- 22 dræbte er 22 for mange, siger vicepolitiinspektør ved Fyns Politi, Sten Sørensen.

Det høje tal kan skyldes få fatale ulykker. 

- Sidste år havde vi to rigtig grimme uheld med i alt fem dræbte. Jeg tror simpelthen, det er årsagen til, at tallet havnede på 22 i år, siger vicepolitiinspektør Sten Sørensen, Fyns Politi.

Han tilføjer, at når man kigger på tallene for uheld med personskade, så ligger Fyn fint i forhold til resten af landet.

I resten af landet faldt antallet af trafikdræbte med 18 procent, mens det på Fyn steg marginalt med 4,7 procent.

Det viser netop offentliggjorte tal fra Vejdirektoratet.

Corona gav færre uheld

På landsplan mistede 163 personer livet på de danske veje i 2020. Det er 36 færre end året forinden.

Ifølge Vejdirektoratet skyldes det coronapandemien. Hjemmearbejdet betød nemlig, at mange arbejdede hjemmefra og ikke skulle fragte sig til og fra arbejde.

- Det man generelt kan sige, at det er 25 procent i det netop lukkede tidspunkter, og det skal selvfølgelig give lidt færre uheld.

- Det man kan se, det er pendlerne. Altså dem der kører om formiddagen og om eftermiddagen som os andre. Det er på de tidspunkter, der har været noget færre uheld, og det gælder ikke kun på Fyn. Det gælder også i resten af landet, forklarer Sten Sørensen.

11. marts blev Danmark lukket ned første gang, og frem til april faldt trafikken cirka 25 procent i forhold til samme periode i 2019. I takt med genåbningen vendte trafikken så småt tilbage til vejene, og i sommerferien var trafikken stort set på samme niveau som året før.

Da landet igen lukkede ned i efteråret, registrerede Vejdirektoratet endnu engang et fald i antallet af trafikanter.

Løftet pegefinger

Med baggrund i de seneste tal kommer Sten Sørensen med en løftet pegefinger til de yngste bilister. 

Han peger på, at undersøgelsen igen viser, at der en overrepræsentation af de unge med hensyn til uheld. Og det er de unge mænd fra 18 til 24 år.

- Og derved kan jeg næsten konkludere, at det må være lidt af en skrøne, at kvinder ikke kan køre bil, tænker jeg. 

- Og jeg tror, der måske er nogen mænd derude, der godt kunne kigge ind ad, fordi undersøgelsen er helt klar. Det er altså mændene, der er galt med.