Der var én, der var to, der var tre - der var rigtig mange fynske borgmestermænd.
Efter coronaviruspandemien har gjort fysiske møder umulige i lang tid, var ni af de ti fynske borgmestre tirsdag samlet igen fysisk for at drøfte fynske dagsordener.
Flere af de fynske borgmestre delte efterfølgende et foto af forsamlingen på de sociale medier. På billedet er der ni ganske ens fynske mænd, der har det til fælles, at de alle sidder i en borgmesterstol.
"Har I sendt kvinderne ud at vaske op?"
"Megapinligt!"
"Sørgeligt."
Ovenstående er nogle af reaktionerne på billedet af de fynske borgmestre. Borgmester Morten Andersen (V) fra Nordfyns Kommune mener ikke, billedet sender et forkert signal.
- Der er en række af borgmestre, der var nyvalgte sidste gang. Der er nogle, der har siddet i én periode, der er nogle, der har siddet i flere. Og så er der en enkelt, der som jeg selv har siddet siden 2010. Så jeg synes egentlig, det signalerer en alsidighed.
- Og så er det jo rigtigt; der er ikke nogen kvinder med her. Nej, men der har jo været et valg i de respektive kommuner, og dem skal jeg jo ikke forholde mig til, at andet end at det har resulteret i det resultat, det nu har, siger den nordfynske borgmester.
Det skal være en bevidst politik, at man vil gøre noget for det. Ligestilling kommer ikke af sig selv
TV 2 Fyn spurgte en række kvindelige odenseanere, om de så på billedet på samme måde som Morten Andersen.
- Der er ikke nogen damer jo, og det er lidt underligt. Det er herreklubben, siger Gitte Hedelund.
- Når de to forskellige køn går sammen om de beslutninger, der skal tages, så vil det da skabe en rigtig god dynamik i beslutningsprocessen, siger Katja Jørgensen.
Kommer ikke af sig selv
At der kun er mandlige borgmestre på Fyn, er ikke borgmestrenes fejl. Det er partierne bag, der skal sørge for, at kvinder bliver bedre repræsenteret også i de ledende poster, siger Drude Dahlerup, der har forsket i kvinder og politik gennem mange år.
- Det er jo partierne, der skal have en ambition. Man kan anvende kønskvoter, som man for eksempel gør i de andre nordiske lande, eller man kan stille det op som en målsætning, at ville have mange flere kvinder med i toppen af partiet. Det skal være en bevidst politik, at man vil gøre noget for det. Ligestilling kommer ikke af sig selv, siger Drude Dahlerup.
Ifølge Anja Radeka, der er styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, er problemet, at lige nu består borgmesterkandidaterne af en meget homogen gruppe mænd.
- Vi lever i et repræsentativt demokrati, og vi lever i et samfund, som vi betragter som ligestillede, og som vi ønsker skal være ligestillet. Så er det et problem, at halvdelen af befolkningen, hvilket kvinder er, slet ikke er repræsenteret på det kommunalpolitiske spidsposter, siger Anja Radeka.
Kun få kvindelige borgmestre
Også historisk set mangler der kvinder på de øverste poster i fynsk politik. Siden 1970 har der blot været fire kvindelige borgmestre på Fyn; Else Møller, Lene Due, Britta Duelund og Sonja Rasmussen.
Til efterårets kommunalvalg er der også kun fire kvinder, som er deciderede borgmesterkandidater. De fire er:
Regitze Tilma (V) i Middelfart
Mette Kristensen (V) i Svendborg
Sonja Marie Jensen (S) i Nyborg og
Helle Waagner (S) i Nordfyns Kommune.