Henrik Roholdt, medlem af TV 2 Fyns fællesskab Den Fynske Redaktion, er inviteret med på en eksklusiv tur langs skinnerne i Odense centrum sammen med Mette Olesen. Hun har forsket i letbaners betydning for udvikling af byer langs med lebanetogenes skinner.
Henrik Roholdt er nysgerrig på, hvad Odense overhovedet får ud af, at byen siden 2015 har været gravet op til ukendelighed. Hvad får borgere som ham selv ud af de knap 3 miliarder kroner staten, Region Syddanmark og Odense Kommune tilsammen har hældt i det omfattende byggeri af Odense Letbane?
Mette Olesen har svarene på, hvad det er for en by, der kan folde sig ud langs skinnerne, hvis erhvervslivet, Odense Kommue og fynboerne i fællesskab griber de muligheder, letbanen skaber for udvikling af blandt andet de nye pladser, der kan blive til små oaser og rum til nyt byliv. Hun har set det ske i Bergen, i Angers i Frankrig og flere steder i Schweiz, som hun har besøgt i forbindelse med sin p.hd. om letbaner.
Opbakning på rutsjebanetur
Henrik Roholdt har fulgt med i byggeriet fra første parket bag vinduerne i sin lejlighed hjemme i Højstrup. Han var skeptisk i begyndelsen. Han kunne bedre se idéen med en højbane, så var byens borgere også sluppet for flere år med en by, der mere eller mindre har vendt vrangen ud med alle de udgravninger til de nye spor.
- Jeg synes, den var unødvendig i begyndelsen, men når jeg ser den boligtilvækst, der har været, synes jeg måske, det er en god ide
En højbane kan noget af det sammen som letbanen, men Mette Olesen, der er seniorkonsulent for Niras, peger på én stor ulempe, hvis idéen er, at en ny færdselsåre til kollektiv trafik også skal bidrage til forskønnelse og udvikling af byen:
- En højbane skaber døde huller i bybilledet under banen, lyder hendes argument for at vælge letbanen.
Henrik Roholdt har heller ikke den samme skepsis, efterhånden som gravearbejdet nu nærmer sig en afslutning, og nye bygninger og små pladser dukker op langs sporene.
- Jeg synes, den var unødvendig i begyndelsen, men når jeg ser den boligtilvækst, der har været, synes jeg måske, det er en god ide, siger han.
Ser vi på alle odenseaneres forhold til letbanen, har det også være på lidt af en køretur fra markant opbakning i 2014, før graveriet begyndte, til et lavpunkt i 2018. Ved den seenste måling er opbakningen steget lidt.
Stemningsbarometer:
Succes er en mulighed
Mette Olesen og Henrik Roholdt har taget turen fra Banegårdspladsen til den nye plads i kernen af Odense centrum, hvor Nedergade og Overgade nu møder hinanden. Før kløvede Thomas B. Thriges Gade bymidten her i to med fire asfalterede spor tværs gennem centrum ned til havnen. Nu er brolæggerne ved at give den nye plads fast grund at stå på.
- Det bliver en rygrad i den kollektive trafik i Odense, der binder byen sammen. Den er let tilgængelig. Du går ned til stationen, og så kommer toget
Det er den slags pladser Mette Olesen peger på, kan skubbe til en positiv udviklling af bylivet i kernen af Odense såvel som andre steder på den 14,5 kilometer lange stækning, den første etape af Odense Letbane strækker sig over. De nye små pladser findes nemlig flere steder som for eksempel ved Benedikts Plads, ved Syddansk Univerisitet og ved Odense Idrætspark. De kan blive små attraktive oaser med tiden.
- Du får en masse mennesker, der stiger af toget her hver dag. De kan bevæge sig ud i det butiks- og caféliv med udeserveringer og andet, der kommer. Det handler om at få aktiveret de nye pladser og få skabt gode muligheder også for aktiviteter omkring en plads, forklarer Mette Olesen.
Der er konkrete planer om torvehaller, caféer og plads til at hænge ud på brostenene her mellem Overgade og Nedergade.
Det er først nu, det sker!
Et andet parameter for letbanens succes er en infrastruktur, der nemt leder borgerne i letbanens retning. Der skal være parkering tæt på stationerne for både biler og cykler, og det skal også være muligt at tage bus derhen. Det er vigtigt, understreger Mette Olesen:
- Det bliver en rygrad i den kollektive trafik i Odense, der binder byen sammen. Den er også let tilgængelig, fordi du går ned til stationen, og så kommer toget.
Letbanen kommer efter planen til at have otte afgange i timen.
Henrik Roholdt cykler som regel fra Højstrup og ind til centrum. Lige som i dag, hvor han mødtes med Mette Olesen og TV 2 Fyn på Banegårdspladsen. Han kan dog efterhånden godt forestille sig at hoppe på letbanen - specielt i dårligt vejr som sne og blæst.
Men hvad skal der egentlig til for, at odenseanere og andre får det lige sådan?
- Det er et sammensurium af mange faktorer. Som mulighederne for parkering og for at stige lige på fra andre kollektive transportmidler. Og så handler det om, at odenseanerne kommer til at se det som et attraktivt transportmiddel, siger Mette Olesen.
De nye bymiljøer langs banen skal også finde hver deres unikke identitet, der gør dem attraktive hver især, så de trækker folk til.
- Det at få lagt skinnerne er sådan set bare en start på den nye udvikling, konstaterer Henrik Roholdt.
Han cykler langs med sporene hjem til Højstrup.