- Det er hovedløst.
Sådan lyder det fra SF's tidligere beskæftigelsesrådmand i Odense Brian Dybro ovenpå nyheden om, at SVM-regeringen vil sende ikke-vestlige indvandrerkvinder i 37 timers arbejdspligt.
Odense Kommune er ellers den kommune i landet, der har flest ikke-vestlige borgere uden for arbejdsmarkedet, som regeringens nye tiltag vil kunne sende i nyttejobs på plejehjem og i børnehaver 37 timer om ugen. Og hvis ikke de vil, så mister de deres offentlige ydelse.
Helt nøjagtig står 738 borgere til at være i målgruppen i Odense, viser den seneste analyse fra kommunen. En opgørelse fra december 2022 viser, at 331 ikke-vestlige kvinder har været på kontanthjælp i fem år eller flere i Odense.
- Jeg frygter lidt, at det bliver en aktiveringsfabrik, siger SF'eren.
- Og at lave en aktiveringsfabrik, det har man jo set før, og det virker ikke og giver ikke mening. Og slet ikke i en tid, hvor man skal spare tre milliarder på beskæftigelsesområdet.
Brian Dybro er i dag rådmand for ældre- og handicapforvaltningen i Odense Kommune, men i sidste valgperiode var han rådmand for beskæftigelses- og socialområdet.
Han er glad for, at ældreområdet er et af de områder, som regeringen nævner i forhold til nyttejobbene. Blandt andet i form af hjælp til at smøre håndmadder på plejehjemmene.
- Der er brug for medarbejdere i ældreplejen, men de medarbejdere, der er brug for, er uddannede medarbejder. Der er ikke brug for hjælp til at smøre håndmadder, siger Brian Dybro.
- Man risikerer, at det bliver nogle nytteløse nyttejobs, som bliver rigtig dyre, fordi man skal kontrollere, om folk møder op og gør det, de skal. Det er meget uklogt.
Venstre-rådmand jubler
Anderledes positiv er den nuværende rådmand for beskæftigelse- og socialforvaltningen Christoffer Lilleholt.
- Jeg er fantastisk glad for det her forslag, og jeg er virkelig glad for, at vi har en handlekraftig regering, som også er klar til at gøre det her, siger rådmanden.
- Vi har prøvet med guleroden i rigtig mange år, og vi må konstatere, at gruppen bliver ved med at stå uden for arbejdsmarkedet. Gruppen har ikke en indre lyst til at komme på arbejdsmarkedet, i hvert fald ikke en de viser.
Er der ikke en fare for at skubbe nogle af de her kvinder endnu længere væk fra arbejdsmarkedet ved simpelthen at true?
- Jeg kan bare konstatere, at gruppen bare er for stor, og så må jeg også sige, at det, vi har gjort indtil nu, som jo er den bløde tilgang, som er at hjælpe og holde i hånden, får vi ikke nok i arbejde med, og derfor er der også brug for at sige, at hvis du er på ydelse, så skal du bidrage, siger rådmanden.
Han understreger dog, at den blødere tilgang med støtte ikke skal afskaffes, men stå på lige fod med den hårdere tilgang.
Individuelle tilgang virker
SF's Brian Dybro mener dog, at erfaringen viser, at nyttejobbene ikke kommer til at virke.
- Det virker for dem, som er arbejdsparate, og kan tage et job i morgen og passe det. Dem, der er langt fra arbejdsmarkedet, der virker nyttejobs ikke. Der er det bare en straf, og det er jo spild af alles tid og penge, siger han.
- Men jeg er enig i, at hvis man kan skrue noget sammen, som er fornuftigt, og det støtter folk til at komme ud og blive del af et arbejdsmarked, så er det den rigtige vej at gå.
Men det står jo stadig grelt til i Odense. Er det ikke fint nok, at nogle prøver en ny tilgang, end den du også tidligere selv har stået for og skruer bissen på?
- Jeg kan jo se, at noget af det, vi har sat i værk, hvor man giver den rigtige hjælp med opkvalificering, danskkundskaber og praktik - den individuelle tilgang til folk - det er noget, der virker, siger rådmanden.
Det nye forslag om arbejdspligt skal nu forhandles mellem regeringen og folketingets resterende partier. SVM-regeringen har dog et flertal alene og kan derfor gennemføre forslaget uden andre partier.