Da skruerne stak ud af huden efter operation, startede Arnes mareridt

På sit skrivebord hjemme i Aarup har han samlet over 1.100 sider. De fleste omhyggeligt kategoriseret i tykke ringbind. Andre stablet i millimeterlige bunker.

Fælles for dem alle er de neongule overstregninger og kursive kuglepensnotater. Hver og en vidner de om Arne Denckers forsøg på at forstå de sidste otte år af sit liv.

Forstå, hvorfor én operation pludselig blev til 11. Og hvorfor han ikke længere kan gå mere end ti meter ad gangen, efter den 65-årige fynbo i sensommeren 2016 faldt ned fra sin trailer.

Alt virkede ellers til at være gået efter planen, da Arne Dencker for otte år siden blev rullet ud fra operationsstuen.

Få dage forinden havde han stået og malet på sin trailer, idet han faldt ud over kanten.

- Og så var jeg så uheldig at lande ned på min venstre hofte. Og det gjorde bare ondt.

Røntgenbilledet på Kolding Sygehus efterlod ingen tvivl om, at den øverste del af lårbensknoglen var brækket. Arne Dencker skulle opereres og have indsat to skruer i låret.

Så det fik han - og ved udskrivelsen fik han at vide, at operationen var forløbet ganske godt.

Men der gik kun halvanden uge, før Arne Dencker igen måtte tage på sygehuset. 

Med sig havde han store smerter og en uventet opdagelse: Skruerne stak ud af huden.

På sygehuset konstaterede lægerne, at bruddet var skredet, og at skruerne havde flyttet sig så meget, at de havde gennemboret hofteleddet. En ikke sjælden hændelse der ikke desto mindre krævede en ny operation.

Lægerne så ikke andre udveje end at give ham en kunstig hofte med cement. Arne Dencker accepterede de risici, der ville være.

- I mine øjne havde jeg ikke så mange andre valg, siger han.

Så 15. september 2016 på Vejle Sygehus fik han den.

Er det her normalt?

Men endnu en gang var glæden kortvarig. Blot en uge inde i genoptræningen tog smerterne kraftigt til, og til kontroltjek i november blev han beskrevet som stærkt smerteforpint.

Lægerne sagde, at smerten var normal og først burde forventes ovre om et år.

Så Arne Dencker ventede et år. Og derefter endnu et. Indtil der til sidst var gået knap fem år.

- Og i al den tid havde jeg næsten konstante smerter fra hoften, som tvang mig på morfin fire gange om dagen, adskillige blokadesprøjtninger med blokader og flere indlæggelser, end jeg kan tælle. Men det var det eneste, der gjorde, at jeg i de fem år kunne holde ud at være levende. 

Så han var næsten lettet, da en læge fra OUH i oktober 2021 opdagede årsagen til smerterne: Den nye hofteprotese havde i fem år siddet løst.

Lægerne gav ham endnu en ny hofte - men blot en måned efter operationen havde han været på operationsbordet yderligere syv gange for at rette den nye hofte op.

Det duede stadig ikke. Og således fik Arne Dencker i november 2021 sin tredje kunstige hofte.

Nærmest en hån

Tre år senere sidder den nu 65-årige fynbo hjemme i Aarup og bladrer erstatningssagen igennem med én stor undren.

For med et behandlingsforløb, der har krævet adskillige re-operationer, har Arne Denckers arbejdsliv været sat på hård prøve.

Som audiolog kunne Arne Dencker ellers langt hen ad vejen skåne hoften, når han var på arbejde - men sidste år nåede smerterne til et punkt, hvor han ikke længere kunne holde til at gå ud i venteværelset og tage imod patienterne.

Og så vidste han godt, hvad klokken havde slået:

- Jeg kunne godt se, at jeg var nødt til at gå på førtidspension - men det betød jo også, at jeg gik fra et job med god løn til at få udbetalt under det halve. Vel at mærke mens jeg stadig havde de samme udgifter til behandling og genoptræning efter alle operationerne.

Derfor blev den nu førtidspensionerede audiolog også lettet, da Patienterstatningen i oktober 2023 vurderede, at han var berettiget til en økonomisk kompensation.

Men beløbet lød blot på 4.675 kroner.

- Det synes jeg, var fuldstændig latterligt.

Årsagen til det lave beløb skyldtes ifølge Patienterstatningen, at der rent lægefagligt ikke havde været en finger at sætte på nogen af operationerne. Derfor var der efter specialistreglen ikke noget at nogen erstatning at komme efter; Arne Dencker var blot ualmindeligt uheldig at blive ramt af så komplikationsfyldt et forløb.

Patienterstatningen ville dog kompensere for ugerne i 2021, hvor Arne Dencker blev re-opereret syv gange som følge af hofteoperation nummer to. Og her endte erstatningen altså på knap 5.000 kroner.

Et beløb, som ifølge formanden for Patientforeningen, Niels Jørgen Langkilde, er helt skævt sat:

- Hvis livskvaliteten er permanent ødelagt, så er 5.000 kroner jo nærmest en hån. Selvfølgelig kan det hjælpe lidt, men det er jo ingenting i forhold til at blive invalideret på livstid, mener formanden.

Arne Dencker havde ikke tænkt sig at give op, og ankede derfor sagen.

Rimelighedsreglen

Men anken endte ikke, som han havde håbet.

For ifølge Ankenævnet skulle den 65-årige slet ikke have haft de 4.675 kroner, og erstatningen blev nedskrevet til nul kroner, idet de kaldte hofteoperationen i oktober 2021 for "unødvendig".

Dét til trods for, at Arne Denckers journal viser, at lægerne selv tog initiativ til operationen.

Men hvad gør man så, når lægerne ikke har sat en fod forkert, men der alligevel er opstået komplikationer?

Det er her, rimelighedsreglen kommer ind i billedet.

En regel, der ifølge Patienterstatningen er skabt til de situationer, hvor hospitalet ikke har gjort noget galt, men hvor der alligevel er større komplikationer, end patienten med rimelighed må tåle.

Sidste år endte 6,4 procent af de knap 12.000 sager om det fysiske helbred i Patienterstatningen med en erstatning på grund af rimelighedsreglen.

Og netop denne regel giver flere steder genklang i Arne Denckers journal.

Blandt andet i et notat fra en af de overlæger, der senest har tilset den 65-årige. Her har overlægen noteret, at den oprindelige lårbensoperation i 2016 ikke var optimal, og at den "har kostet patienten hans job og livskvalitet."

Overlægen skriver endvidere, at "forløbet har påvirket ham psykisk og fysisk i høj grad".

Men fordi alvorsgraden ifølge rimelighedsreglen skal måles efter, hvor slemt patienten havde det inden operationen, har Ankenævnet vurderet, at forværringen af Arne Denckers tilstand ikke er alvorlig nok.

I afgørelsen skriver de, at "de gener, den tilskyndede har, skyldes hans grundlidelse".

Og ifølge Patientforeningen siger det alt om, hvor svært det er at få medhold i en forespørgsel om patienterstatning:

- Vi ser gang på gang, at det er, som om myndighedernes vidneudsagn tæller dobbelt så meget i retten som patientens. Det er ulige vilkår, siger Niels Jørgen Langkilde.

- Derfor oplever vi ofte, at patienterne må indsamle en enorm bevisbyrde, hvilket kan være rigtig tungt at bære, når man i forvejen er mærket af komplikationer efter en operation. Mange bruger jo alle deres ressourcer på at få en erstatning, der aldrig dukker op - og det er jo tragisk.

Sidste år blev tre ud af fire erstatningssager om fysisk helbred afvist.

Sundhedsministeren kan fastsætte, hvilke skader der er omfattet af rimelighedsreglen. TV 2 Fyn ville derfor gerne have spurgt sundhedsminister Sophie Løhde (V), om flere skader bør indbefattes.

Det har ikke være muligt at få et interview med Sophie Løhde. I et skriftligt svar afviser Indenrigs- og Sundhedsministeriet at gå ind i den konkrete sag, men skriver:

- De danske regler om erstatning på sundhedsområdet er ganske lempelige sammenlignet med flere andre lande. I 2023 tildelte Patienterstatningen mere end 885 millioner kroner i erstatning. For at få erstatning er der nogle betingelser, der skal være opfyldt. En af disse betingelser kan være rimelighedsreglen. Her er det op til Patienterstatningen at afgøre de konkrete tilfælde.

Hjemme i Aarup er håbet om erstatning også så småt ved at svinde ind for Arne Dencker, der nu har anket sagen de maksimale tre gange uden held.

Men den 65-årige har tænkt sig at kæmpe videre:

- For alternativet, det ved jeg slet ikke. Allerede nu klarer jeg mig kun lige gennem hverdagen, så fremtiden er på ingen måde rar at tænke på.