Børn af indvandrere halter efter etnisk danske børn, når det gælder det faglige niveau i skolerne.
Det viser en Pisa Etnisk-undersøgelse, som fokuserer særskilt på de 15-16-årige indvandrerelevers præstationer i 2015.
Det skriver både Jyllands-Posten og Berlingske fredag.
Undersøgelsen viser samtidig, at det ikke er en fordel for indvandrerbørn at være født og opvokset i Danmark.
Børn, der først kommer til landet på et senere tidspunkt, klarer sig lige så godt som børn, der er født og har haft hele deres opvækst og skolegang her i landet.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) erkender, at indsatsen ikke har været god nok, og at forskelle mellem indvandrerbørn og deres etnisk danske klassekammerater er "alarmerende store".
- Vi har haft en illusion eller en forhåbning om, at skolen kunne løse alle de udfordringer i forhold til integration, og at den kunne gøre det relativt hurtigt.
- Det kan vi desværre ikke længere fortælle os selv. Vi kan ikke nøjes med kun at se hen på skolen, siger hun til Berlingske.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) lægger op til en diskussion om, hvorvidt der skal indføres kvoter for at stoppe "ghettoskoler", hvor fagligheden er lav.
- Vi flytter aldrig de tosprogede børn i skolen, hvis de udelukkende går i et andet miljø, taler arabisk i hjemmet, og forældrene i langt højere grad er arbejdsløse, siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten.
Hun mener, at hvis kommunerne ikke vil fordele tosprogede børn ud på flere skoler, må Folketinget gennemtvinge kvoter.
I dag er over hver tiende elev i folkeskolen tosproget, og på flere skoler ved Aarhus, Odense og København er andelen over 90 procent.