Ishockey: Bulldogs skriver kontrakt med ungt talent

Den 17-årige Mathias Max har sikret sig en to-årig kontrakt med Bulldogs Odense.

Mathias Max har i år været i elitetruppen hos Bulldogs og har fået en del spilletid. Bulldogs har nu underskrevet en kontrakt med det unge talent på 2-årig kontrakt, der gælder indtil 30. april 2021.

- Aftalen med Mathias er endnu en brik på holdkortet til de kommende sæsoner, og vi glæder os over at have tilknyttet endnu en lokalt opvokset spiller til Bulldogs, siger sportschef Henrik Benjaminsen i en pressemeddelelse.

Han beskriver Mathias som en dygtig og talentfuld back, som er inde i en god udvikling.

- Hans tilknytning til holdet i denne sæson har været god for hans spillemæssige udvikling, og vi forventer, at Mathias de kommende sæsoner vil lægge yderligere på denne udvikling og få en masse spilletid, siger sportschef Henrik Benjaminsen.

Stolt og glad

Mathias Max er både stolt over og utrolig glad for, at han skal være en del af Odense Bulldogs de næste to år.

- I alle ungdomsårene i min barndomsklub, OIK, har det været et mål en dag at skulle spille for Bulldogs. I denne sæson har jeg på mit eget spil mærket, hvor meget jeg lærer hver dag, og jeg er inde i en god personlig udvikling, siger Mathias Max.

Mathias Max ser frem til de kommende år at skulle bidrag mere og mere til holdets udvikling.

- Og jeg glæder mig til at spille meget mere ishockey foran vores loyale hjemmepublikum, siger Mathias Max.

Oversigt

    Oversigt