I Danmark er der kun én kvinde, som har en rådmandspost, og hun er fra Odense.
Susanne Crawley fra Radikale Venstre er børn- og ungerådmand i Odense Kommune, og hun har i årevis kaldt sig rådkvinde.
Men titlen er stadig officielt rådmand. Kan det virkelig passe?
- Jeg er formand for Børn- og Ungeudvalget i Odense, og formændene i udvalgene i Odense Kommune benævner man rådmænd ifølge den styrelsesvedtægt, vi har, forklarer Susanne Crawley.
- Jeg synes, det har været vigtigt at signalere, at jeg ikke er en mand, men en kvinde, og derfor benævner jeg mig selv i daglig tale som rådkvinde, fortæller hun.
Hvad siger ordbogen?
Ifølge Retskrivningsordbogen er en rådmand en person, der leder et udvalg i en stor kommune. Betegnelsen dækker altså over både en mand og en kvinde. Ordet rådkvinde findes dog også og har været i Den Danske Ordbog siden 1986. Det er dog sjældent brugt, fremgår det.
Susanne Crawley har siddet på posten siden 2013. I en mangeårig periode havde Jane Jegind (V) til sammenligning flere forskellige rådmandsposter i Odense Kommune, men hun ville kaldes rådmand.
På kvindernes internationale kampdag i 2014 valgte Susanne Crawley dog at gå imod traditionen efter et besøg på Risingskolen i Odense.
- Skolelederen siger: “Det er vores nye rådmand”. Så er der en lille dreng, der siger: “Det er da ikke en mand! Det er en dame”. Det fik mig for første gang til at tænke over, at jeg kunne bruge titlen som et ligestillingsvindue, og så besluttede jeg mig for at gøre det 8. marts 2014, siger Susanne Crawley.
Derfor skal de kalde sig rådmænd
Hendes beslutning om at brande sig som rådkvinde ændrer dog ikke ved, at der på al officiel post fra hendes kontor står rådmand. Det gælder også pressemeddelelser eller svar til borgere. Hun overholder fortsat de formelle regler.
Men kan det virkelig passe?
Det kan det, bekræfter Ulrik Kjær, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.
- Det er fuldstændigt rigtigt, at det er nogen regler for, hvad de må kalde sig, så hun har ret i, at hun ikke bare kan kalde sig rådkvinde, siger han.
Det er ikke noget, som hverken hun selv, byrådet i Odense eller kommunens embedsfolk kan gøre noget ved.
- Styrelsesloven er problemet. Det er Folketinget, der kan ændre i den, forklarer Ulrik Kjær.
- Reglerne i styrelsesloven siger, at man i landets fire største kommuner kan vælge, hvad man vil kalde sine udvalgsformænd i kommunerne. De eneste valgmuligheder i Odense er rådmand og udvalgsformand. I Odense har man valgt, at de bevævnes rådmand, forklarer Ulrik Kjær.
Ændringen skal ske i Folketinget
I København, hvor man også har en overborgmester, kan en udvalgsformand kalde sig borgmester.
De må ikke kalde sig udvalgsforkvinder eller rådpersoner eller lignende.
Er styrelsesloven nem at ændre?
- Nej. Det er kommunernes “grundlov”. Det er ikke én, man retter i for sjov, men selvfølgelig kan man rette i den, siger Ulrik Kjær.
Hvis Folketinget en dag vedtager at lave ændringen i styrelsesloven, skal Odense Kommune derefter ændre i sine styrelsesvedtægterne, hvori det også fremgår, at titlen officielt er rådmand.
Odense Kommune kan dog ikke ændre i styrelsesvedtægterne, for den skal overholde styrelsesloven. TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med juridisk chef Karina Elbrønd, men det har ikke været muligt.
Ligesom rådkvinde er et forholdsvist nyt ord, er ordet gerningsperson på vej i Retskrivningsordbogen. Politiet og medierne bruger dog stort set kun ordet gerningsmand.
Historien om Susanne Crawley er den anden i serien "Kan det virkelig passe?", hvor TV 2 Fyn sætter fokus på fynboer, der er blevet ramt af finurlige love og regler. Det første afsnit handlede om kælegrisen Øffe, der ikke måtte bo i byzonen.
Hvis du sidder med en historie, som TV 2 Fyn skal kigge nærmere på, så send en e-mail til kandetvirkeligpasse@tv2fyn.dk.