Vejarbejde: Hastigheden sænkes på Munkerisvej

Arbejde med vejbrønde kommer den næste måned til at påvirke trafikken på Munkerisvej i Odense.

Bilister, der benytter Munkerisvej, vil den næste måneds tid blive påvirket af arbejdet med en række vejbrønde.

Fra og med onsdag 28. oktober vil vejbanen blive indsnævret på Munkerisvej i Odense. Det betyder også, at hastigheden nedsættes til 50 kilometer i timen.

Det drejer sig om strækningen mellem Munkebjergvej og Blangstedgårdsvej. Og ændringerne kommer til at vare frem til udgangen af november.

I perioden skal der repareres vejbrønde på strækningen i begge sider af vejen - der arbejdes på én brønd ad gangen, så arbejdet flytter sig løbende.

 
 
Foto: Odense Kommune

Oversigt

    Oversigt