13-årige Theodor Hey og hans holdkammerater er fodboldspillere i Odense-klubben Marienlyst. De træner på gummigranulatbaner året rundt, og Theodor fortæller, at det kan være svært at holde gummigranulatet inde på banerne. Når han kommer hjem fra fodbold, sidder det nemlig overalt på tøj og støvler, og det vælter ud af fodboldtasken.
Men det er altså ikke kun i Theodor Heys mors støvsuger, de små gummistykker ender. De siver også ud i skov- og vandområder tæt på fodboldbanerne og bliver spredt ud i naturen.
EU har indført et forbud mod salg af gummigranulat fra 2031, der skal udfase brugen af granulatet til fodboldbaner.
Alligevel tillader flere kommuner og Dansk Boldspil-Union fortsat udskiftning og vedligeholdelse af kunstgræsbaner med gummigranulat. Og det møder kritik fra miljøorganisationen Plastic Change.
- Det er en utrolig forkert og kritisabel praksis at bruge så giftigt affald til sportsbaner, siger Malene Høj, politisk chef hos Plastic Change.
Det seneste års ekstreme nedbør og tørke samt biller, der spiser græsset, giver store vanskeligheder i fodboldklubber landet over med ødelagte græsplaner til følge, og derfor er behovet for kunstgræsbaner stort.
En rundspørge hos syv af fodboldklubberne i Odense Kommune viser, at de alle stadig bruger store mængder gummigranulat til deres kunstgræsbaner.
Hvad er gummigranulat?
Flere baner med gummigranulat
Det er netop kunstbaner, som den unge Theodor Hey dribler rundt på fem-seks gange om ugen, der vækker debat på grund af det omdiskuterede gummigranulat. Theodor Hey træner i Boldklubben Marienlyst, og selvom forårssolen titter frem igen, betyder det meget for ham og hans fodboldhold at kunne træne udendørs hele vinteren. Og det har de kunnet takket være klubbens to velplejede gummigranulatbaner.
Den fortsatte brug af gummigranulatbaner gælder ikke kun i Odense. Fodboldklubber i resten af landet anlægger lignende kunstbaner. Det fortæller Thomas Ballegaard, der er kommerciel direktør i verdens største forhandler af gummigranulat, Genan:
- Vi ser en stigende tendens til at gå tilbage til gummigranulat i Norden, fordi der ikke er et brugbart alternativ. Vi kommer til at opleve flere baner blive anlagt med gummigranulat i år end sidste år, også i Danmark, siger han.
Væksten i brug af gummigranulat mærker man også i DBU, hvor der i disse år bliver anlagt masser af kunstgræsbaner i fodboldklubber:
- Vi oplever i stigende grad de vejrmæssige eftervirkninger fra klimaforandringerne i Danmark ved for eksempel mere ekstrem nedbør, mere tordenvejr, længere tørkeperioder samt invasion af gåsebiller, som udfordrer vores naturgræsbaner. Blandt andet derfor ønsker vi i DBU at se en fordobling af banekapacitet i Danmark fra 400 til 800 kunstgræsbaner over de næste par år, siger Anders Kjær, som er seniorkonsulent for innovativ og bæredygtig udvikling i DBU.
DBU har dog ikke overblik over, hvor mange af de nye kunstbaner, der bliver anlagt med gummigranulat frem for andre alternativer. I dén forbindelse siger Anders Kjær, at DBU forventer, at der i stigende grad vil blive brugt alternative materialer som for eksempel kork. Erfaring viser dog, at korkgranulat ikke kan klare frost- og regnvejr, og derfor er forventningen, at der stadig bliver anlagt flere baner med gummigranulat.
Anders Kjær begrunder den fortsatte brug af gummigranulat med det manglende potentiale i alternativer:
- Vi må erkende, at kvaliteten af en række alternative kunstbaner betyder mindre spilletid og flere skader om vinteren.
Fylder op hvert år
I Odense Kommunes By- og Kulturudvalg blev det i februar i år besluttet, at man fortsat i 2024 og 2025 vil tillade fodboldklubber at bruge og indkøbe gummigranulatslagre.
Odense Kommune oplyser også til TV 2 Fyn, at det er op til de enkelte fodboldklubber at vurdere, hvor meget gummigranulat, de vil købe til lager, og at klubberne selv sørger for opbevaringen.
TV 2 Fyns rundringning til de syv fodboldklubber i Odense, der anvender gummigranulat, viser, at nogle klubber køber gummigranulat for mellem 40.000 og 50.000 kroner hvert år. Det er for at vedligeholde banerne og for at kompensere for det gummigranulat, som forsvinder fra dem:
- Kun så længe vi hælder gummigranulat i mindst en gang om året, kan vi vedligeholde vores baner, lyder det fra Peter Larsen, næstformand i bestyrelsen for Boldklubben Marienlyst.
Netop Boldklubben Marienlyst ligger side om side med en hundeskov samt Odense Kanal, der forbinder havnen med Odense Fjord. OB's baner ligger få meter fra Odense Å. Det er steder, de små stykker gummigranulat kunne havne. Men Peter Larsen er ikke tvivl om, hvad der kommer i første række for Boldklubben Marienlyst:
- Uanset hvor miljøbevidste vi kan være, så vil vi ikke være det medmindre, det er et lovkrav. Vi bliver nødt til at tænke på vores klub og medlemmerne, siger Peter Larsen.
Katastrofalt ikke at kunne bruge gummigranulat
Også i fodboldklubben TPI forventer man at bruge gummigranulat de næste mange år.
- Til næste år skal vi investere i gummigranulat til et nyt kunstgræstæppe, som koster 2,4 millioner kroner. Dén bane holder så i 10 år, siger formand for TPI, Torben Orloff Lauridsen, og tilføjer:
- De nuværende alternativer er dyrere og af ringere kvalitet, og vi vil ikke være forsøgskaniner på det. Jeg håber, at man finder en løsning inden for de næste ti år.
- Det ville være katastrofalt for de 20.000 drenge, piger og voksne, som er medlem af en fodboldklub i Odense, hvis vi ikke måtte bruge gummigranulat mere, siger Kristian Dybmose, formand for Sanderum Boldklub.
Han fortæller også, at han på formandsmødet sagde, at hvis Odense Kommune ikke længere gav lov, måtte de møde ind med alle deres medlemmer og træne på Rådhuspladsen i protest.
I OB har man også stor gavn af kommunens beslutning om at give grønt lys for fortsat at bruge gummigranulat.
- Udgangspunktet er, at man fra 2031 ikke må købe gummigranulat. Det betyder ikke, at du skal fjerne det gummigranulat, der ligger. Altså det bliver jo ikke forbudt, siger Claus Westerskov Eder, der er formand i OB's amatørafdeling.
For meget at pålægge klubberne
Ifølge konsulent for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Dorte Ankjær Nielsen, er der tre grunde til, at man i Odense Kommune har valgt at tillade brug af gummigranulat: Økonomi, ventetid og uoverskuelige miljøtilladelser.
Det er nemlig en for stor belastning, hvis klubberne skal igennem en miljøkonsekvensvurdering (VVM) for dernæst at få udskiftet alle deres baner, siger Dorte Ankjær Nielsen:
- Det ville være for meget at pålægge klubberne, at de skal bruge så mange penge på nye tæpper og alternativt infill (underlag, red.), hvis man ikke ved, hvor længe det holder, når de selv skal anlægge, skifte og renovere banerne, siger hun.
Giftig grund
Den fortsatte anvendelse af gummigranulat bekymrer Steffen Foss Hansen, der har en doktorgrad i teknologi fra DTU Sustain og en kandidatgrad i teknologisk og samfundsøkonomisk planlægning:
- Det er jo menneskeskabt mikroplastik, hvor vi tager en masse bildæk og skærer dem op til millioner af små mikroplastikpartikler, som vi får spredt ud i naturen. Derudover er gummigranulat lavet af rågummi, som kører på veje, der er fyldt med tungmetaller fra benzin og asfalt, siger han og tilføjer:
- De her miljøfremmede stoffer er skadelige. Derfor må DBU se sig selv i spejlet og gå væk fra gummigranulatbaner med det samme og finde et nyt alternativ.
Overraskende og for dårligt
Brugen af gummigranulat får Malene Høj, politisk chef hos miljøorganisationen Plastic Change, til at kræve handling:
- Det er overraskende og for dårligt, hvis DBU ikke indretter sig efter den lov, der er vedtaget.
Forbuddet skyldes, at gummigranulat er ophuggede bildæk, som ikke kan holdes inden for banerne, og som dermed forurener:
- Det er grotesk og mod hensigten med loven at bygge lagre. Bildæk designes ikke til at blive spredt i miljøet, komme i nærkontakt med fodboldspillere eller ende hjemme på børneværelset, siger Malene Høj.
Fordoblingen af kunstgræsbaner, heriblandt baner med gummigranulat, giver ifølge Malene Høj anledning til, at Plastic Change vil forsøge at få ændret loven:
- Som miljøorganisation vil vi hive fat i Miljøministeriet for at få dem til at kigge på, hvorvidt der bliver omgået lovgivning.
Nødvendighed for fodboldsporten
Som det ser ud nu, håber DBU på, at der fortsat vil være mulighed for at bruge gummigranulat, fordi alternativerne er dyre, og fordi det er vigtigt for fodboldsporten:
- Det kan i sidste ende gå ud over talentudvikling, når man skal spille på et ringere grundlag, end man er vant til, siger Anders Kjær.
Trods kritikken mener beslutningstagerne i Odense Kommune også stadig, at bestemmelsen om at udskifte og vedligeholde flere gummigranulatbaner ude i fodboldklubberne er den mest praktiske og fornuftige:
- I Odense har vi handlet pragmatisk. Vi har rigtig mange fodboldspillere, som bruger gummigranulatbanerne hver eneste dag. Det tager vi hensyn til, og vi følger samtidig loven, forklarer by- og kulturrådmand i Odense Kommune, Søren Windell (K).
Han understreger i dén forbindelse, at uden gummigranulat ville Odense-borgere som Theodor Hey ikke kunne benytte kunstgræsbanerne og dermed ikke få den motion og spille den fodbold, de gerne vil.