Milliongave sikrer international skole

Fransk, spansk, russisk, japansk og tysk. Odense er nu sikker på at få sin internationale skole. A.P. Møller har nemlig doneret 3,3 millioner kroner til skolen.

- Det er en festdag for Odense International School - og for hele Fyn. Og så er det naturligvis en kæmpe gave at få alt dækket af blot én fond, lyder det fra formanden for Udvikling Fyn C.C. Nielsen.

Skolen åbner til august og i første omgang bliver det for elever i alderen fem til ti år.

Udvikling Fyn har siden januar arbejdet sammen med Henriette Hørlücks Skole om at få etableret en international skole på Fyn og har nu fået 3,3 millioner til skolen, som kommer til at ligge på Badstuen i Odense.

Oversigt

    Oversigt