Motorcyklist kørt på OUH efter sammenstød med bil
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En mandlig motorcyklist blev natten til onsdag bragt på OUH efter en trafikulykke i Blommenslyst. Han er ikke i livsfare.
En motorcyklist måtte efter et færdselsuheld i Blommenslyst kort efter midnat køres på OUH som tilskadekommen. Ifølge vagtchefen ved Fyns Politi er skaderne ikke livstruende.
Uheldet, der skete omkring klokken 00.40, involverede en motorcyklist og en bilist. Fyns Politi har endnu ikke noget bud på, hvordan ulykken er sket, eller om regnen eventuelt har spillet en rolle.
Fire biler i uheld på Svendborgmotorvejen
Myldretidstrafikken blev ekstra presset på Svendborgmotorvejen tidligt onsdag morgen, da fire biler omkring klokken 07.45 kørte sammen i et uheld mellem Årslev og motorvejskryds Odense i retning ind mod Odense.
Ifølge vagtchefen ved Fyns Politi er der ikke sket personskade ved uheldet, og alle fire involverede biler kom umiddelbart efter uheldet ind i nødsporet.
- De tre af dem kunne selv køre derfra, men den sidste skal hentes af en autotransport. Om de er kørt, ved jeg ikke, men det løses stille og roligt, siger vagtchef Anders Furbo Therkelsen.
Politiet har endnu ikke et endeligt overblik over, hvad uheldet skyldes.
- Om regnen har haft indflydelse, ved vi ikke. Vi har en formodning om, at det kan skyldes for tæt kørsel, men det vil den endelige politirapport underbygge, siger vagtchefen.
- Begge parter kørte i samme retning, og den ene part overhaler så den anden. Hvordan og hvorledes det ender i et uheld, ved vi endnu ikke. Det skal vi nu undersøge, siger Anders Furbo Therkelsen, vagtchef ved Fyns Politi.
Ikke alvorlige skader
Motorcyklisten blev efterfølgende bragt til OUH med personskade.
Den term dækker normalt over enten brud eller hjernerystelse, men hvilke skader motorcyklisten havde efter uheldet, ved vagtchefen ikke.
- Men det er ikke livstruende, siger Anders Furbo Therkelsen.
I forbindelse med uheldet røg der benzin ud af tanken på motorcyklen, og fordi det regnede, blev vejen hurtigt glat, forklarer vagtchefen.
- Fordi der var vådt i forvejen, aktiverede man redningsberedskabet, der kom ud og spulede vejbanen, siger Anders Furbo Therkelsen.