Nærdemokrati skal fordele 100.000 kroner

Det er grundlovsdag, og det benytter borgerne i Dalum til at tilføre demokratiet en ekstra dimension. Ved en lokal afstemning skal borgerne afgøre, hvordan 100.000 kommunale kroner skal fordeles.

Skal Dalum have et indlæringsbånd på stadion, en hundeskov, en skaterbane, en bålhytte eller en musikpark?

Foreslagene er mangfoldige, når 4200 borgere over 10 år med adresse i Dalum torsdag kan afgive deres stemme på et af de 12 forskellige projekter, der har søgt om at få del i den klat penge kommunen har stillet til rådighed for et lokalt forsøg med nærdemokrati.

- Vi er kommet lidt sent i gang, men de seneste uger har interessen været helt vild. Afstemningen har været omtalt i lokalavisen og nogle borgere har oprettet facebook-sider om Dalum-dagen, fortæller Dorte Mariager fra Aktivt Nærmiljø Dalum.

Afstemningen foregår på den såkaldte Dalum-dag, hvor borgere, foreninger, institutioner og erhvervsdrivende i lokalområdet holder markedsdag og holder afstemning på Dalumvej 95. De 12 projekter vil samtidig blive præsenteret via plancher og oplæg fra ansøgerne.

Afstemningen foregår fra klokken 11 til 14.30 og umiddelbart efter bliver stemmerne talt op og pengene fordelt.

De 12 forslag, der kan stemmes om er:

Indlæringsbånd til multibanen på Dalum Stadion

Ide-stiller: Dalum IF v./ Hovedformand Bjarne Christensen

Beløb: 30.000 kr.

Fynsk Forår i Dalum ved Fruens Bøge

Ide-stiller: Dalum Menighedsråd v./ Boye Lagerbon Jensen og Bodil Mortensen

Beløb: 25.000 kr.

Bålhytte ved Tingløkkeskolen / Dalum IF

Ide-stiller: Tingløkkeskolen og Dalum IF v./ Annette Jørgensen

Beløb: 60.000 kr.

Permanent mountainbikespor/-område

Ide-stiller: Vandtårnet MTB v. Aksel Skælbæk

Beløb: 15.000 kr.

Hundeskov/areal til luftning af hunde

Ide-stiller: Louise Fiellau

Beløb: 15.000 kr.

Musik i det fri / Musikpark

Ide-stiller: Lars Schrøder

Beløb: 100.000 kr.

Fælleskabet omkring skolen

Ide-stiller: Kvindeforening fra Dianavænget

Beløb: 40.000 kr.

Livsglæde, dans, motion og sundhed

Ide-stiller: Hjallese Folkedansere v. Hans Ole Andersen

Beløb: 25.000 kr.

Skaterbænk Tingløkke

Ide-stiller: Skaterdrengene på Tingløkke v. Sebastian Michaelsen

Beløb: 35.000 kr.

Bålhytte

Ide-stiller: De grønne spejdere i Dalum v. Randi Strib Hansen

Beløb: 35.000 kr.

Musik, når du mindst venter det

Ide-stiller: Lars Schrøder

Beløb: 33.000 kr.

Tjekstedet for cykler, skateboard og løbehjul

Ide-stiller: Dalum Ungdomsskole v. Ayar Hama-Morad

Beløb: 10.000 kr.

Læs mere om Dalum bestemmer

Oversigt

    Oversigt