Politiet finder flere våben i visitationszone

Fyns Politi har siden visitationszonens oprettelse 22. september foretaget 170 visitationer i visitationszonen. Det har givet følgende afkast:

En kniv, syv foldeknive, to baseballbat, en hammer, en isoleringskniv og tre peberspray, skriver Fyns Politi, der fredag eftermiddag har offentliggjort, at visitationszonen forlænges.

- På baggrund af efterretninger, efterforskning og fund i visitationszonen er det vores vurdering, at den bandekonflikt, der lige nu udspiller sig mellem to grupperingerne, stadig ligger på et højt niveau, hvorfor visitationszonen opretholdes, siger vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen i en skriftlig kommentar.

Fyns Politi oplyser i samme ombæring, at efterforskningen af de hændelser, der førte til oprettelsen af visitationszonen, fortsætter. Visitationszonen gælder foreløbig frem til torsdag den 19. oktober klokken 17.

Oversigt

    Oversigt