En person klædt i sort fra top til tå og med ansigtet fuldt maskeret ringer på døren til receptionen hos TV 2 Fyn.
I hånden har vedkommende et brev.
Med blå kuglepen på brevet står: "Til journalist Kristina Lund Jørgensen".
Personen ringer på. Der bliver lukket op. Og brevet bliver overleveret fra person til receptionist uden et ord.
Næste morgen åbner journalisten Kristina Lund Jørgensen brevet.
Indholdet ligner de mange andre henvendelser, som hun og redaktionen bag projektet 'Pleje eller Panik' har modtaget, siden vi satte os for at undersøge forholdene i Odense Kommunes hjemmepleje.
Personlige fortællinger om en enormt presset hverdag for social- og sundhedsmedarbejderne. Med svigt af de ældre, umenneskeligt arbejdspres og en ledelse, der ikke lytter.
De fleste henvendelser har samme afsender. Anonym. Anonym. Anonym.
Alle ønsker de at sætte fokus på de kritisable arbejdsforhold i Odenses hjemmepleje. De tør bare ikke selv at tale højt om det i offentligheden. Fem af de anonyme fortællinger har vi valgt at bringe.
Når vi spørger dem ind til, hvorfor de ikke ønsker at stå frem med navn og ansigt, er svaret:
- Vi lider i stilheden, indtil vi siger fra og går fra faget.
- Det er en ond cirkel og minder om kejserens nye klæder: Alle kan se det, men ingen tør sige noget.
- Ledelsen vil sige "Sådan er forholdene bare", og du vil blive set skævt til.
Social- og sundhedsmedarbejderne frygter at blive fyret, få ødelagt deres fremtidige karriere, og at deres kollegaer kigger skævt til dem, hvis de stiller sig frem i medierne og fortæller om forholdene.
Rådmand: - Ingen skal fyres for at tale højt
Vi har forholdt Brian Dybro (SF), Ældre- og Handicaprådmand i Odense Kommune, de mange anonyme henvendelser fra medarbejderne i hjemmeplejen.
Vi skal have dannet et samlet, åbent og ærligt billede af, hvordan forholdene er på arbejdspladsen.
Og særligt medarbejdernes frygt for konsekvenserne, de fornemmer følger med, hvis de tager bladet fra munden og offentligt taler højt om deres arbejdsforhold, påvirker ham.
- Jeg synes, det er rigtigt, rigtigt ærgerligt, hvis der er medarbejdere i Odense Kommune, som har en oplevelse af, at de kan blive fyret, hvis de taler højt om deres arbejdsforhold, siger Brian Dybro.
For ham er det vigtigt at slå fast:
- Ingen bliver fyret for at tale højt om deres arbejdsforhold.
Brian Dybro har ikke selv hørt om medarbejdere, der er blevet fyret på den baggrund. Men det er heller ikke al kritik, som han og forvaltningen hører. Og det vil han gerne lave om på.
- Hvis vi skal kunne gøre forholdene bedre, er det helt afgørende, at vi hører, hvordan medarbejderne har det. I det øjeblik uacceptable forhold italesættes, kan vi handle på dem, siger rådmanden.
Fokus på forholdene skaber handling
TV 2 Fyns øgede fokus på medarbejdernes pressede arbejdsforhold i hjemmeplejen i Odense har fået rådmanden til at reagere.
På baggrund af de mange fortællinger og det øgede fokus, har rådmanden tirsdag bedt Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune om at lave en samlet plan for social- og sundhedshjælperne i kommunens aftengrupper.
- Det er en plan, der skal føre til, at sygefraværet kommer ned og trivslen kommer op. Og at vi får flere faste og uddannede medarbejdere i aftengruppen, siger Brian Dybro.
Den administrerende direktør i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning, Gitte Østergaard, vil derfor indkalde de faglige organisationer, fællestillidsrepræsentanter og ledelsen for hjemmeplejen til møde om forholdene.
Man må gerne sige: "På mit arbejde oplever jeg dybt bekymrende ting, som jeg håber, at politikerne vil gøre noget ved".
Derudover vil forvaltningen inddrage de måske allervigtigste: Medarbejderne.
- Vi skal have dannet et samlet, åbent og ærligt billede af, hvordan forholdene er på arbejdspladsen, siger Brian Dybro.
Rådmanden har flere planer.
- Yderligere vil forvaltningen på baggrund af jeres udsendelser gøre en større indsats for at understrege overfor medarbejderne, at man uden konsekvenser skal kunne udtale sig. Og at medarbejderne har min og den øverste ledelses utvetydige opbakning til at stå frem med de ting, der ikke er i orden. Det er værdsat, siger han.
Vigtigt for den demokratiske debat
"Ingen medarbejder tør at stå frem med navn og fortælle sandheden", står der blandt andet i det anonyme brev, som kritiserer forholdene i Odenses hjemmepleje.
Og netop den pointe er afgørende vigtig, mener den tidligere leder af Center for offentlige og privatansattes ytringsfrihed, Rasmus Willig.
Ifølge ham er det et problem for demokratiet, at social- og sundhedsmedarbejderne ikke tør tale højt om deres arbejdsforhold.
- Hvis vi ikke kan tale om problemerne, så kan vi heller ikke få dem løst, siger Rasmus Willig.
Forskeren slår fast, at social- og sundhedsmedarbejderne har ret til at tale offentligt om deres forhold. De har nemlig ytringsfrihed.
- Man må gerne sige: "På mit arbejde oplever jeg dybt bekymrende ting, som jeg håber, at politikerne vil gøre noget ved", siger han.
Samfundet mister vigtig viden, når social- og sundhedsmedarbejderne ikke tør tale højt om deres forhold, påpeger Rasmus Willig.
Og den pointe er Ældre- og Handicaprådmanden i Odense Kommune enig med ham i. Derfor håber han, at de nye planer, han har søsat, kan være med til at ændre kulturen i kommunens hjemmepleje.
- Jeg synes, det er vigtigt, at vi skaber en kultur, hvor medarbejderne kan udtrykke deres holdning, uanset hvad ens oplevelse, budskab, kritik eller holdning er. Det er vigtigt at få kritikken frem, siger han.
Social- og sundhedsmedarbejderne pressede forhold går ud over borgerne, de skal hjælpe.
Det oplevede Anne, da hun i sommer faldt og trykkede på sit nødkald. Hjælpen kom aldrig.