Hvis ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere i Odense var lige så lav som hos borgere med dansk baggrund, så kunne stat og kommune spare 822 millioner kroner om året.
Det står sort på hvidt i en opgørelse, som Beskæftigelsesministeriet netop har lavet.
Vi sætter den ansvarlige SF-rådmand Brian Dybro stævne for at forstå, hvorfor der ikke for længst er sat massivt ind.
Vi kan og skal gøre det her bedre. Vi kan ikke være tjent med at ligge så lavt
Men først et kig på tallene.
I Odense er beskæftigelses-frekvensen for personer med dansk baggrund 73 procent. Hos byens ikke-vestlige indvandrere er frekvensen helt nede på 47.
Frekvensen på 47 er ikke bare landets laveste, hvilket placerer Odense på en kedelig sidsteplads. Også bag Aarhus og København, som har en beskæftigelsesfrekvens på henholdsvis 49 og 59 procent.
Hvis Odenses ikke-vestlige indvandrere til gengæld nåede op på en beskæftigelsesfrekvens svarende til personer med dansk baggrund, så ville de offentlige kasser altså spare 822 millioner kroner.
Sådan lyder i hvert fald beregningen fra Beskæftigelsesministeriet, der dog tager forbehold for usikkerheder i beregningerne.
Den potentielle besparelse på 822 millioner kroner om året skyldes, at flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde vil reducere de offentlige kassersudgifter til forsørgelse, aktivering og andre ydelser.
Derudover vil kommunen og staten få penge i kassen i form af indkomstskat.
Beskæftigelsesfrekvens
Rådmand: Ikke godt nok
Brian Dybro er beskæftigelses- og socialrådmand for SF. Han erkender, at Odense Kommune ikke har gjort nok.
- Vi kan og skal gøre det her bedre. Vi kan ikke være tjent med at ligge så lavt. Men jeg må samtidig sige, at det her er sådan nogle skrivebordsøvelser i København. Jeg tror også, de selv kalder det hypotetiske potentiale-beregninger.
Men omvendt kan man vel også sige, at man kan lave en folkeskole til 500 elever for cirka 40 millioner kroner om året. Så er 822 millioner immervæk også en slat. Også selv om man kun fik halvdelen.
- Ingen tvivl om det. Og det er også derfor, vi skal gøre det bedre. Og vi kan jo se, at nogle af de initiativer, vi har sat i værk, virker faktisk.
Men hvis man sammenligner med resten af landet, så er Odense Kommune den, der klarer sig dårligst. Hvad er det, Odense Kommune ikke kan finde ud af?
- Jamen, vi ligger dårligt, og det er simpelthen noget møg, og det er ikke godt nok. Men samtidig kan jeg også se, at mange af de ting, vi har sat i værk i de senere år, virker stille og roligt. Vi har for eksempel på de sidste to år fået 300 færre kontanthjælpsmodtagere i Odense, så det går den rigtige vej.
Vi kommer aldrig ned på et ledighedstal, der hedder nul. Men det vi skal, og det er det, vi gør, er at lave de her målrettede indsatser, hvor vi faktisk laver en håndholdt indsats
Du siger 300 færre. Men det er jo over 3.000 mennesker, som vi skal have sendt i arbejde for at nå op på en beskæftigelsesfrekvens svarende til personer med dansk baggrund. Sidste år brugte I stadig over 600 millioner kroner på forsørgelse af ikke-vestlige indvandrere. Er det ikke alt for mange penge?
- Jo, både økonomisk, menneskeligt og samfundsmæssigt, så er det jo ikke godt nok. Vi kommer aldrig ned på et ledighedstal, der hedder nul. Men det vi skal, og det er det, vi gør, er at lave de her målrettede indsatser, hvor vi faktisk laver en håndholdt indsats. Hvor vi tager folk i hånden, får lavet den opkvalificering, der skal til, så de kommer ud på arbejdsmarkedet og får nogle erfaringer.
Skyldes fortidens synder
Men hvorfor er Odense Kommune så stadig den dårligste i hele landet? Det forstår jeg ikke.
- Jamen altså, der er ikke et simpelt svar på det. Men en del af det handler jo ganske enkelt om fortidens synder. Man har simpelthen bare ikke taget ordentlig hånd om - heller ikke konsekvent nok hånd om - de mennesker. Man har parkeret dem passivt på en ydelse. Der gør vi altså noget andet i dag. Vi har en anden tilgang i dag.
Men du har været rådmand i fire år, og I ligger stadigvæk nummer sjok. Du vidste det vel også, da du blev rådmand?
Her er ministeriets opgørelse
- Det her er altså ikke noget, man ændrer på et år eller to. Det siger sig selv, at hvis man tager en ikke-vestlig, der aldrig nogensinde har været på arbejdsmarkedet, har nogle psykiske lidelser, har sproglige problemer og kulturelle barrierer, så er det noget ekstra, der skal til for at få dem ud på arbejdsmarkedet.
Hvad er målsætningen? Hvilken frekvens vil du gerne nå på de ikke-vestlige indvandrere?
- I Odense har vi sat det meget ambitiøse mål, at vi skal have en erhvervsfrekvens i 2027, som ligger på landsgennemsnittet.
Men nu snakker vi beskæftigelsesfrekvens. Den er 47 i dag. Hvad vil du gerne op på? København har en beskæftigelsesfrekvens på 59. Er det målsætningen?
- Jeg synes faktisk, at det giver mening at sammenligne os med storbyerne. Vi ligger i bunden. Det er simpelthen ikke godt nok. Vi skal sammenligne os med de store byer, og derfor giver det også mening, at vi kommer hen og ligner Århus og København.
I forbindelse med efterårets budgetforhandlinger vil Brian Dybro nu foreslå, at der sættes flere penge af til at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde.
