I nye klæder: Kendt gammel kro i Odense genåbner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sidste års coronanedlukning og de dertilhørende dystre fremtidsudsigter tvang de daværende ejere af Den Gamle Kro i Odense til at dreje nøglen om. Men nu genåbner kroen – endda med et moderne twist.
- Her har vi Den Gamle Kro i nye klæder, siger Claus Sigmann og slår armene ud mod den nyrenoverede delikatesseafdeling.
Han er den nye direktør for Den Gamle Kro, som ligger på Overgade i Odenses historiske kvarter.
“Kroen skulle have hjælp til blive båret videre ind i fremtiden, så historien kan bevares.”
- Kroen har fået et moderne og minimalistisk tilsnit, uden det går ud over det, som det handler om; at lade væggene tale, siger den nye direktør, der understreger, at de har renoveret stedet med respekt for historien.
Café åbner uden coronapas og mundbind: - Så må politiet komme
Den Smagløse Café i Odense lukker frem til 28. juni. Derefter åbner caféen igen på sædvanlig vis, bedyrer ejeren, der ikke vil finde sig i restriktioner.
Den Smagløse Café i Odense åbnede for mindre end en måned siden, kort efter beværtninger fik muligheden for igen at byde gæster velkommen.
Men nu har ejer Philip Dudzinski fået nok.
Han mener, coronareglerne ødelægger hans forretning. Derfor lukkede caféen igen, da sidste gæst var gået mandag aften.
Stamgæster skal dog ikke vente alt for længe. Caféen åbner, når perioden for hjælpepakker udløber 27. juni, og så vil Philip Dudzinski se bort fra alle coronaregler, fortæller han.
- Vi åbner 28. juni med almindelige åbningstider uden masker og uden covidpas, og så er jeg ligeglad med, om restriktionerne er ophævet, siger Philip Dudzinski.
Han er forberedt på, at det kan få konsekvenser, men når det ikke længere bliver muligt at søge om økonomisk støtte, vil han have lov til at åbne fuldt ud.
- Så må politiet komme, og så må vi tage den der. Jeg vil simpelthen ikke finde mig i det, siger han.
Ligeglad med konsekvenser
Årsagen til caféens lukning er en svigtende omsætning, og dermed kan det ifølge caféens ejer, Philip Dudzinski, bedst betale sig at låse døren og få økonomisk kompensation gennem hjælpepakker.
- Det er underskud at søge om hjælpepakker, men det er mindre underskud, siger Philip Dudzinski.
Ifølge de nuværende regler skal man vise et coronapas eller en gyldig negativ coronatest, der er højst 72 timer gammel, hvis man vil på restaurant, bar eller café. Derudover er der krav om at bære mundbind, medmindre man sidder ned.
“Det er gak-gak efterhånden”
Desuden siger reglerne, at sidste omgang kan langes over disken klokken 22, og en time senere skal alle være smuttet.
Reglerne er ifølge Philip Dudzinski med til at dræne hans forretning, og derfor vil han weekenderne efter 28. juni holde åbent til klokken tre om natten.
- Jeg er ligeglad, jeg er sådan meget konsekvent. Fuldstændig iskold. Det er gak-gak efterhånden, siger caféejeren.
Bødetakster for overtrædelse af coronarestriktioner
- Serveringssteder skal blandt andet skilte med krav om brug af mundbind og visir og sikre, at at kravet bliver overholdt. Ellers kan virksomheden få en bøde.
- Hvis virksomheden har op til ni ansatte koster den første overtrædelse 3.000 kroner, den anden 6.000 kroner og den tredje 9.000 kroner.
- Hvis virksomheden har 10 til 49 ansatte koster den første overtrædelse 6.000 kroner, den anden 12.000 kroner og den tredje 18.000 kroner.
- Hvis virksomheden har 50 eller flere ansatte koster den første overtrædelse 12.000 kroner, den anden 30.000 kroner og den tredje 45.000 kroner.
Kilde: coronasmitte.dk
Den Nye Gamle Kro
Den 340 år gamle bygning har i årenes løb fungeret som både konditori, bageri, skomager og værtshus, og i de sidste mere end 80 år kendt som en ikonisk kro. Lige indtil sidste år, hvor corona knækkede kroen.
Men nu kan den igen slå dørene op og med nye initiativer.
- Som noget nyt vil vi åbne en deli, så man fra gaden kan komme ind og købe dagens delikatesser og kroens specialiteter, siger direktøren og tilføjer, at også selskabslokalerne på førstesalen bliver en central del af en nye Gamle Kro.
Han understreger dog, at de stadig kommer til at servere god gammeldags mad.
- Wienerschnitzel og stegt flæsk kommer til at være på menuen, men i en moderne version, så det også er bæredygtigt og måske en lille smule mere sundt, siger han.
Med passion for historien
Det var netop Claus Sigmanns kærlighed til det historiske sted, der fik ham til at springe ud i tilværelsen som kroejer.
- Jeg er bare så passioneret omkring historien, og jeg vil gerne være med til at bære den videre, siger han og påpeger, at han helt får gåsehud ved tanken.
Og kroens historie skal nu bæres videre sammen med Keld Askær Sørensen, købmand og medejer af Hotel Ærø, og René Brun Pedersen, der driver Odense Golfklubs Restaurant.
Fra plejecenter til plejehjem:
- Det er beboernes hjem, dernæst de ansattes arbejdsplads
De fynske plejehjem rummer for meget institution og for lidt af hjem. Det mener Søren Windell (K), der nu vil arbejde for, at beboerne får hjemlige rammer.
På Korsløkke Plejecenter i Odense har 97-årige Inger Rasmussen boet knap et år.
Og selvom gangene er præget af linoleumsgulve, industriloft og arbejdstavler på væggene, ser hun med positive øjne på hendes nye hjem.
- Det er selvfølgelig en institution, men når jeg kommer op til mig selv, så er jeg hjemme. Her har jeg mine ting, som jeg altid har haft, siger hun.
“Plejehjemmene er blevet invaderet af arbejdslivet på en måde, så det ikke længere afspejler et hjem”
Samme begejstring deler Grethe Louise Sørensen, som udover at være Inger Rasmussens veninde, også er beboer på stedet.
- Jeg har det bare rigtig, rigtig godt her. Jeg har ikke noget at klage over. Det er godt nok som det er, fastslår Grethe Louise Sørensen.
Det skal føles som et hjem
Men på trods af roserne fra de to beboere, mener byrådsmedlem Søren Windell (K) ikke, at hjemligheden på de fynske plejehjem bliver prioriteret højt nok.
Ifølge ham runger plejehjemmene mere af arbejdsplads for medarbejderne end af hjem for beboere og pårørende.
- Plejehjem er først beboernes hjem og dernæst de ansattes arbejdsplads, siger Søren Windell og fortsætter:
- Jeg synes, at plejehjemmene er blevet invaderet af arbejdslivet på en måde, så det ikke længere afspejler et hjem. Det praktiske har overtaget.
Derfor foreslår han, at der fremadrettet skal mere fokus på at skabe hjemlige rammer for beboerne. Ikke kun i de private værelser, men i særdeleshed også i fællesarealerne.
- Det skal først og fremmest være hyggeligt. Det er beboerne, der har deres hjem her. Den respekt til dem sætter jeg meget højt, og det er det jeg gerne vil sætte på dagsordenen, siger Søren Windell.
Plejehjemmene gør sig umage
På Korsløkkehaven Plejecenter i Odense er Alice Sundstrøm rehabiliteringsleder.
“Hvis plejecenteret skal blive mere hjemligt, så skal der nok skæres lidt i reglerne”
Hun fortæller, at medarbejderne allerede gør sig meget umage for at sikre trygge og hjemlige rammer for beboerne.
- Vi vil gerne føre beboernes almindelige hverdag videre her. Derfor kan vi også rigtig godt lide, når de tager ting fra deres tidligere hjem med herhen, siger hun og fortsætter:
- Vi har også ønsket om at få malet, men der fik vi ikke lov til at vælge farverne selv. Vi vil ellers gerne have farver på væggene.
Ifølge hende er vejen fra idé til handling ikke altid snorlige. For inden de ansatte kan kaste sig over malerbøtterne, skal det godkendes af deres udlejer. Og når ønskerne er mange, må der prioriteres.
- Hvis plejecenteret skal blive mere hjemligt, skal der nok skæres lidt i reglerne. Det ville hjælpe os mest. Og man kommer ikke gratis til noget, så hvis der skal ske en hel masse med farver og hygge, så koster det jo, siger Alice Sundstrøm.
Men når pengene skal uddeles, afhænger det af den politiske prioritering. Hos Søren Windell står hjemligheden på plejehjemmene meget højt på prioriteringslisten.
- Vores plejehjem skal emme af hjem og hygge. Det handler om, at se tingene anerledes. Der er mange ting, man kan gøre uden de helt store summer penge, siger Søren Windell.
Han mener sagtens, at man kan kombinere praktik med hjemlig hygge.
- Der er naturligvis hygiejne og brandsikkerhed at tage hensyn til, men derfor behøver vi hverken at laminere alt eller have linoleum overalt, siger han og fortsætter:
- Det er et spørgsmål om at ville det og om at prioritere det.
Aarhus som foregangsby
Ønsket om hjemlighed på plejehjemmene kommer ikke af ren fantasi. Inspirationen kommer fra Aarhus Kommune, der allerede længe har haft fokus på netop det.
“Jeg synes, at der er positiv stemning omkring det i udvalget”
Her har man blandt andet udarbejdet en pjece med billeder fra et plejehjem på Kirkegårdsvej på Trøjborg, der skal inspirere til en mere hjemlig og hyggelig indretning.
- Man kan tydeligt se hvordan det arbejde de udførte i Aarhus, påvirkede rummene. Vi skal også have gjort det dejligt og attraktivt at opholde sig på plejehjemmene, siger Søren Windell.
Af samme årsag blev Aarhus Kommune også inviteret med til mødet tirsdag, da Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune drøftede hjemligheden på plejehjem i Odense.
- Det er et gammelt forslag, som er stillet af Konservativ og jeg synes, at der er positiv stemning omkring det i udvalget. Det var i hvert fald spændende tanker man kom med fra Aarhus, siger Søren Windell.
Den daglige leder og direktør Claus Sigmann er dog overbevist om, at bevarelsen af Den Gamle Kros historie kræver nye friske tiltag. Et generationsskift, som han kalder det.
- Kroen skulle have hjælp til blive båret videre ind i fremtiden, så historien kan bevares.
Beboere måtte evakueres under brand i butik
kopieret!
Natten til mandaghar politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.