Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De fynske plejehjem rummer for meget institution og for lidt af hjem. Det mener Søren Windell (K), der nu vil arbejde for, at beboerne får hjemlige rammer.
På Korsløkke Plejecenter i Odense har 97-årige Inger Rasmussen boet knap et år.
Og selvom gangene er præget af linoleumsgulve, industriloft og arbejdstavler på væggene, ser hun med positive øjne på hendes nye hjem.
- Det er selvfølgelig en institution, men når jeg kommer op til mig selv, så er jeg hjemme. Her har jeg mine ting, som jeg altid har haft, siger hun.
“Plejehjemmene er blevet invaderet af arbejdslivet på en måde, så det ikke længere afspejler et hjem”
Samme begejstring deler Grethe Louise Sørensen, som udover at være Inger Rasmussens veninde, også er beboer på stedet.
- Jeg har det bare rigtig, rigtig godt her. Jeg har ikke noget at klage over. Det er godt nok som det er, fastslår Grethe Louise Sørensen.
Det skal føles som et hjem
Men på trods af roserne fra de to beboere, mener byrådsmedlem Søren Windell (K) ikke, at hjemligheden på de fynske plejehjem bliver prioriteret højt nok.
Ifølge ham runger plejehjemmene mere af arbejdsplads for medarbejderne end af hjem for beboere og pårørende.
- Plejehjem er først beboernes hjem og dernæst de ansattes arbejdsplads, siger Søren Windell og fortsætter:
- Jeg synes, at plejehjemmene er blevet invaderet af arbejdslivet på en måde, så det ikke længere afspejler et hjem. Det praktiske har overtaget.
Rystet over bedrageri:
- Det er Munkebos Britta Nielsen
En ledende og frivillig medarbejder er blevet bortvist og politianmeldt for bedrageri i genbrugsbutikken Kirkens Korshær i Munkebo.
Torsdag kunne Fyens Stiftstidende fortælle, at en frivillig medarbejder blev bortvist for at have "fundet et smuthul" og i flere år stjålet penge, der skulle være gået borgere, der lever på kanten af samfundet.
Sagen betegnes som både ulykkelig og ekstraordinær. Siden har episoden været et varmt taleemne i lokalsamfundet.
- Det vækker minder til en berømt Britta Nielsen-sag, hvor penge der skulle være gået til de allersvageste i samfundet gik til hendes eget forbrug, siger Ingelise Baruel Michaelsen, som bor i Munkebo.
Også Svend Erik Sørensen, der har boet i Munkebo i 25 år, er af samme opfattelse.
- Det føles som en Britta Nielsen. Hun tog penge fra nogle, der har brug for dem, og nu sker det samme her.
Lokalsamfundet i Munkebo er rystet over hændelsen.
- Det har gjort mig ked af det, det er jo frivillige mennesker, der bør arbejde for en god sags tjeneste, siger Bente Rasmussen, og understreger, hvor gode oplevelser hun har haft med de resterende medarbejdere.
- Det er søde og rare mennesker, sådan har det altid været i min verden.
Angiveligt snydt for 1,5 millioner
Flere kilder, TV 2 Fyn har talt med fortæller, at der er blevet svindlet for 1,5 millioner kroner.
- Jeg synes, det er rigtig trist, for det er jo penge, der skulle være gået til nogle gode formål, som nu er endt i vedkommendes egen lomme, siger Ingelise Baruel Michaelsen.
Af hensyn til efterforskningen vil Dorthe Egede Hansen, der er chef for genbrug i Kirkens Korshær, hverken be- eller afkræfte, hvorvidt rygtet om beløbets størrelse er korrekt.
Hun fortæller at episoden strækker sig over en årrække, men at de først i marts blev gjort opmærksom på problemet.
- Vi finder ud af det, fordi en frivillig medarbejder gør os opmærksom på, at der er uregelmæssigheder i regnskabet, fortæller Dorthe Egede Hansen.
Medarbejderen er nu bortvist, og sagen er politianmeldt. Kvinden var ansat i en ledende stilling, hvor hun frivilligt har arbejdet siden 2014.
Hvordan kan en medarbejder bedrage i flere år, uden det bliver opdaget?
- Det er en lokal procedurefejl, mere kan jeg ikke sige. Og så har hun været rigtig god til at skjule det, så det var først, da vi undersøgte regnskabet, at vi også fandt andre uregelmæssigheder, siger genbrugschefen.
Mistanke om møbel-svindel
Antikkrejler Villy Bjarne Christensen er stamkunde i genbrugsbutikken, hvor han ofte slår en handel af, men i flere år har han og andre besøgende undret sig over lagerbeholdningen.
- Vi er nogle stykker, som har undret os over, at vi ikke ser nogen teaktræsmøbler i butikken, når vi har set, at de står ude på lageret.
Ifølge antikkrejleren Villy har de konfronteret medarbejderen og hendes mand flere gange, men har ikke kunnet få et svar på, hvorfor møblerne aldrig er blevet sat til salg i butikken.
- Alle møbler af værdi kom ikke ind i butikken, det var kun al ragelse, understreger Villy Bjarne Christensen, der vurderer at have set teaktræsmøbler til værdi af op imod 4.000 kroner forsvinde fra lageret.
Flere borgere, TV 2 Fyn har talt med, har set medarbejderen og hendes mand samarbejde om bedrageriet, hvor de blandt andet solgte møbler, der var doneret til Kirkens Korshær til anden side, hvad tænker du om det?
- Det kan jeg ikke be- eller afkræfte, siger chefen for genbrug i Kirkens Korshær, Dorthe Egede Hansen.
Ifølge genbrugschefen er sagen enkeltstående, hvor der nu er rettet op på den procedurefejl, som gjorde det muligt for medarbejderen at svindle.
- Det er aldrig sket før, og det kommer ikke til at ske igen, vi vil fortsat drive vores butikker med med tillid til vores medarbejdere, forsikrer Dorthe Egede Hansen.
Kirkens Korshær
- Kirkens Korshær har et årligt regnskab på omkring 252 millioner kroner. 90 procent af midlerne går direkte til det sociale arbejde i byerne med at hjælpe ensomme, hjemløse, psykisk syge, fattige, misbrugere og andre udsatte i Danmark.
- Kirkens Korshær driver på landsplan 240 genbrugsbutikker, der bemandes og ledes af frivillige medarbejdere. Samlet set står genbrugsbutikkerne for omkring en tredjedel af Kirkens Korshærs årlige indtægter.
Kilde: Kirkens Korshær
Derfor foreslår han, at der fremadrettet skal mere fokus på at skabe hjemlige rammer for beboerne. Ikke kun i de private værelser, men i særdeleshed også i fællesarealerne.
- Det skal først og fremmest være hyggeligt. Det er beboerne, der har deres hjem her. Den respekt til dem sætter jeg meget højt, og det er det jeg gerne vil sætte på dagsordenen, siger Søren Windell.
Plejehjemmene gør sig umage
På Korsløkkehaven Plejecenter i Odense er Alice Sundstrøm rehabiliteringsleder.
“Hvis plejecenteret skal blive mere hjemligt, så skal der nok skæres lidt i reglerne”
Hun fortæller, at medarbejderne allerede gør sig meget umage for at sikre trygge og hjemlige rammer for beboerne.
- Vi vil gerne føre beboernes almindelige hverdag videre her. Derfor kan vi også rigtig godt lide, når de tager ting fra deres tidligere hjem med herhen, siger hun og fortsætter:
- Vi har også ønsket om at få malet, men der fik vi ikke lov til at vælge farverne selv. Vi vil ellers gerne have farver på væggene.
Efter underskud på 44 millioner: Jensens Bøfhus overvejer retssag mod regeringen
Jensens Bøfhus holder muligheden for en retssag over for regeringen åben. Virksomheden mener, at den manglende kompensation på grund af arbejdskonflikt virker besynderlig.
Jensens Bøfhus rasler med sablen over for regeringen. Det sker som følge af corona-nedlukningen og regeringens beslutning om ikke at kompensere virksomheder, der er konfliktramt.
En beslutning, som koncernen kalder besynderlig.
Retssag
I det netop offentliggjorte regnskab fra Jensens Food Group åbner man nu muligheden for, at det kan ende i en retssag.
- På grund af regeringens besynderlige fortolkning af neutralitetsprincippet har Jensen's Bøfhus A/S ikke modtaget kompensation ved lukning, på lige vilkår med den øvrige restaurationsbranche i Danmark, og det er således ledelsens vurdering, at der mangler et to-cifret millionbeløb. Dette forfølges af retslig vej hvor muligt, hedder det i ledelsesberetningen.
Ejerne - en række fynske rigmænd - har sidste år og i begyndelsen af i år tilført yderligere 75 millioner kroner for at holde kæden flydende under corona-krisen.
Underskud på 44 millioner
Alligevel sluttede 2020 med et underskud på 44 millioner kroner set i forhold til et overskud på 10 millioner kroner i 2019.
Omsætningen faldt med 23 procent til 363 millioner kroner.
Koncernen budgetterer med en omsætning på 430 millioner kroner og et underskud før skat for regnskabsåret 2021 på 12 millioner kroner.
Koncernens egenkapital er nu på 18,9 millioner kroner.
Kæden omfatter ved udgangen af 2020 21 restauranter i Danmark, 6 i Sverige og 1 i Norge. Det samlede antal gæster i 2020 var cirka 1,8 millioner.
Ifølge hende er vejen fra idé til handling ikke altid snorlige. For inden de ansatte kan kaste sig over malerbøtterne, skal det godkendes af deres udlejer. Og når ønskerne er mange, må der prioriteres.
- Hvis plejecenteret skal blive mere hjemligt, skal der nok skæres lidt i reglerne. Det ville hjælpe os mest. Og man kommer ikke gratis til noget, så hvis der skal ske en hel masse med farver og hygge, så koster det jo, siger Alice Sundstrøm.
Men når pengene skal uddeles, afhænger det af den politiske prioritering. Hos Søren Windell står hjemligheden på plejehjemmene meget højt på prioriteringslisten.
- Vores plejehjem skal emme af hjem og hygge. Det handler om, at se tingene anerledes. Der er mange ting, man kan gøre uden de helt store summer penge, siger Søren Windell.
En fynbo får svar: Så meget får en afvist asylansøger i lommepenge
Der er 1.100 afviste asylansøgere, og nogle af dem kan være på vej til Langeland. Asylansøgere får penge til mad, tandpasta og shampoo, når de opholder sig i Danmark.
Regeringens planer om at placere et nyt udrejsecenter med afviste asylansøgere på Langeland møder massiv kritik fra en række politikere og de lokale.
I forbindelse med debatten om udrejsecentret på Langeland har Margit Lund-Cramer fra Munkebo stillet et spørgsmål om de afviste asylansøgere til TV 2 Fyn:
Hvad har en afvist asylansøger at leve for? Får de lommepenge eller alene kost og logi?
Det korte svar er: Ja, Danmark giver kontante ydelser til afviste asylansøgere, og det er forskelligt, hvor mange penge de får.
Ydelser til asylansøgere
Til mad og hygiejneartikler får asylansøgere per voksen 54,47 kroner. Bor de sammen med en ægtefælle eller samlever, får hver asylansøger 43,12 kroner per dag.
Derudover får asylansøgere penge til tøj og ekstraydelser, hvis de har børn. Udvalgte ydelser:
Tøjpakke: 1.548,75 kroner
Babytøjpakke: 3.097,50 kroner
Børnetøjpakke per barn per halvår: 727,98 kroner
Børnepakke takst per 14. dag: 165,62 kroner
Kilde: Udlændingestyrelsen (2021-satser)
54,47 kroner per dag
Der er cirka 1.100 afviste asylansøgere, som opholder sig ulovligt i Danmark. I gennemsnit koster det cirka 300.000 kroner årligt at have én afvist asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter i Danmark, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Pengene går blandt andet til at dække udgifterne til deres ophold, oplyser Udlændingestyrelsen.
Forsørgelsen fra Udlændingestyrelsen dækker penge til tøj, hygiejneartikler og til mad, hvis udrejsecentret ikke har et cafeteria.
Til mad og hygiejneartikler får asylansøgere per voksen 54,47 kroner. Bor de sammen med en ægtefælle eller samlever, får hver asylansøger 43,12 kroner per dag.
Sådan får asylansøgere ekstra penge
Deltager asylansøgeren i aktivering, undervisning eller har andre opgaver på asylcentret, kan de få udbetalt ekstra penge. Møder de ikke op til opgaverne, kan de omvendt også få deres ydelser nedsat eller fjernet.
Derudover får de afviste asylansøgere også dækket sundhedsbehandling samt transport til og fra sygehusbesøg.
Har asylansøgerne børn, vil de modtage et forsøgertillæg samt penge til børnetøj.
Hvis Udlændingestyrelsen godkender det, har de afviste asylansøgere mulighed for at få et arbejde, så de kan tjene deres egne penge.
Tjener de nok, kan de blive pålagt at betale husleje for at være indkvarteret på asylcentret, hvor de ellers som udgangspunkt bor gratis.
Han mener sagtens, at man kan kombinere praktik med hjemlig hygge.
- Der er naturligvis hygiejne og brandsikkerhed at tage hensyn til, men derfor behøver vi hverken at laminere alt eller have linoleum overalt, siger han og fortsætter:
- Det er et spørgsmål om at ville det og om at prioritere det.
Aarhus som foregangsby
Ønsket om hjemlighed på plejehjemmene kommer ikke af ren fantasi. Inspirationen kommer fra Aarhus Kommune, der allerede længe har haft fokus på netop det.
“Jeg synes, at der er positiv stemning omkring det i udvalget”
Her har man blandt andet udarbejdet en pjece med billeder fra et plejehjem på Kirkegårdsvej på Trøjborg, der skal inspirere til en mere hjemlig og hyggelig indretning.
- Man kan tydeligt se hvordan det arbejde de udførte i Aarhus, påvirkede rummene. Vi skal også have gjort det dejligt og attraktivt at opholde sig på plejehjemmene, siger Søren Windell.
Luksus-sommerhus, kæmpevilla og panoramalejlighed: Her er Fyns dyreste ejendomme
Hvis du går med drømme om at flytte og har mere end normalt mange penge på lommen, er her eksempler på tre forskellige ejendomme i den helt dyre klasse.
Drømmer du om hver dag at stå op til en unik panoramaudsigt over Lillebælt, er Fyns dyreste ejerlejlighed en mulighed.
Den ligger på havnen i Middelfart og har vinduer fra gulv til loft ud mod vandet.
Lejligheden, der indeholder en privat svømmepøl, er på en liste lavet af boligsiden Boliga.dk, hvor de præsenterer de dyreste ejendomme inden for tre kategorier: ejerlejligheder, villaer og sommerhuse.
Og på den liste figurerer lejligheden fra Middelfart altså, og den koster 13.500.000 kr.
Villaen, som også er på listen, ligger i Røjle, og for at købe den skal man også have den helt store pengepung frem.
Mulighed for eget vandland
Den koster nemlig 42.000.000 kroner og inkluderer både en stor parkeringskælder under huset samt 775 kvadratmeter i selve boligen.
Den store ejendom stod færdigbygget i 2009, og nu holder den altså titlen som Fyns dyreste villa til salg, oplyser boligsiden.
Hvis man til gengæld leder efter en fritidsbolig, byder Fyn også på en mulighed med over 700 kvadratmeter.
Her er der tale om et stråtækt sommerhus i den lille kystby Ronæs ned til Gamborg Fjord.
Den 785 kvadratmeter store bolig rummer svømmepøl, en grotte, vandfald, bar og sauna.
For den fritidsbolig må man til gengæld slippe intet mindre end 9.750.000 kr.
Af samme årsag blev Aarhus Kommune også inviteret med til mødet tirsdag, da Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune drøftede hjemligheden på plejehjem i Odense.
- Det er et gammelt forslag, som er stillet af Konservativ og jeg synes, at der er positiv stemning omkring det i udvalget. Det var i hvert fald spændende tanker man kom med fra Aarhus, siger Søren Windell.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.
Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.
- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.
Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.
Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.
- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.
Kun få vågne timer
Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.
- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.
- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.
En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.
Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.
- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.
- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.
Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.
Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.
- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Kunstig intelligens skal målrette behandlingen
På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.
- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.
Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.
Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.
- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.
Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.
- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.
Men kan man stole på den kunstige intelligens?
- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.
Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.
Først den ene vej, og så den anden vej. I Nordfyns Kommune annullerer økonomiudvalget nu beslutningen om at samle betalingen for renovation i én årlig betaling.
Forleden fremgik det ellers i et Facebook-opslag fra kommunen, at der fremover skulle betales 4.000 kroner på én gang. Det fik flere borgere til tasterne og siden gik borgmester Mette Landtved-Holm ind i sagen med ordene, at det godt kunne have været kommunikeret bedre.
Nu skriver kommunen i en pressemeddelelse, at der ikke sker ændringer i borgernes renovationsbetaling, og at de, som de plejer, vil modtage opkrævning for renovationsafgift, fordelt på to årlige rater med betalingsdato henholdsvis 10. marts og 10. september.
kopieret!
Dansk Folkepartis spidskandidat i Odense, Signe Vedersø Keldorff, har set sig nødsaget til at indgive en anmeldelse til Fyns Politi, fordi hun har modtaget en besked, hvor hun er blevet truet på livet.
Truslen kom, efter hun tirsdag lagde en video ud på det sociale medie TikTok. Hendes debut på det sociale medie ovenikøbet.
I videoen står Signe Vedersø Keldorff foran en betongrå bygning i Egeparken i Odense-bydelen Vollsmose og fortæller, at det efter hendes mening er et af de værste områder i byen.
Det er det, forklarer Signe Vedersø Keldorff, fordi beboerne ifølge hende begår “kriminalitet”, “lever som man vil” og “gør alt andet end at være dansk”.
Video gik viralt
I videoen henviser hun til tre artikler, der ifølge Signe Vedersø Keldorff understøtter hendes påstand, hvoraf den seneste er fra 8. februar 2017, mens de to andre er fra 2011 og 2012.
Siden hun har lagt videoen ud på det sociale medie, er den blevet set af mere end 33.000 mennesker, og videoens indhold har i den grad fået folk til tasterne.
469 personer har kommenteret hendes video, og flere giver udtryk for at være uenig med hendes påstande i videoen. Enkelte har været så oprørte over videoen, at de har truet Signe Vedersø Keldorff på livet.
- Jeg har fået rigtig mange kommentarer, og størstedelen af dem er trusler og hadbeskeder. Jeg har fået tre-fire deciderede dødstrusler og ellers blevet kaldt racist, luder og en masse andre skældsord, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Du kan bladre mellem billederne via pilene i siden
Vant til at folk er uenige
TV 2 Fyn har set nogle af de omtalte trusler, som både er sendt til hende privat og delt i kommentarsporet under videoen. Her er der blandt andet nogle, der mener, at de skal hugge hovedet af hende, at hun får tæsk en dag, og at hun skal “stikkes”.
Men det er ikke kun under hendes video, at der er heftig aktivitet, fortæller Signe Vedersø Keldorff:
- Folk kontakter mig privat og har skrevet til mig via mail, Instagram og mobilepay. Så det er gået fuldstændigt amok.
Signe Vedersø Keldorff fortæller, at det fylder meget, når folk truer hende og kontakter hende privat. Men hun fortæller også, at hun som medlem af Dansk Folkeparti er vant til, at folk er uenige med hende.
- Når man er medlem er DF, er man måske mere hård, men dødstrusler er over grænsen. Det er også derfor jeg politianmelder alle dødstrusler, der kommer.
Afviser provokation
Nogle af de påstande, du kommer med i videoen kan virke provokerende, så er du ikke også selv medskyldig i, at der kommer sådan nogle reaktioner?
- Det synes jeg jo ikke. Vi har ytringsfrihed, og jeg har ret til at tale og fortælle om mine holdninger, ligesom andre har. Det er et forsøg på at true mig til tavshed, og det kommer ikke til at ske, slår Signe Vedersø Keldorff fast.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar til politianmeldelsen fra Fyns Politi. Her henviser de til Signe Vedersø Keldorffs kvittering for politianmeldelsen.
TV 2 Fyn har set dokumentation for, at Signe Vedersø Keldorff har modtaget en kvittering for, at hun har anmeldt en trussel på livet 21. januar 2025.
Det vil regne kraftigt fra morgenstunden, men det stilner af i løbet af formiddagen, og omkring middagstid vil det holde tørt.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og fire grader dagen igennem, det vil være overskyet, og vinden vil være let til frisk fra vest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat vil nogle opleve, at det vil regne igen - dog ikke nær så kraftigt. Vinden drejer og bliver jævn fra syd.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (EL) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
De såkaldte 'turbokyllinger' er kyllinger, der på 33 dage vokser fra 50 gram til to kilo.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste modstander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her