Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En ledende og frivillig medarbejder er blevet bortvist og politianmeldt for bedrageri i genbrugsbutikken Kirkens Korshær i Munkebo.
Torsdag kunne Fyens Stiftstidende fortælle, at en frivillig medarbejder blev bortvist for at have "fundet et smuthul" og i flere år stjålet penge, der skulle være gået borgere, der lever på kanten af samfundet.
Sagen betegnes som både ulykkelig og ekstraordinær. Siden har episoden været et varmt taleemne i lokalsamfundet.
- Det vækker minder til en berømt Britta Nielsen-sag, hvor penge der skulle være gået til de allersvageste i samfundet gik til hendes eget forbrug, siger Ingelise Baruel Michaelsen, som bor i Munkebo.
Også Svend Erik Sørensen, der har boet i Munkebo i 25 år, er af samme opfattelse.
- Det føles som en Britta Nielsen. Hun tog penge fra nogle, der har brug for dem, og nu sker det samme her.
Britta Nielsen risikerer historisk hård straf tirsdag
Tirsdag klokken 16.30 afsiger retten dom i sagen mod Britta Nielsen om millionsvindel i Socialstyrelsen.
Skal Britta Nielsen idømmes en særlig hård straf?
Det giver retsformand Vivi Sønderskov Møller tirsdag eftermiddag svaret på, når hun og to domsmænd afgør sagen i Københavns Byret.
Gennem ti retsmøder har dommeren og de to domsmænd hørt anklagerne redegøre for, hvordan Britta Nielsen igen og igen overførte penge fra Socialstyrelsen til sig selv.
Desuden har de hørt Britta Nielsen fortælle, hvordan svindlen blev en slags afhængighed, og kolleger har fortalt om en arbejdsplads præget af tillid.
Men Britta Nielsen svigtede tilliden i den grad, mener sagens anklagere, Kia Reumert og Lisbeth Jørgensen. De kræver Britta Nielsen idømt mindst otte års fængsel for svindel for 117 millioner kroner gennem 25 år.
De vil have hende dømt efter paragraf 88, der bruges i særligt grove sager og kan hæve strafferammen fra 8 til 12 års fængsel.
- Da der er tale om en af de groveste sager, bør retten også nøje overveje, om denne sag er så alvorlig, at man bør løfte sig op over de otte års fængsel, sagde Kia Reumert på sagens sidste retsmøde.
Aftalte udlevering
Otte års fængsel vil være en historisk hård straf i en sag om økonomisk kriminalitet. Indtil nu er der maksimalt givet syv års fængsel.
Britta Nielsens forsvarer, Nima Nabipour, har derimod talt for en straf på fire til seks års fængsel. Og retten kan ikke bruge paragraffen, som hæver strafferammen, mener han.
For Britta Nielsen blev ikke vejledt godt nok, da hun skrev under på en frivillig aftale om sin udlevering fra Sydafrika i 2018, lyder det.
I aftalen frasagde hun sig den rettighed, som i en vanlig udleveringssag sikrer, at der kun må retsforfølges for det, der er baggrund for udleveringen.
Og paragraffen om strafferammen blev først føjet til mod hende, da hun var kommet til Danmark.
Dommen afsiges klokken 16.30.
Lokalsamfundet i Munkebo er rystet over hændelsen.
- Det har gjort mig ked af det, det er jo frivillige mennesker, der bør arbejde for en god sags tjeneste, siger Bente Rasmussen, og understreger, hvor gode oplevelser hun har haft med de resterende medarbejdere.
- Det er søde og rare mennesker, sådan har det altid været i min verden.
Angiveligt snydt for 1,5 millioner
Flere kilder, TV 2 Fyn har talt med fortæller, at der er blevet svindlet for 1,5 millioner kroner.
- Jeg synes, det er rigtig trist, for det er jo penge, der skulle være gået til nogle gode formål, som nu er endt i vedkommendes egen lomme, siger Ingelise Baruel Michaelsen.
Af hensyn til efterforskningen vil Dorthe Egede Hansen, der er chef for genbrug i Kirkens Korshær, hverken be- eller afkræfte, hvorvidt rygtet om beløbets størrelse er korrekt.
Hun fortæller at episoden strækker sig over en årrække, men at de først i marts blev gjort opmærksom på problemet.
- Vi finder ud af det, fordi en frivillig medarbejder gør os opmærksom på, at der er uregelmæssigheder i regnskabet, fortæller Dorthe Egede Hansen.
Medarbejderen er nu bortvist, og sagen er politianmeldt. Kvinden var ansat i en ledende stilling, hvor hun frivilligt har arbejdet siden 2014.
Hvordan kan en medarbejder bedrage i flere år, uden det bliver opdaget?
Anklager kræver mindst otte års fængsel til Britta Nielsen
Retssagen mod Britta Nielsen, der var en central medarbejder hos Socialstyrelsen i Odense, er blevet udsat flere gange. Blandt andet på grund af sygdom.
Britta Nielsen ”støvsugede kassen for penge”, hun ”skyede ingen midler”, hun lavede ”mange krumspring” og ændrede ”kalkuleret” sine metoder, da hun arbejdede i Socialstyrelsen i Odense.
Det har gjort hende til hovedpersonen i én af de ”mest alvorlige sager om økonomisk kriminalitet i landet” og derfor skal hun straffes med mindst otte års fængsel.
Sådan lyder det fra anklager Kia Reumert og Lisbeth Jørgensen under proceduren i sagen mod svindeltiltalte Britta Nielsen mandag.
- Det skyldes, at Britta Nielsen har udnyttet sin stilling til at administrere tilskudsmidler til de allersvageste i vores samfund. Den stilling udnyttede hun koldt og kynisk til i løbet af 25 år over 300 overførsler at overføre 117 millioner kroner til sig selv, siger anklager Kia Reumert.
Anklagemyndigheden argumenterer for, at Britta Nielsen på grund af sit indgående kendskab til systemerne i Socialstyrelsen, havde regnet ud, hvor der var mindst risiko for at blive opdaget.
- Det er det, der samlet gør den sag så alvorlig. En sag, der har rystet hele samfundet, siger Kia Reumert under proceduren, der blandt andet understreger, at der ikke skal tages højde for 65-årige Britta Nielsens alder.
Kan få op til 12 års fængsel
Anklagemyndigheden har ved dagens procedure desuden lagt vægt på, at der har været tale om en "samfundskadelig aktivitet", hvorfor at strafudmålingen bør være højere end det normale.
“Retten bør nøje overveje, om den ikke er så alvorlig, at man bør løfte sig op over de otte års fængsel”
- Med fokus på, at der er tale om en af de groveste sager nogensinde, så bør retten meget nøje overveje, om den ikke er så alvorlig, at man bør løfte sig op over de otte års fængsel, siger anklager Kia Reumert.
Det er blandt andet derfor, at Anklagemyndigheden også mandag har redegjort for, at den såkaldte paragraf 88 i straffeloven bør bringes i spil. Det ville i så fald betyde, at Britta Nielsen vil kunne få op til det halve af den straf, som hun idømmes, lagt oven i. Det vil maksimalt give en straf på 12 års fængsel, da groft bedrageri maksimalt kan give otte år.
HVAD SIGER PARAGRAF 88?
Bedrageri giver op til otte års fængsel, men ved at benytte sig af paragraf 88 i straffeloven kan dette øges til 12 år, da paragraffen lyder:
- Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.
Kilde: Retsinformation.dk
Britta Nielsens forsvarsadvokat, Nima Nabipour, har argumenteret for, at denne paragraf ikke skal tages i brug. Kravet blev nemlig tilføjet efter Britta Nielsens anholdelse i Sydafrika. Her skrev hun under på, at hun frasagde sig retten til ikke at blive mødt med nye sigtelser, når hun landede på dansk jord. Nima Nabipour mener ikke, at hun blev vejledt korrekt med dette.
Anklagemyndigheden fremlagde ti punkter, som, de mener, bør være skærpende for straffen. Desuden fremhævede de sagen mod Stein Bagger. Han fik syv års fængsel for svindel for mere end 300 millioner med et personligt udbytte for 42 millioner kroner. Ifølge anklagerne var det imidlertid en formildende omstændighed, at Stein Bagger hjalp med efterforskningen.
Britta Nielsen er mandag iklædt en sort kjole med lidt mønster og en sort habitjakke udover. Hun var tydeligt berørt flere gange under Anklagemyndighedens procedure.
Kort før frokost er det blevet tid til, at Nima Nabipour skal i gang med sin procedure. Han erkender, at der er tale om "en alvorlig sag", og at det ikke skal være en straf i den milde ende. Men ifølge ham er der en række formidlende omstændigheder, retten bør tage højde for.
Sag udsat flere gange
Mandag er tiende retsdag i sagen mod Britta Nielsen. Sagen skulle være afsluttet i starten af december 2019, men på grund af blandt andet sygdom hos hovedpersonen selv, er sagen blev udskudt flere gange.
Proceduren er forsvarer og anklagers sidste mulighed for at fremlægge de argumenter, som de mener, er vigtige for strafudmålingen.
Britta Nielsen er tiltalt for dokumentfalsk, embedsmisbrug og groft bedrageri ved at have overført ikke under 116.915.658 kroner til sig selv fra 1993 til 2018 via 298 overførsler.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der skal ske konfiskation af det fulde beløb med undtagelse af 3,8 millioner kroner, som Britta Nielsen har tilbageført. Det samlede beløb lyder derfor på cirka 113 millioner kroner.
Overførslerne fandt sted, mens Britta Nielsen arbejdede i Tilskudsadministrationen under Socialstyrelsen, hvor hun blandt andet stod for at udbetale penge fra Satspuljen. Men hendes svindel gjorde ikke, at projekter ikke blev gennemført, har hun forklaret:
- Det er penge, der er kommet retur fra projekter, der ikke har brugt dem. Pengene er i overskud, de har ikke været udmøntet. Det er den tilgang, jeg har haft til at tage de her penge, sagde Britta Nielsen.
Hun har fortalt, at hun ”faldt for en fristelse” i systemet, og at overførslerne blev ”en slags afhængighed”, selv om hun fortalte, at hun var bange, og at hendes mand en enkelt gang opdagede svindlen.
Britta Nielsen har erkendt dokumentfalsk og delvist erkendt groft bedrageri, da hun ikke kan huske alle 298 overførsler.
Der falder dom i sagen 18. februar.
- Det er en lokal procedurefejl, mere kan jeg ikke sige. Og så har hun været rigtig god til at skjule det, så det var først, da vi undersøgte regnskabet, at vi også fandt andre uregelmæssigheder, siger genbrugschefen.
Mistanke om møbel-svindel
Antikkrejler Villy Bjarne Christensen er stamkunde i genbrugsbutikken, hvor han ofte slår en handel af, men i flere år har han og andre besøgende undret sig over lagerbeholdningen.
- Vi er nogle stykker, som har undret os over, at vi ikke ser nogen teaktræsmøbler i butikken, når vi har set, at de står ude på lageret.
Ifølge antikkrejleren Villy har de konfronteret medarbejderen og hendes mand flere gange, men har ikke kunnet få et svar på, hvorfor møblerne aldrig er blevet sat til salg i butikken.
- Alle møbler af værdi kom ikke ind i butikken, det var kun al ragelse, understreger Villy Bjarne Christensen, der vurderer at have set teaktræsmøbler til værdi af op imod 4.000 kroner forsvinde fra lageret.
Flere borgere, TV 2 Fyn har talt med, har set medarbejderen og hendes mand samarbejde om bedrageriet, hvor de blandt andet solgte møbler, der var doneret til Kirkens Korshær til anden side, hvad tænker du om det?
- Det kan jeg ikke be- eller afkræfte, siger chefen for genbrug i Kirkens Korshær, Dorthe Egede Hansen.
Ifølge genbrugschefen er sagen enkeltstående, hvor der nu er rettet op på den procedurefejl, som gjorde det muligt for medarbejderen at svindle.
- Det er aldrig sket før, og det kommer ikke til at ske igen, vi vil fortsat drive vores butikker med med tillid til vores medarbejdere, forsikrer Dorthe Egede Hansen.
Britta Nielsen accepterer straf for millionsvindel
Britta Nielsen, der er idømt seks og et halvt års fængsel for millionsvindel i Socialstyrelsen, modtager dommen. Det fortæller hendes forsvarer, Nima Nabipour.
Britta Nielsen modtager dommen på seks og et halvt års fængsel for millionsvindel i Socialstyrelsen.
Det fortæller hendes forsvarer, Nima Nabipour, i forlængelse af domsafsigelsen tirsdag eftermiddag.
Den 65-årige kvinde stod ifølge de to anklagere fra Bagmandspolitiet til en længere straf. De havde krævet en dom på fængsel i mindst otte år.
Byretten har valgt ikke at følge den påstand, og det samme gælder ønsket om at bruge en særlig bestemmelse i straffeloven, hvor strafferammen kan sprænges. Det kan ske, hvis der er tale om "særdeles skærpende omstændigheder".
Britta Nielsen er blevet fundet skyldig dels i bedrageri, dels i dokumentfalsk og dels i misbrug af stilling.
Anklagemyndigheden har nu to uger til at overveje, om man vil anke dommen til Østre Landsret.
TIDSLINJE: Fra mistanke til dom mod Britta Nielsen
Ved Københavns Byret er Britta Nielsen idømt fængsel i seks et halvt år for via sit arbejde i Socialstyrelsen at have svindlet for millioner.
Hun er dømt efter tiltalen, der lød på svindel for omkring 117 millioner kroner. I løbet af 25 år overførte Britta Nielsen ifølge anklagen 300 gange penge fra Socialstyrelsen til sig selv.
Her er et overblik over sagen:
* Sagens hovedperson, Anna Britta Troelsgaard Nielsen, var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til 26. september 2018. Hun meldes til politiet 25. september.
* 9. oktober 2018 får offentligheden besked om mistanken om svindel. Daværende børne- og socialminister Mai Mercado (K) er dybt rystet.
Da lyder det, at undersøgelser indikerer, at en "betroet medarbejder" fra 2002 til 2018 har svindlet for 111 millioner kroner. Den mistænkte, Britta Nielsen, er på fri fod og internationalt efterlyst.
* 30. oktober bliver Britta Nielsens 38-årige søn anholdt i Johannesburgs internationale lufthavn i Sydafrika. Han er sigtet for groft hæleri til 3,6 millioner kroner.
* 5. november anholdes Britta Nielsen i en lejlighed i Johannesburg. Hun og sønnen udleveres til Danmark.
* 10. november bliver mor og søn varetægtsfængslet frem til 4. december i København. Siden er fængslingen forlænget flere gange. Sønnen nægter sig skyldig, mens Britta Nielsen endnu har ikke meldt noget ud. Hun har erkendt at have overført penge fra Socialstyrelsen til sig selv.
* Britta Nielsens to døtre er ligesom sønnen sigtet for groft hæleri ved at have brugt af de penge, som deres mor angiveligt har svindlet sig til. Politi og anklagemyndighed har dog ikke krævet døtrene varetægtsfængslet.
* 29. januar 2019 kommer det frem, at Britta Nielsens svigersøn også er sigtet i sagen.
* 1. marts offentliggøres to eksterne undersøgelser. Det forsvundne beløb hæves til 120,6 millioner kroner, men det kan ikke udelukkes, at det er større.
Ifølge anklagemyndigheden kan der dog kun føres bevis ved domstolene for de 117 millioner kroner.
* 24. maj tiltales Britta Nielsen af Bagmandspolitiet for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk. Hun tiltales for at have svindlet for 117 millioner kroner, som hun har overført fra Socialstyrelsens satspuljemidler til egne konti.
Ifølge anklageskriftet overførte hun offentlige tilskudsmidler til sig selv over 300 gange. Det skete fra 1993 til 2018.
* 24. oktober tager Københavns Byret hul på retssagen mod Britta Nielsen. Over ti retsmøder behandles sagen, hvor det fremlægges, hvordan hun svindlede, kolleger vidner, og hun fortæller selv, hvordan hun svindlede.
* 10. februar får pressen indsigt i et anklageskrift mod Britta Nielsens tre børn. De tiltales for groft hæleri for cirka 51 millioner kroner ved at have fået del i de svindlede penge.
* 18. februar bliver Britta Nielsen idømt seks et halvt års fængsel for svindel for omkring 117 millioner kroner i Socialstyrelsen.
Kilder: Ritzau, Børne- og Socialministeriet, PwC og Kammeradvokaten.
Kirkens Korshær
- Kirkens Korshær har et årligt regnskab på omkring 252 millioner kroner. 90 procent af midlerne går direkte til det sociale arbejde i byerne med at hjælpe ensomme, hjemløse, psykisk syge, fattige, misbrugere og andre udsatte i Danmark.
- Kirkens Korshær driver på landsplan 240 genbrugsbutikker, der bemandes og ledes af frivillige medarbejdere. Samlet set står genbrugsbutikkerne for omkring en tredjedel af Kirkens Korshærs årlige indtægter.
Kilde: Kirkens Korshær
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen, til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne har en størrelse, der gør, at byrådet ikke ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste mostander er nuværende fjerdeplads Nykøbing Falster onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her