Skal Britta Nielsen idømmes en særlig hård straf?
Det giver retsformand Vivi Sønderskov Møller tirsdag eftermiddag svaret på, når hun og to domsmænd afgør sagen i Københavns Byret.
Gennem ti retsmøder har dommeren og de to domsmænd hørt anklagerne redegøre for, hvordan Britta Nielsen igen og igen overførte penge fra Socialstyrelsen til sig selv.
Desuden har de hørt Britta Nielsen fortælle, hvordan svindlen blev en slags afhængighed, og kolleger har fortalt om en arbejdsplads præget af tillid.
Men Britta Nielsen svigtede tilliden i den grad, mener sagens anklagere, Kia Reumert og Lisbeth Jørgensen. De kræver Britta Nielsen idømt mindst otte års fængsel for svindel for 117 millioner kroner gennem 25 år.
De vil have hende dømt efter paragraf 88, der bruges i særligt grove sager og kan hæve strafferammen fra 8 til 12 års fængsel.
- Da der er tale om en af de groveste sager, bør retten også nøje overveje, om denne sag er så alvorlig, at man bør løfte sig op over de otte års fængsel, sagde Kia Reumert på sagens sidste retsmøde.
Aftalte udlevering
Otte års fængsel vil være en historisk hård straf i en sag om økonomisk kriminalitet. Indtil nu er der maksimalt givet syv års fængsel.
Britta Nielsens forsvarer, Nima Nabipour, har derimod talt for en straf på fire til seks års fængsel. Og retten kan ikke bruge paragraffen, som hæver strafferammen, mener han.
For Britta Nielsen blev ikke vejledt godt nok, da hun skrev under på en frivillig aftale om sin udlevering fra Sydafrika i 2018, lyder det.
I aftalen frasagde hun sig den rettighed, som i en vanlig udleveringssag sikrer, at der kun må retsforfølges for det, der er baggrund for udleveringen.
Og paragraffen om strafferammen blev først føjet til mod hende, da hun var kommet til Danmark.
Dommen afsiges klokken 16.30.