Efter samlet ni dage i retten med højlydte diskussioner – både mellem vidner og forsvarer, mellem anklagere og forsvarer og sågar også mellem retsformand og forsvarer - er sagen mod Britta Nielsen ved at være ved vejs ende.
Mandag skal anklager og forsvarer procedere i sagen om svindel for op mod 117 millioner kroner i Socialstyrelsen.
Det har været et tumultarisk forløb med aflyste retsdage. Allerede på førstedagen i Københavns Byret, 24. oktober, sidste år blev den 65-årige Britta Nielsen kørt væk i en ambulance, da hun efter frokost fik et ildebefindende.
Næste dag mødte hun ikke op på grund af sygdom.
Først på tredjedagen, 29. oktober, var retten klar til at høre fra kvinden, der det seneste halvandet år har været den mest omtalte offentlige ansatte kontorassistent nogensinde. Men igen blev retten udskudt, da Britta Nielsens forsvarer ikke mente, at han kunne fortsætte, før han havde fået alle relevante papirer udleveret fra anklagemyndigheden.
Skiftede mellem gråd og klar tale
Små to uger senere lykkedes det at få gang i sagen igen. Kvinden, der efter 44 dages flugt fra myndighederne blev anholdt i en luksuslejlighed i Johannesburg 5. november 2018, svarede endelig på anklagerens spørgsmål.
Her skiftede hun mellem at græde, når hun skulle fortælle om sin afdøde mand, sin opvækst med en psykisk syg mor i et hjem, hvor pengene var få, og hendes ønske om at gøre livet for hendes egne børn bedre, til at tale i et nøgternt og konkret sprog, når det handlede om overførsler og svindlen i Socialstyrelsen.
Britta Nielsen er tiltalt for embedsmisbrug og for svindel for 117 millioner kroner over en periode på 25 år i Socialstyrelsens tilskudsadministration, hvor hun var ansat i 41 år.
Hun har erkendt sig delvis skyldig, men erkender ikke den lange periode og det fulde beløb.
- Jeg havde i lang tid forsøgt at få det til at hænge sammen og faldt for en fristelse i systemet, som skulle hjælpe lidt på vores økonomi. Jeg begynder at bruge penge på mig selv og noget af det, jeg som barn har dømt om. En slags afhængighed. Jeg går bare ind og tager nogle penge, så jeg kan være god ved mine børn og min familie, lød det i retten.
Har forfalsket underskrift og e-mails
Domsmandsretten har set på hundredevis af bilag. Herunder kontoudtog hvor man kan se, at Britta Nielsen har ændret tilskudsmodtagerens kontonummer til sit eget, og en underskrift og e-mails, hun har forfalsket.
Retten har også set dokumenter med tråde til Britta Nielsens børn og til lande, hun har opholdt sig i. Og anklagemyndigheden har dokumenteret, hvor mange millioner kroner hun har sendt videre: Blandt andet 7,1 millioner kroner til sine børn, der er sigtet for hæleri.
Tidligere kolleger har fortalt om, hvor stort et ansvar de fik fra ledelsen. Det var en tillid, de forsøgte at leve op til, og som Britta Nielsen brød. Det kostede Socialstyrelsen 10 millioner kroner at rydde op i.
Bankboks med millioner af kroner
Anklagemyndigheden har også forsøgt at indikere, at der kan være flere penge et sted, som endnu ikke er redegjort for. Blandt andet ved at dokumentere de søgninger på Google, Britta Nielsens har lavet fra sin telefon i dagene op til, at hun blev anholdt. Her søgte hun blandt andet:
- "Hvordan opretter man en fond i Sydafrika?"
- "Hvor opbevarer man smykker i Sandton?" (en bydel i Johannesburg, red.)
Anklageren dokumenterede også, hvordan Britta Nielsens døtre 25. september 2018 mødte op i en i Nordea i Hvidovre og gik ned i morens bankboks, dagen efter hun var rejst ud af landet. Da Britta Nielsen blev anholdt, fandt politiet et usb-stik med et budget, hun lavede i 2014. Her stod, at bankboksen indeholdt 2,9 millioner kroner.
Britta Nielsens forklaring til domsmandsretten var, at hendes døtre måtte have hentet nogle af deres smykker, der lå i bankboksen.
Forsvarer: Hendes rettigheder ikke varetaget ordentligt
I dagens procedure vil anklager og forsvarer komme med deres anbefalinger til domsmandsretten.
Britta Nielsens forsvarer, Nima Nabipour, vil forsøge at overtale domsmandsretten til at se bort fra anklagemyndighedens krav om, at Britta Nielsen skal straffes efter paragraf 88. Den indebærer, at hun kan få op til halvdelen af den straf, hun idømmes, lagt oveni dommen.
Hvad siger paragraf 88?
Kravet blev nemlig tilføjet efter Britta Nielsens anholdelse i Sydafrika. Her skrev hun under på, at hun frasagde sig retten til ikke at blive mødt med nye sigtelser, når hun landede på dansk jord.
Men hendes danske forsvarer mener ikke, at Britta Nielsen blev ordentligt rådgivet af den forsvarer, hun havde i Sydafrika. Derfor vil han have domsmandsretten til at afvise anklagemyndighedens påstand om, at de skal lægge halvdelen af den straf, hun får, oveni.
Anklagemyndigheden mener, at hendes forbrydelse er alvorlig, og at det er en skærpelse, at det har foregået over så lang tid, og at pengene er stjålet fra de svageste i samfundet.
For Britta Nielsen betyder det, at hun enten ender med at få op til otte eller 12 års fængsel.
Hvad domsmandsretten beslutter, finder vi ud af 18. februar klokken 16.00.
