Seks ud af ni planlagte retsmøder i sagen mod Britta Nielsen er afviklet. Få status over retssagen her.
Svindelsagen mod Britta Nielsen, en tidligere medarbejder i Socialstyrelsen, der er tiltat for bedrageri for 117 millioner kroner, begyndte første gang at rulle, da en medarbejder i Nyborg Kommunes økonomiafdeling i 2014 opdagede, at noget ikke stemte.
Britta Nielsen erkender overførsler til sig selv
Britta Nielsen erkender at have overført penge fra Socialstyrelsen til sig selv. Hun er tiltalt for bedrageri for 117 millioner kroner.
Britta Nielsen, der er tiltalt for bedrageri for 117 millioner kroner, erkender at have overført penge fra Socialstyrelsen til sig selv.
Det oplyser hendes forsvarer, advokat Nima Nabipour, i Københavns Byret torsdag formiddag.
Der er dog ikke tale om en ren tilståelse. Man er ikke enig i, hvornår overførslerne skulle være sket, og hvor store beløbene har været.
- De enkelte beløb skal ikke ses som en nægtelse. Det skal forstås sådan, at den tiltalte ikke husker alle de konkrete beløb og tidspunkter, siger forsvareren.
Britta Nielsen tilstår desuden at have forfalsket en underskrift fra en revisor i forbindelse med arbejdet i Socialstyrelsen. Dermed erkender hun dokumentfalsk.
Det er første gang, at offentligheden hører, hvordan den tidligere ansatte i Socialstyrelsen forholder sig til de alvorlige anklager.
Hidtil har Nima Nabipour ikke villet sige noget om det. Hver gang har han sagt, at det ville komme frem i retten.
Strafferammen for groft bedrageri er otte års fængsel, men anklageren vil tage den sjældne paragraf 88 i brug, der kan hæve straffen i særligt grove sager.
Men Nima Nabipour forsøger torsdag at få den del afvist, da han er af den opfattelse, at Britta Nielsens forbrydelser ikke har været grove nok til, at paragraf 88 kan tages i brug.
Han siger, at det har betydning for, om hans klient vil udtale sig i retten.
Retsformand Vivi Sønderskov Møller siger, at det er meget uhensigtsmæssigt, at forsvareren først nu fortæller, at han ønsker at få behandlet spørgsmålet om paragraf 88 nu, fordi tidsplanen for sagen risikerer at skride.
- Det er vel ikke noget, man er kommet i tanke om i går aftes, siger hun.
I sagen har anklagemyndigheden også rejst krav om at få konfiskeret en lang række ejendele, aktiver samt penge.
Det spørgsmål vil dog først blive behandlet senere. Det har anklagemyndigheden ønsket, og det har dommeren ikke nogen indvendinger imod.
Der er afsat ni dage til sagen.
- Vi havde et overskud i vores projektregnskab på 172.000 kroner, og de (Socialstyrelsen, red.) mente, at vi, udover de 172.000, også skulle tilbagebetale yderligere 68.000 kroner.
Sådan siger Anders Sørensen, der er økonomichef i Nyborg Kommune.
Men de penge har Nyborg Kommune aldrig fået. Pengene gik nemlig ind på Britta Nielsens egen konto.
Brugte rettelak til at forfalske dokumenter
Siden er der under anklagemyndighedens fremlæggelse af dokumentationen dukket nye oplysninger op i sagen, som kom frem i offentlighedens lys den 9. oktober sidste år, da det blev kendt, at en medarbejder i Socialstyrelsen var efterlyst internationalt.
Britta Nielsen har blandt andet misbrugt Region Syddanmarks CVR-nummer. Regionen modtog i perioden fra 2012 til 2014 tre tilskud fra Socialstyrelsen, hvorefter sagen blev afsluttet.
Men senere på året genåbnede Britta Nielsen sagen, hvor hun brugte udbetalingsblanketten med Region Syddanmarks CVR-nummer. Her brugte hun rettelak til at erstatte regionens kontonummer med sit eget.
Britta Nielsen er også tiltalt for at have forfalsket en revisors underskrift på samme blanket.
Faaborg-Midtfyn kontaktede Socialstyrelsen
I november 2016 brændte jorden igen under Britta Nielsen, da hun overførte 288.555 kroner til sig selv fra et tilskud, Faaborg-Midtfyn Kommune havde fået.
En medarbejder hos kommunen opdagede, at pengene manglede og kontaktede Socialstyrelsen. Det fik Britta Nielsen til straks at overtage sagen fra en medarbejder og overføre det manglende beløb tilbage til kommunen.
Anklager: Britta Nielsen svindlede på syv måder
Det er første gang, at danskerne hører, hvordan Britta Nielsens svindlede.
Torsdag begyndte retssagen mod Britta Nielsen, der er sigtet at have svindlet for næsten 117 millioner kroner.
Den første retsdag bød på en delvis tilståelse, en højlydt diskussion om paragraf 88 og Britta Nielsen, der fik et ildebefindende og blev hentet med ambulance.
Derudover fremlagde anklageren dele af sine beviser. Herunder, at Britta Nielsen under sit arbejde i Socialstyrelsen med syv forskellige metoder skal have overført penge til egne konti.
Blandt andet ved at oprette det fiktive projekt 'Hjælp til selvhjælp' eller ved ændre på kontonumre, når overskydende penge blev sendt retur:
Britta Nielsens advokat, Nima Nabipour, sagde i retten:
- Jeg beder retten bemærke, at de metoder, der er omtalt vedrørende udbetalingen af pengene, er kommet til efterfølgende.
- Det er måske slet ikke så kompliceret, som anklageren får det til at fremstå. Det vil jeg belyse under sagen – blandt andet under min klients forklaring, lød det fra Nima Nabipour.
Tidligere været udeladt
Det er første gang, at danskerne hører præcis om, hvordan pengene blev flyttet fra Socialstyrelsen til Britta Nielsens konti.
Revisions- og konsulentvirksomheden PwC har i deres eksterne revisionsundersøgelse behandlet metoderne, men i den rapport, der er tilgængelig for pressen, er de specifikke metoder udeladt.
Her står kun klart, at Britta Nielsen som superbruger af ministeriets systemer og betroet medarbejder havde adgang til så store dele af systemerne, at hun kunne oprette fiktive projekter og foreninger med sine egne kontonumre og derved selv få del af de satspuljemidler, hun stod for at udbetale.
Ifølge anklager Kia Reumert fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, overførte Britta Nielsen blandt andet 23 millioner kroner til sig selv gennem 'Hjælp til selvhjælp'.
Desuden oprettede hun projekterne igen, selvom pengene allerede var udbetalt.
- Der har desuden været tale om tillægstilskud. En modtager har fået udbetalt et tilskud, og efter afslutningen af sagen har Britta Nielsen oprettet den igen for et yderligere tilskud, sagde Kia Reumert ifølge BT.
Og i et eksempel fra Københavns Kommune blev der over en årrække overført 8,3 millioner kroner for lidt til et projekt, selvom pengene var bevilget på Finansloven. Pengene endte på Britta Nielsens konti, ifølge anklageren.
De specifikke metoder blev ikke listet op, og derfor er det ikke muligt at gengive dem alle.
Risikerer op til 12 års fængsel
Britta Nielsen er foruden bedrageri ”af særlig grov beskaffenhed” og embedsmisbrug også tiltalt for dokumentfalsk.
Ved retsmødet torsdag kom også frem, at Britta Nielsen på en udbetalingsblanket havde forfalsket en underskrift på en revisor med navnet Dahl til efternavn. Han kender ikke til blanketten.
LYN-ANALYSE
Af Astrid Søndberg, Kriminal- og retsreporter, TV 2
Når straffen udmåles i en retssag, kan der være tale om enten skærpende eller formildende omstændigheder. Skærpende kan det være, hvis gerningen er særligt planlagt, udført i forbindelse med offentlig tjeneste eller der er udvist særlig hensynsløshed. Mens formildende omstændigheder kan være tiltaltes gode personlige forhold, lav eller høj alder, eller hvis tiltalte har meldt sig selv.
Endvidere kan straffen nedsættes, hvis den tiltaltes eventuelt dårlige helbred taler for det. Ligesom dårligt helbred kan betyde, at Kriminalforsorgen finder et afsoningssted, der er egnet hertil.
Bedrageri giver typisk op til otte års fængsel, men ifølge anklageskriftet har Anklagemyndigheden også tiltalt hende efter paragraf 88 i straffeloven, der i særligt grove tilfælde kan øge strafferammen med 50 procent. Hun risikerer derfor 12 års fængsel.
Den paragraf vil Britta Nielsens forsvarsadvokat dog have fjernet fra sagen. Han mener ikke, at Britta Nielsens forbrydelser har været grove nok til, at denne paragraf tages i brug.
Det førte til diskussioner mellem anklagere, forsvarer og retsformand, inden retsformanden besluttede, at de to parter skal procedere for og imod brugen af paragraf 88 på retssagens dag to, fredag.
Overførte ikke under 116 millioner
Ifølge tiltalen indtastede Britta Nielsen egne kontonumre i Socialstyrelsens systemer og overførte ikke under 116.915.658 kroner til sig selv i perioden 1993 til 2018. Ifølge Socialministeriet drejer svindlen sig om cirka 121.000.000 kroner, men Britta Nielsen tilbageførte 3,8 millioner i 2016.
Pengene blev taget fra Satspuljen, hvilket ifølge anklageskriftet skete ikke mindre end 298 gange i perioden. Tilskudsadministrationen kunne Britta Nielsen tilgå, fordi hun var superbruger og en betroet medarbejder gennem flere år. Nogle af pengene kan være brugt på ejendomme i Sydafrika og dyre biler.
Hun blev anholdt i en hotellejlighed i Johannesburg 5. november 2018.
Britta Nielsen blev erklæret personlig konkurs i skifteretten 4. oktober 2018. Kammeradvokaten har foreløbigt fundet aktiver for lidt over fem millioner kroner i Britta Nielsens konkursbo.
Pengene overførte hun dog ikke fra sin egen konto, men overførte i stedet overskydende penge fra Jammerbugt Kommune, hvor Britta Nielsen også har begået svindel.
Britta Nielsen overbeviste derefter Faaborg-Midtfyn Kommune om, at der var sket en fejl, og at pengene var ført tilbage. Det overbeviste kommunen om, at alting var i orden.
Det kom frem på retsmødet mandag den 11. november.
Udnyttede svaghed i systemet
Og det er vigtigt for anklagemyndigheden at kunne fremføre forskellige beviser, som tilsammen viser, hvordan den formodede svindel er foregået.
Det forklarer Lotte Helms, der underviser i strafferet på Syddansk Universitet.
- Anklagemyndigheden skal bevise ud over enhver rimelig tvivl, at Britta Nielsen er skyldig. Det gør man bedst ved at have flere forskellige beviser og også vise, hvilke måder det er gjort på, så man kan lægge de forskellige påstande til grund, forklarer Lotte Helms.
I forsvarer Nima Nabipours afhøring af Britta Nielsen tegnes der et billede af en socialstyrelse med store huller og mangler i systemet. Som superbruger var det nemlig muligt for Britta Nielsen at skifte rolle i systemet, når udbetaling af tilskud skulle administreres.
- Som superbruger havde vi mulighed for at omgå rollefordelingen, så jeg kunne lave min egen rolle om til at være kontorchef og dermed skrive under på chefens vegne, har Britta Nielsen forklaret i retten.
Det betyder, at Britta Nielsen kunne få adgang til at godkende udbetalinger - til trods for at det er en kompetence, som kun ligger hos de faglige chefer.
It-huller er ikke en undskyldning
Men eventuelle fejl i systemet hos Socialstyrelsen retfærddigør ikke, at Britta Nielsen tilsyneladende har svindlet for over 100 millioner kroner.
Det mener den forhenværende børne- og socialminister Mai Mercado fra Konservative.
- Jeg er jo bekendt med, hvordan at der er skiftet metode undervejs. Dermed har det ikke bare været let. Det har været meget kynisk, og det har været meget kalkuleret, siger den tidligere socialminister.
Fynboer har penge til gode i Britta-sagen
Socialstyrelsen har identificeret de modtagere af tilskud fra Satspuljen, der ser ud til at være blevet snydt af Britta Nielsen.
Borgerne i Region Syddanmark er blandt dem, som er vurderet til at have har penge til gode i Britta-sagen, oplyser Socialministeriet.
Udover Region Syddanmark har også Region Midtjylland, Fredericia Kommune, Jammerbugt Kommune, Københavns Kommune, Næstved Kommune, Holstebro Kommune, Roskilde Kommune og de to organisationer Cystisk Fibrose Foreningen og Danske Døves Landsforbund, penge til gode.
272 ulovlige transaktioner
Den 64-årige tidligere betroede medarbejder i Socialstyrelsen, Britta Nielsen, er sigtet for at have svindlet for mindst 111 millioner kroner fra den såkaldte Satspulje, der ellers skulle støtte samfundets svageste.
Britta Nielsen havde arbejdssted i Odense og ifølge sigtelserne nåede hun, at foretage mindst 272 ulovlige transaktioner i årene fra 2002 og frem til 2018. Hun havde blandt andet adgang til styrelsens mest vitale systemer hjemmefra.
Det er dog kun i en mindre del af sagerne, at konkrete tilskudsmodtagere skønnes at have penge til gode. En stor del af svindlen menes nemlig at være sket ved, at Britta Nielsen oprettede fiktive projekter.
I andre tilfælde er der mistanke om, at hun har ændret i beløbsstørrelser, så tilskudsmodtagerne ikke har fået, hvad de var blevet stillet i udsigt. Mens forskellen menes at være blevet overført til hendes egen konto.
Mercado: Pengene skal tilbage
Men de seks kommuner, de to regioner og de to foreninger har tilsyneladende fået mindre udbetalt, end de egentlig havde fået tildelt.
- For mig handler det om, at vi skal have ryddet helt op efter den her svindelsag, og en del af den oprydning handler om at få pengene tilbage til dem, der kan være blevet snydt, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) i en pressemeddelelse.
- Hvis det er tilfældet, så skal de selvfølgelig også have deres penge.
Regionen leder efter pengene
Socialministeriet oplyser ikke, hvor meget for eksempel Region Syddanmark har tilgode.
Men Region Syddanmark oplyser til TV 2/Fyn, at der er lange udsigter til, at den reelt finder ud af, hvor mange penge den har til gode, og om den overhovedet har penge til gode ved Socialstyrelsen.
Der kan gå op til flere uger. Lige nu sidder regnskabsafdelingen i regionen og forsøger at finde ud af, hvilke sager der muligvis har et tilgodehavende.
Fem siget i sagen
Britta Nielsen sygemeldte sig fra jobbet i styrelsen i begyndelsen af september sidste år. Få dage efter blev hun meldt til politiet af sin arbejdsgiver.
Britta Nielsen blev varetægtsfængslet i november, efter at hun var blevet udleveret fra Sydafrika, hvor hun opholdt sig, da sagen begyndte.
Hendes tre børn og hendes svigersøn er også sigtet i sagen.
På bagkant af de beviser, der er fremlagt i sagens første seks retsmøder, forventer Lotte Helms ikke, at forsvarer Nima Nabipour vil gå efter en frikendelse af sin klient.
- Jeg vil ikke tro, han går efter en frifindelse, men jeg vil tro, at han fremfører de punkter, der kan føre til, at det kan medføre en mildere straf for klienten, vurderer Lotte Helms.
Næste retsmøde i sagen er på fredag. Anklagemyndigheden kræver fængsel i op til 12 år for millionsvindel.
kopieret!
Dansk Folkepartis spidskandidat i Odense, Signe Vedersø Keldorff, har set sig nødsaget til at indgive en anmeldelse til Fyns Politi, fordi hun har modtaget en besked, hvor hun er blevet truet på livet.
Truslen kom, efter hun tirsdag lagde en video ud på det sociale medie TikTok. Hendes debut på det sociale medie ovenikøbet.
I videoen står Signe Vedersø Keldorff foran en betongrå bygning i Egeparken i Odense-bydelen Vollsmose og fortæller, at det efter hendes mening er et af de værste områder i byen.
Det er det, forklarer Signe Vedersø Keldorff, fordi beboerne ifølge hende begår “kriminalitet”, “lever som man vil” og “gør alt andet end at være dansk”.
Video gik viralt
I videoen henviser hun til tre artikler, der ifølge Signe Vedersø Keldorff understøtter hendes påstand, hvoraf den seneste er fra 8. februar 2017, mens de to andre er fra 2011 og 2012.
Siden hun har lagt videoen ud på det sociale medie, er den blevet set af mere end 33.000 mennesker, og videoens indhold har i den grad fået folk til tasterne.
469 personer har kommenteret hendes video, og flere giver udtryk for at være uenig med hendes påstande i videoen. Enkelte har været så oprørte over videoen, at de har truet Signe Vedersø Keldorff på livet.
- Jeg har fået rigtig mange kommentarer, og størstedelen af dem er trusler og hadbeskeder. Jeg har fået tre-fire deciderede dødstrusler og ellers blevet kaldt racist, luder og en masse andre skældsord, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Du kan bladre mellem billederne via pilene i siden
Vant til at folk er uenige
TV 2 Fyn har set nogle af de omtalte trusler, som både er sendt til hende privat og delt i kommentarsporet under videoen. Her er der blandt andet nogle, der mener, at de skal hugge hovedet af hende, at hun får tæsk en dag, og at hun skal “stikkes”.
Men det er ikke kun under hendes video, at der er heftig aktivitet, fortæller Signe Vedersø Keldorff:
- Folk kontakter mig privat og har skrevet til mig via mail, Instagram og mobilepay. Så det er gået fuldstændigt amok.
Signe Vedersø Keldorff fortæller, at det fylder meget, når folk truer hende og kontakter hende privat. Men hun fortæller også, at hun som medlem af Dansk Folkeparti er vant til, at folk er uenige med hende.
- Når man er medlem er DF, er man måske mere hård, men dødstrusler er over grænsen. Det er også derfor jeg politianmelder alle dødstrusler, der kommer.
Afviser provokation
Nogle af de påstande, du kommer med i videoen kan virke provokerende, så er du ikke også selv medskyldig i, at der kommer sådan nogle reaktioner?
- Det synes jeg jo ikke. Vi har ytringsfrihed, og jeg har ret til at tale og fortælle om mine holdninger, ligesom andre har. Det er et forsøg på at true mig til tavshed, og det kommer ikke til at ske, slår Signe Vedersø Keldorff fast.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar til politianmeldelsen fra Fyns Politi. Her henviser de til Signe Vedersø Keldorffs kvittering for politianmeldelsen.
TV 2 Fyn har set dokumentation for, at Signe Vedersø Keldorff har modtaget en kvittering for, at hun har anmeldt en trussel på livet 21. januar 2025.
Først den ene vej, og så den anden vej. I Nordfyns Kommune annullerer økonomiudvalget nu beslutningen om at samle betalingen for renovation i én årlig betaling.
Forleden fremgik det ellers i et Facebook-opslag fra kommunen, at der fremover skulle betales 4.000 kroner på én gang. Det fik flere borgere til tasterne og siden gik borgmester Mette Landtved-Holm ind i sagen med ordene, at det godt kunne have været kommunikeret bedre.
Nu skriver kommunen i en pressemeddelelse, at der ikke sker ændringer i borgernes renovationsbetaling, og at de, som de plejer, vil modtage opkrævning for renovationsafgift, fordelt på to årlige rater med betalingsdato henholdsvis 10. marts og 10. september.
Det vil regne kraftigt fra morgenstunden, men det stilner af i løbet af formiddagen, og omkring middagstid vil det holde tørt.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og fire grader dagen igennem, det vil være overskyet, og vinden vil være let til frisk fra vest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat vil nogle opleve, at det vil regne igen - dog ikke nær så kraftigt. Vinden drejer og bliver jævn fra syd.
Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.
Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste modstander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.