Britta Nielsen erkender overførsler til sig selv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Britta Nielsen erkender at have overført penge fra Socialstyrelsen til sig selv. Hun er tiltalt for bedrageri for 117 millioner kroner.
Britta Nielsen, der er tiltalt for bedrageri for 117 millioner kroner, erkender at have overført penge fra Socialstyrelsen til sig selv.
Det oplyser hendes forsvarer, advokat Nima Nabipour, i Københavns Byret torsdag formiddag.
Der er dog ikke tale om en ren tilståelse. Man er ikke enig i, hvornår overførslerne skulle være sket, og hvor store beløbene har været.
- De enkelte beløb skal ikke ses som en nægtelse. Det skal forstås sådan, at den tiltalte ikke husker alle de konkrete beløb og tidspunkter, siger forsvareren.
Britta Nielsen tilstår desuden at have forfalsket en underskrift fra en revisor i forbindelse med arbejdet i Socialstyrelsen. Dermed erkender hun dokumentfalsk.
Det er første gang, at offentligheden hører, hvordan den tidligere ansatte i Socialstyrelsen forholder sig til de alvorlige anklager.
Hidtil har Nima Nabipour ikke villet sige noget om det. Hver gang har han sagt, at det ville komme frem i retten.
Strafferammen for groft bedrageri er otte års fængsel, men anklageren vil tage den sjældne paragraf 88 i brug, der kan hæve straffen i særligt grove sager.
Fynboer har penge til gode i Britta-sagen
Socialstyrelsen har identificeret de modtagere af tilskud fra Satspuljen, der ser ud til at være blevet snydt af Britta Nielsen.
Borgerne i Region Syddanmark er blandt dem, som er vurderet til at have har penge til gode i Britta-sagen, oplyser Socialministeriet.
Udover Region Syddanmark har også Region Midtjylland, Fredericia Kommune, Jammerbugt Kommune, Københavns Kommune, Næstved Kommune, Holstebro Kommune, Roskilde Kommune og de to organisationer Cystisk Fibrose Foreningen og Danske Døves Landsforbund, penge til gode.
272 ulovlige transaktioner
Den 64-årige tidligere betroede medarbejder i Socialstyrelsen, Britta Nielsen, er sigtet for at have svindlet for mindst 111 millioner kroner fra den såkaldte Satspulje, der ellers skulle støtte samfundets svageste.
Britta Nielsen havde arbejdssted i Odense og ifølge sigtelserne nåede hun, at foretage mindst 272 ulovlige transaktioner i årene fra 2002 og frem til 2018. Hun havde blandt andet adgang til styrelsens mest vitale systemer hjemmefra.
Det er dog kun i en mindre del af sagerne, at konkrete tilskudsmodtagere skønnes at have penge til gode. En stor del af svindlen menes nemlig at være sket ved, at Britta Nielsen oprettede fiktive projekter.
I andre tilfælde er der mistanke om, at hun har ændret i beløbsstørrelser, så tilskudsmodtagerne ikke har fået, hvad de var blevet stillet i udsigt. Mens forskellen menes at være blevet overført til hendes egen konto.
Mercado: Pengene skal tilbage
Men de seks kommuner, de to regioner og de to foreninger har tilsyneladende fået mindre udbetalt, end de egentlig havde fået tildelt.
- For mig handler det om, at vi skal have ryddet helt op efter den her svindelsag, og en del af den oprydning handler om at få pengene tilbage til dem, der kan være blevet snydt, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) i en pressemeddelelse.
- Hvis det er tilfældet, så skal de selvfølgelig også have deres penge.
Regionen leder efter pengene
Socialministeriet oplyser ikke, hvor meget for eksempel Region Syddanmark har tilgode.
Men Region Syddanmark oplyser til TV 2/Fyn, at der er lange udsigter til, at den reelt finder ud af, hvor mange penge den har til gode, og om den overhovedet har penge til gode ved Socialstyrelsen.
Der kan gå op til flere uger. Lige nu sidder regnskabsafdelingen i regionen og forsøger at finde ud af, hvilke sager der muligvis har et tilgodehavende.
Fem siget i sagen
Britta Nielsen sygemeldte sig fra jobbet i styrelsen i begyndelsen af september sidste år. Få dage efter blev hun meldt til politiet af sin arbejdsgiver.
Britta Nielsen blev varetægtsfængslet i november, efter at hun var blevet udleveret fra Sydafrika, hvor hun opholdt sig, da sagen begyndte.
Hendes tre børn og hendes svigersøn er også sigtet i sagen.
Men Nima Nabipour forsøger torsdag at få den del afvist, da han er af den opfattelse, at Britta Nielsens forbrydelser ikke har været grove nok til, at paragraf 88 kan tages i brug.
Han siger, at det har betydning for, om hans klient vil udtale sig i retten.
Retsformand Vivi Sønderskov Møller siger, at det er meget uhensigtsmæssigt, at forsvareren først nu fortæller, at han ønsker at få behandlet spørgsmålet om paragraf 88 nu, fordi tidsplanen for sagen risikerer at skride.
- Det er vel ikke noget, man er kommet i tanke om i går aftes, siger hun.
I sagen har anklagemyndigheden også rejst krav om at få konfiskeret en lang række ejendele, aktiver samt penge.
Det spørgsmål vil dog først blive behandlet senere. Det har anklagemyndigheden ønsket, og det har dommeren ikke nogen indvendinger imod.
Der er afsat ni dage til sagen.
