Britta Nielsen ”støvsugede kassen for penge”, hun ”skyede ingen midler”, hun lavede ”mange krumspring” og ændrede ”kalkuleret” sine metoder, da hun arbejdede i Socialstyrelsen i Odense.
Det har gjort hende til hovedpersonen i én af de ”mest alvorlige sager om økonomisk kriminalitet i landet” og derfor skal hun straffes med mindst otte års fængsel.
Sådan lyder det fra anklager Kia Reumert og Lisbeth Jørgensen under proceduren i sagen mod svindeltiltalte Britta Nielsen mandag.
- Det skyldes, at Britta Nielsen har udnyttet sin stilling til at administrere tilskudsmidler til de allersvageste i vores samfund. Den stilling udnyttede hun koldt og kynisk til i løbet af 25 år over 300 overførsler at overføre 117 millioner kroner til sig selv, siger anklager Kia Reumert.
Anklagemyndigheden argumenterer for, at Britta Nielsen på grund af sit indgående kendskab til systemerne i Socialstyrelsen, havde regnet ud, hvor der var mindst risiko for at blive opdaget.
- Det er det, der samlet gør den sag så alvorlig. En sag, der har rystet hele samfundet, siger Kia Reumert under proceduren, der blandt andet understreger, at der ikke skal tages højde for 65-årige Britta Nielsens alder.
Kan få op til 12 års fængsel
Anklagemyndigheden har ved dagens procedure desuden lagt vægt på, at der har været tale om en "samfundskadelig aktivitet", hvorfor at strafudmålingen bør være højere end det normale.
Retten bør nøje overveje, om den ikke er så alvorlig, at man bør løfte sig op over de otte års fængsel
- Med fokus på, at der er tale om en af de groveste sager nogensinde, så bør retten meget nøje overveje, om den ikke er så alvorlig, at man bør løfte sig op over de otte års fængsel, siger anklager Kia Reumert.
Det er blandt andet derfor, at Anklagemyndigheden også mandag har redegjort for, at den såkaldte paragraf 88 i straffeloven bør bringes i spil. Det ville i så fald betyde, at Britta Nielsen vil kunne få op til det halve af den straf, som hun idømmes, lagt oven i. Det vil maksimalt give en straf på 12 års fængsel, da groft bedrageri maksimalt kan give otte år.
HVAD SIGER PARAGRAF 88?
Britta Nielsens forsvarsadvokat, Nima Nabipour, har argumenteret for, at denne paragraf ikke skal tages i brug. Kravet blev nemlig tilføjet efter Britta Nielsens anholdelse i Sydafrika. Her skrev hun under på, at hun frasagde sig retten til ikke at blive mødt med nye sigtelser, når hun landede på dansk jord. Nima Nabipour mener ikke, at hun blev vejledt korrekt med dette.
Anklagemyndigheden fremlagde ti punkter, som, de mener, bør være skærpende for straffen. Desuden fremhævede de sagen mod Stein Bagger. Han fik syv års fængsel for svindel for mere end 300 millioner med et personligt udbytte for 42 millioner kroner. Ifølge anklagerne var det imidlertid en formildende omstændighed, at Stein Bagger hjalp med efterforskningen.
Britta Nielsen er mandag iklædt en sort kjole med lidt mønster og en sort habitjakke udover. Hun var tydeligt berørt flere gange under Anklagemyndighedens procedure.
Kort før frokost er det blevet tid til, at Nima Nabipour skal i gang med sin procedure. Han erkender, at der er tale om "en alvorlig sag", og at det ikke skal være en straf i den milde ende. Men ifølge ham er der en række formidlende omstændigheder, retten bør tage højde for.
Sag udsat flere gange
Mandag er tiende retsdag i sagen mod Britta Nielsen. Sagen skulle være afsluttet i starten af december 2019, men på grund af blandt andet sygdom hos hovedpersonen selv, er sagen blev udskudt flere gange.
Proceduren er forsvarer og anklagers sidste mulighed for at fremlægge de argumenter, som de mener, er vigtige for strafudmålingen.
Britta Nielsen er tiltalt for dokumentfalsk, embedsmisbrug og groft bedrageri ved at have overført ikke under 116.915.658 kroner til sig selv fra 1993 til 2018 via 298 overførsler.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der skal ske konfiskation af det fulde beløb med undtagelse af 3,8 millioner kroner, som Britta Nielsen har tilbageført. Det samlede beløb lyder derfor på cirka 113 millioner kroner.
Overførslerne fandt sted, mens Britta Nielsen arbejdede i Tilskudsadministrationen under Socialstyrelsen, hvor hun blandt andet stod for at udbetale penge fra Satspuljen. Men hendes svindel gjorde ikke, at projekter ikke blev gennemført, har hun forklaret:
- Det er penge, der er kommet retur fra projekter, der ikke har brugt dem. Pengene er i overskud, de har ikke været udmøntet. Det er den tilgang, jeg har haft til at tage de her penge, sagde Britta Nielsen.
Hun har fortalt, at hun ”faldt for en fristelse” i systemet, og at overførslerne blev ”en slags afhængighed”, selv om hun fortalte, at hun var bange, og at hendes mand en enkelt gang opdagede svindlen.
Britta Nielsen har erkendt dokumentfalsk og delvist erkendt groft bedrageri, da hun ikke kan huske alle 298 overførsler.
Der falder dom i sagen 18. februar.