- Desværre, det har vi ikke ressourcer til.
Sådan lyder svaret alt for ofte, når landets kuratorer – som de har pligt til - melder konkurssager til politiet, hvis de i forbindelse med deres undersøgelser vurderer, at der kan være sket overtrædelser af loven.
Det er også sket i den sag om Osman Celik og hans firmaer i Danmark, som Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn har afdækket igennem de seneste uger og hvor vi torsdag kunne afsløre, at Osman Celik har fremgået som to forskellige personer i Erhvervsstyrelsen og derigennem har kunne fortsætte med at drive virksomhed, selvom han var i konkurskarantæne.
Det har ikke været muligt at få svar fra Fyns Politi på, om man her eller i andre afdelinger hos politiet i Danmark har efterforsket Osman Celik og hans firmaer, efter at den tyske byggebagmand for flere år siden blev meldt til politiet i forbindelse med sin første, danske konkurs.
Jeg ville da ønske, at vi havde en enhed hos politiet, der uden tanke på ressourcer kunne efterforske alle sager, så vi fik sat en stopper for denne her form for samfundsskadelig virksomhed
Men generelt er der ingen tvivl om, at man hos politiet bliver nødt til at prioritere med den konsekvens, at mange sager om konkurs-kriminalitet aldrig bliver efterforsket.
Det viser sig også tydeligt i tal fra Danmarks Statistik. Igennem de seneste 20 år er antallet af anmeldelser af bedrageri næsten seksdoblet. Modsat er antallet af domme for bedrageri faldet svagt i samme periode, så det i 2021 kun var 2,6 procent af anmeldelserne, der førte til en dom. I 2000 var samme tal over 20 procent.
Carsten Ceutz, der er partner i 360 Law Firm og formand for Danske Insolvensadvokater, mærker også udviklingen.
- Jeg ville da ønske, at vi havde en enhed hos politiet, der uden tanke på ressourcer kunne efterforske alle sager, så vi fik sat en stopper for denne her form for samfundsskadelig virksomhed – herunder blandt andet konkursrytteri. Men sådan er virkeligheden ikke, siger Carsten Ceutz.
Samme oplevelse har Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, der er juraprofessor på Københavns Universitet og formand for Konkursrådet under Justitsministeriet.
- Når man kigger på kuratorernes redegørelser for nogle af de her konkursboer, så sidder man ofte og tænker, at det ikke kun handler om konkursrytteri og snyd, men om egentlig økonomisk kriminalitet, hvor nogen bør komme i fængsel. Men politiet har bare ikke ressourcer til at følge op på det, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
Frustration blandt kuratorer
Carsten Ceutz understreger, at han har et godt samarbejde med politiet, men lægger ikke skjul på, at der blandt kuratorer og insolvensadvokater generelt er en frustration over, at politiet ganske enkelt ikke har ressourcerne til at forfølge flere sager. Ifølge ham er det nærmest blevet til et fast punkt på dagsordenen, når branchen holder møder med politiet.
- Vi har nogle fora, hvor vi ofte siger, at nu må I da snart gøre noget ved det. Så det er ikke fordi, at vi ikke giver vores frustration til kende. Politiet ved også godt, at de har en forpligtelse til at få undersøgt mange flere af de her sager. Men de har bare ikke ressourcerne til det, siger Carsten Ceutz.
Kræver efterforskning fra kuratoren
Carsten Ceutz peger på, at man blandt andet lavede reglerne om konkurskarantæne i en erkendelse af, at politiet ikke havde ressourcerne til at efterforske alle sager om økonomisk kriminalitet.
- Politiet er nødt til at foretage et valg af, hvad de vil prioritere først, og der kommer de her sager om økonomisk kriminalitet ikke først i rækken. Det var så også derfor, at man fra lovgivers side valgte at indføre reglerne om konkurskarantæne, så folk, der bedriver det, man kalder ”groft uforsvarlig forretningsførelse”, kan få en karantæne, hvor de ikke må drive virksomhed, siger Carsten Ceutz.
Det var Konkursrådet, der i 2011 lavede forarbejdet til reglerne om konkurskarantæne, der blev indført pr. 1. januar 2014. Men ifølge formanden Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen må reglerne aldrig virke som en erstatning for en egentlig efterforskning hos politiet.
- For en del af de her personer er det en alt for lempelig sanktion, at man kommer i karantæne og ikke må være direktør i tre år og så måske alligevel fortsætter med en stråmand som direktør. Politiet bør i langt flere tilfælde efterforske sagerne, så personer der begår decideret økonomisk kriminalitet bliver straffet for det, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
Taber til vold og voldtægt
Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen peger på, at sager om økonomisk kriminalitet - og i dette tilfælde konkurssvindel - ofte taber, når politiet på grund af en generel mangel på ressourcer skal prioritere mellem de forskellige typer af sager:
- Det har desværre vist sig at være utroligt svært, fordi sager om økonomisk kriminalitet altid taber til sager om personfarlig kriminalitet. Hvis man mener det alvorligt, når man siger, at der skal være en markant straf for økonomisk kriminalitet, så bør man også sørge for, at der er flere ressourcer hos politiet til at efterforske sagerne.
Carsten Ceutz understreger, at han som kurator selv har anmeldt flere sager til politiet, som både er blevet efterforsket og har udløst en straf til de ansvarlige.
- Man må på godt og ondt erkende, at en almindelig efterforsker hos politiet nok er bedre til at finde ud af, hvem der har slået hvem, hvis man står og kigger på en blodpøl. Modsat er det noget mere besværligt, hvis vi bare sender et kontoudtog, hvor man kan se, at der er hævet et eller andet beløb. Det er en lidt anden efterforskning, end det som politiet helt traditionelt er uddannet i. Men i de tilfælde, hvor jeg kan give dem de rigtige oplysninger om, at der er begået noget strafbart, så oplever jeg, at de forfølger sagerne, siger han.
Politiet: Ingen kommentarer
Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn har forsøgt at få både Rigspolitiet og Fyns Politi til at stille op til et interview. Vi ville blandt andet gerne have spurgt, om man hos politiet anerkender, at mange sager om konkurssvindel aldrig bliver efterforsket, fordi man ikke har nok ressourcer til opgaven.
Hverken Rigspolitiet eller Fyns Politi har dog ønsket at stille op til et interview.
"Rigspolitiet takker pænt nej til at stille op til interview", skriver Rigspolitiet.