Ned mod 30 minusgrader.
Det kan blive en realitet for de ukrainske borgere, der er efterladt uden strøm og varme henover den barske vinter.
I Danmark rammer temperaturerne sjældent tocifrede minusgrader, og kun få kan derfor sætte sig ind i, hvor koldt det er at leve i kummefryser-temperaturer.
TV 2 Fyn har sat en journalist til at mærke de hårde betingelser på egen krop. For hvor farligt er det for de ukrainske borgere, der er afskåret fra varmeforsyningerne?
Du kan se indslaget her:
Forskellen på liv og død
Store dele af landet har ikke noget strøm, og derfor har omkring halvdelen af befolkningen i Odenses venskabsby Kyiv ingen varme i de ukrainske privathjem.
Og det kan få store konsekvenser for ukrainerne.
- Især de gamle og patienter, der får medicin mod forhøjet blodtryk, har betydeligt sværere ved at holde varmen end de unge og raske. Hvis de først bliver nedkølet i slem grad, kan de risikere at dø af det, siger Benedict Kjærgaard, der er overlæge på Aalborg Universitet.
Benedict Kjærgaard ved, hvordan længerevarende ophold i kulde og nedkøling påvirker kroppen og hjernen. Derudover har han været tilkoblet Sirius-patruljen og Forsvaret i flere år.
I Ukraine ligger den gennemsnitlige temperatur på lidt under frysepunktet henover vinteren, men temperaturen kan komme helt ned på minus 30 grader.
Det er kritisk for kroppen, når temperaturen ryger under frysepunktet, og man ikke har adgang til eksterne varme.
De lave temperaturer gør det umuligt for kroppen at holde hele kroppen varm, og den lukker derfor af for varmen til de dele af kroppen, som ikke er vitale.
- Kroppen holder alt varmen i den indre del af kroppen, mens de perifære dele bliver afskåret fra varmen. Således kan man miste alt varmen i fødderne og hænderne, og vi kender vel alle følelsen af en sneboldkamp, hvor man er helt stivfrossen i fingrene, siger Benedict Kjærgaard.
- Og det bliver jo kritisk, hvis man ligger i en iskold park, hvor man ikke kan bruge hænderne og fødderne til at komme videre, så er det jo yderst kritisk, siger han.
Risiko for forfrysninger
Den tilstand er vigtig at undgå, hvis man skal overleve længe i lave temperaturer.
Det har Asbjørn Skjøth Bruun, som tidligere har været en del af Sirius-patruljen, der er Danmarks arktiske specialstyrke, oplevet på egen krop.
- Man skal sørge for at have en masse varme lag på, så huden ikke kommer i direkte kontakt med den iskolde luft. Hvis det sker, kan man risikere at få forfrysninger, og det kan resultere i, at man mister dele af sine lemmer eller i værste fald mister livet, siger han.
- Jeg har selv fået en forfrysning i min ene pegefinger. Alt det krævede var blot, at den var i kontakt med den iskolde luft i fire-fem minutter.
Derfor samler TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Rotary i Odense ind til Kyivs borgere, og indsamlingen er vigtig, da man på den måde kan donere de livsvigtige materialer, der sikrer ukrainernes overlevelse.
- Hvis man vil gøre en forskel, skal man tømme sit klædeskab for varme vinterjakker og sende dem afsted til ukrainerne. Det kommer til at gøre en stor forskel over en kold vinter, siger Benedict Kjærgaard.
Indsamlingen rundede forleden én million kroner, som fynboerne sammen har doneret til Kiev.
