Lisbeth Dorch Nielsens liv tog en drastisk drejning, da hun blev påkørt af en bus.
44-årige Lisbeth Dorch Nielsen havde lige været i Bilka, da hun holder for rødt lys og godt ser en bus i bakspejlet.
Hun tror den holder stille, men den rammer hendes bil, og sammenstødet, der ikke er specielt hårdt, ender med at give Lisbeth et piskesmæld.
Det er godt 16 år siden, og det blev begyndelsen på en negativ dominoeffekt, der har sendt Lisbeth Dorch Nielsen ind og ud af døren til psykiatrisk afdeling på OUH.
Hun mistede sit job som sygeplejerske, fik konstateret en dyb depression, og hun gik med alvorlige selvmordstanker.
- Og de tager så til. Jeg skiftede læge og fik jordens bedste læge, som kunne se, hvordan jeg havde det og fik mig sendt videre til psykolog. Og han kunne se, at jeg var så dårlig, at han tog en depressionstest på mig, fortæller Lisbeth Nielsen.
Planlagde selvmord i julen
Lisbeth Nielsens psykolog sendte hende videre til et psykiatrisk akutteam, der sendte hende i behandling med antidepressiv medicin, hvorefter hun fik en ny tid halvanden uge senere. Det var i 2006.
- Det var lige før jul, og jeg begyndte sådan at give veninderne et ekstra kram og sige "husk, at jeg elsker dig" og havde planlagt mit selvmord til den 30. december, fortæller Lisbeth Dorch Nielsen og fortsætter:
- Da jeg går rundt om juletræet, tænker jeg, at det er sidste gang, jeg gør det, og 1. juledag brugte jeg på at skrive min sidste vilje.
Du var klar til at sige farvel til verden.
- Jeg var meget klar. Jeg var virkelig klar til at sige farvel.
Lisbeth Dorch Nielsen har utallige selvmordsforsøg på samvittigheden. Hun har været i dialyse to gange, fordi hun har taget piller, og på det venstre håndled er der tydelige ar efter de knive, hun har skåret sig med.
Flyttet rundt 16 gange
Lisbeth Dorch Nielsen har oplevet, hvor omskifteligt og utrygt, der kan være på psykiatrisk afdeling, når der er for lidt personale, overbelægning på afdelingerne eller for mange vikarer, der ikke kender de patienter, der kommer igen med jævne mellemrum, som hun selv gør.
I sommeren 2011 oplevede Lisbeth Nielsen en af de mest turbulente indlæggelser, hun har været udsat for.
Her var en af afdelingerne lukket på grund af sommerferie.
- På 8 uger skiftede jeg sengeplads 16 gange. Ud på gangen, ind på stuen, ind i et motionsrum, ud på gangen igen. Den ene gang havde jeg en stue i to timer. Jeg fik bare at vide, "du er den, der bedst kan klare at blive flyttet rundt". Jeg var dybt selvmordstruet, så det gav slet ikke mening, at jeg skulle flyttes så mange gange, siger Lisbeth Nielsen.
Og Lisbeths seneste indlæggelse vidner om et psykiatrisk system, der fortsat er presset.
- Da jeg blev indlagt for halvanden uge siden, siger den læge, der indlægger mig, "du skal bare være klar over, at du kan risikere at lande på gangen eller på en tosengsstue."
Nødråb fra psykiatrien
Onsdag fortalte TV 2 Fyn, hvordan Psykiatrisygehusets ledelse har sendt et brev til regionsdirektør Jane Kraglund, der udtrykker alvorlig bekymring over tilstandene i psykiatrien i Region Syddanmark.
I brevet beskrives det, hvordan man oplever et betydeligt pres på mange områder i psykiatrien, blandt andet på belægningen i døgnpsykiatrien samt et fortsat stigende antal henvisninger til ambulant behandling.
Kombineret med et højt sygefravær blandt personalet og generelle rekrutteringsudfordringer i psykiatrien har det ført til en eksplosion af udgifter til vikarer på området, lyder det.
Og som et menneske, der i mange år har kendt systemet indefra, er Lisbeth Dorch Nielsen enig med ledelsen i, at psykiatrien skal prioriteres langt højere.
- Jeg har jo lige mødt en afdeling, hvor der havde været stor udskiftning af personalet, og der var også vikarer på nogle enkelte dage. For når der ikke er personale nok, jamen så er der ikke hænder nok til at hindre situationer med tvang. Så opskaleres situationerne, og folk bliver dårligere og er der længere tid, fordi der er sket de ting, der er, siger Lisbeth Dorch Nielsen og fortsætter:
- Jeg oplevede under min seneste indlæggelse, at der var dage, hvor der var ledige pladser, men der var også dage, hvor der var folk på gangen.
Lisbeth Dorch Nielsen mener selv, at hun har et godt liv med venner, familie, hunden og bostøtter. Hun har bare perioder, hvor hun er nødt til at lade sig indlægge, så selvmordstankerne kan blive dæmpet, så hun undgår at agere på dem.
Og netop derfor er det så vigtigt, at der kontinuitet på de psykiatriske afdelinger, hvor personalet kender mennesker som hende, der fra tid til anden døjer med ondt i sjælen.
- Det der med at møde nye ansigter, der ikke har været på afdelingen så længe. En havde kun lige været der i nogle uger, ikke. Det er frustrerende. Det er rigtig frustrerende, fordi man har brug for nogen, der kan give tryghed og kender mig og mine signaler og kan se, hvornår jeg har brug for hjælp.
Kan du nå til enighed med dig selv om, at det er værd at blive her i livet?
- Hvis du havde spurgt mig for en uge siden, så nej. Men nu har jeg lige fået en pause inde på psyk, (psykiatrisk afdeling, red.) hvor jeg ligesom har fået mod på tilværelsen igen.
Derfor håber Lisbeth Dorch Nielsen, at politkerne hører efter, når Anders Meinert Pedersen, lægefaglig direktør i Psykiatrisygehuset, Charlotte Rosenkrantz Josefsen, direktør for Psykiatrisygehuset og Anne Mette Vind, sygeplejefaglig direktør i psykiatrien i Region Syddanmark skriver et brev, der udtrykker så alvorlig bekymring for tilstandene i psykiatrien.
- Jeg håber da meget på, at det bliver taget seriøst, at de her penge er der brug for nu. Så vi kan gøre en indsats, og vi ikke står med en psykiatri, der bløder. At vi kan sørge for hjælp til dem, der har brug for hjælp, siger Lisbeth Dorch Nielsen.
Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) erkender, at der er et problem med psykiatrien, og hun siger til TV 2 Fyn, at der skal være økonomi til at bedre situationen