En måned efter, at bostedet Mellemstoppet landede årsregnskabet for 2023 med et overskud på 6,3 millioner kroner efter skat, sendte ejeren en mail ud til flere af sine medarbejdere, hvor der blandt andet stod:
- For at komme igennem den kommende tids væsentlige nedgang i både personaletimer og økonomi finder vi os nødsaget til at ændre nogle vilkår i ansættelseskontrakten …
- Fra sygdom med løn overgår det nye vilkår til at der ikke længere er løn under sygdom…
Skrev medarbejderne ikke under på, at de ikke længere ville få løn under sygdom, ville det blive betragtet som en opsigelse.
Ingen løn under sygdom er et af flere kritisable forhold på Mellemstoppet, som flere anonyme og tidligere medarbejdere har fortalt om til Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn.
En ubehagelig besked, som den i mailen fra ejeren, var ikke usædvanlig, og det skete også i perioder, at de var færre på arbejde, end de burde være i forhold til, hvor mange medarbejdere borgerne var normeret til, fortæller de uafhængigt af hinanden.
I februar 2024 fik Mellestoppet så også et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi der ikke var gennemført en lovpligtig arbejdspladsvurdering, der måler på arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.
I søgelyset
Mellemstoppet har i et par uger været i mediernes søgelys, blandt andet på grund af det store overskud.
- Det er rigtig, rigtig usædvanligt, som Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, sagde.
Ifølge sidste års budget, som Socialtilsynet havde godkendt, skulle Mellemstoppet være kommet ud med et overskud på godt en halv million kroner. Men i et skriftligt svar forklarede ejeren, Raafat Jawad El-Soussi, at den store afvigelse skyldtes en "højere belægning, end vi havde regnet med." Heriblandt nogle soloprojekter med en høj normering.
Det svar harmonerer imidlertid dårligt med tal, der fremgår af det udvidede regnskab, vi har fået aktindsigt i. Her kan man læse, at 3,5 millioner kroner af overskuddet er hentet ved, at bostedet sparede på de budgetterede omkostninger til personale, mens indtægterne i mindre grad afveg fra budgettet.
Tør ikke stå frem
De tidligere og nuværende medarbejdere tør ikke stå frem her, fordi de er bange for, at det får konsekvenser for deres arbejde i branchen fremover.
Niels Glavind, senioranalytiker i Bureau 2000, der står bag analyser af udviklingen på bosteds-området, vurderer dog - alene på baggrund af dokumentation for besparelser på medarbejdersiden, mailen til medarbejderne og påbuddet fra Arbejdstilsynet, at arbejdsforholdene er bekymrende.
- Det er bekymrende, når man som her skærer i den socialpædagogiske indsats. Bostedet har at gøre med en gruppe unge, der har muligheder. De mistrives, men med den rigtige indsats, kan de komme videre i livet. Uden den risikerer de at blive hængende i systemet og få et dårligere liv, siger han.
Bostedsbossernes ta' selvbord
Plejemor genkender billedet
Af materialet i aktindsigten kan man også se, at Mellemstoppet sparede to millioner kroner på omkostninger til beboere. Det kommer ikke bag på en pårørende til en af de tidligere beboere, 21-årige Bolette Sørensen. Hun boede på Mellemstoppet i hele 2023.
Bolette Sørensen har tidligere fortalt til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at hun oplevede, det var svært at få den hjælp, hun havde brug for. Hendes selvvalgte plejemor, Annethe Zøss Pedersen, kalder derfor besparelserne for triste.
– Men det harmonerer med det, vi oplevede. Til sidst var det sådan, at Bolette selv skulle sørge for at købe plaster til, når hun havde selvskadet. Det var et chokerede menneskesyn i mine øjne, siger hun.
Kommunen har et ansvar
Senioranalytiker Niels Glavind peger på, at kommunerne bør holde øje med, om de får det, de betaler for, når de køber en plads på et bosted.
- Det er op til kommunen at lave aftaler med botilbuddene, så kvaliteten reelt sikres, men noget tyder på, at det ikke er sket her. Og der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at holde øje med det faglige niveau, konstaterer han.
Udviklingen i samfundet, hvor flere unge mistrives, har også skabt et nyt behov.
- Men kommunerne har ikke kunnet etablere nye bosteder i takt med det stigende behov. Derfor er private bosteder blevet den nemme løsning, der kan opfylde behovet, forklarer Niels Glavind.
Hanne Ellegaard, kredsformand Socialpædagogerne Lillebælt, peger også på, at kommunerne har et ansvar for de borgere, de har anbragt:
- Socialtilsynet skal selvfølgelig sikre, at alt foregår, som det skal på et bosted. Men kommunerne har også et indirekte ansvar i forhold til, at deres samarbejdspartnere opfører sig, som de skal, siger hun.
Rådmand vil stramme op
Christoffer Lilleholt (V), rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, har tidligere talt om at se nærmere på, hvilke muligheder politikerne har for at gøre det personrettede, kommunale tilsyn bedre.
- Og så har jeg tænkt mig at tage en dialog med udvalget om, hvorvidt vi skal arbejde hen imod at få vores eget tilbud i forhold til nogle af de målgrupper, hvor vi har mange borgere. Vi har i stigende grad behov for at have den større fleksibilitet, det giver at have vores eget sted, siger han.
Han har dog ikke problemer med private firmaer, der skaber en overskudsforretning.
Unge på bosted
- Så længe de leverer den billigste pris i markedet til den aftalte kvalitet. Men der er tilfælde, hvor vi er i tvivl om, hvorvidt kvaliteten har haft det niveau, vi havde aftalt.
- Der er ikke trukket udbytte
Direktøren for Mellemstoppet, Raafat Jawad El-Soussi er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel om et interview. Noget tyder dog på, at der bliver handlet i forhold til kritisable forhold for medarbejderne. I hvert fald fik nogle for ganske nylig besked om, at de igen kan få løn under sygdom.
Direktøren har tidligere svaret på kritikken i forhold til det markante overskud.
- Der er på intet tidspunkt trukket udbytte. Pengene bruges alene på vores unge mennesker.
- Planerne med egenkapitalen (der i 2024 landede på 8,2 mio. kr., red.) er at skabe endnu flere varme og trygge hjem, for de mest sårbare, udvikle virksomheden i form af nye matrikler, og på et tidspunkt nye målgrupper, alt afhængigt af efterspørgslen fra kommunerne landet over.
Mellemstoppet er det bosted på Fyn, der i 2023 genererede et af de største overskud.
I faktaboksen herunder kan man se, hvordan Mellemstoppet skiller sig ud i forhold til de andre bosteder inden for branchen.