Ubehagelig mail: Medarbejdere på bosted fik sløjfet løn under sygdom
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Anonyme medarbejdere fortæller om kritisable forhold på bostedet Mellemstoppet og om en mail, hvor direktør sløjfer løn under sygdom. Regnskabet fortæller om nedskæringer på omkostninger til beboere og personale. Og så er der et påbud fra Arbejdstilsynet.
En måned efter, at bostedet Mellemstoppet landede årsregnskabet for 2023 med et overskud på 6,3 millioner kroner efter skat, sendte ejeren en mail ud til flere af sine medarbejdere, hvor der blandt andet stod:
- For at komme igennem den kommende tids væsentlige nedgang i både personaletimer og økonomi finder vi os nødsaget til at ændre nogle vilkår i ansættelseskontrakten …
- Fra sygdom med løn overgår det nye vilkår til at der ikke længere er løn under sygdom…
Skrev medarbejderne ikke under på, at de ikke længere ville få løn under sygdom, ville det blive betragtet som en opsigelse.
Ingen løn under sygdom er et af flere kritisable forhold på Mellemstoppet, som flere anonyme og tidligere medarbejdere har fortalt om til Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn.
En ubehagelig besked, som den i mailen fra ejeren, var ikke usædvanlig, og det skete også i perioder, at de var færre på arbejde, end de burde være i forhold til, hvor mange medarbejdere borgerne var normeret til, fortæller de uafhængigt af hinanden.
I februar 2024 fik Mellestoppet så også et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi der ikke var gennemført en lovpligtig arbejdspladsvurdering, der måler på arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.
I søgelyset
Mellemstoppet har i et par uger været i mediernes søgelys, blandt andet på grund af det store overskud.
- Det er rigtig, rigtig usædvanligt, som Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, sagde.
Ifølge sidste års budget, som Socialtilsynet havde godkendt, skulle Mellemstoppet være kommet ud med et overskud på godt en halv million kroner. Men i et skriftligt svar forklarede ejeren, Raafat Jawad El-Soussi, at den store afvigelse skyldtes en "højere belægning, end vi havde regnet med." Heriblandt nogle soloprojekter med en høj normering.
Det svar harmonerer imidlertid dårligt med tal, der fremgår af det udvidede regnskab, vi har fået aktindsigt i. Her kan man læse, at 3,5 millioner kroner af overskuddet er hentet ved, at bostedet sparede på de budgetterede omkostninger til personale, mens indtægterne i mindre grad afveg fra budgettet.
Denne "finte" sikrede megaprofit til ejer af bosted
En ekspert kalder det for ”Huslejefinten”. Den metode, der har været med til at muliggøre, at det kritiserede bosted Mellemstoppet sidste år lavede et overskud på over seks millioner.
Fidusen - som er lovlig - er at købe en bolig i dit ene firma med penge lånt i dit andet firma. Udlej så boligen tilbage til firmaet, du lånte pengene af til en høj husleje. Sådan fungerer huslejefinten kort fortalt. Og den kan berige bostedsejere på kort tid.
- Det er en lille pengemaskine gemt i den store, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.
Bliv meget klogere på sagen herunder.
Tør ikke stå frem
De tidligere og nuværende medarbejdere tør ikke stå frem her, fordi de er bange for, at det får konsekvenser for deres arbejde i branchen fremover.
Niels Glavind, senioranalytiker i Bureau 2000, der står bag analyser af udviklingen på bosteds-området, vurderer dog - alene på baggrund af dokumentation for besparelser på medarbejdersiden, mailen til medarbejderne og påbuddet fra Arbejdstilsynet, at arbejdsforholdene er bekymrende.
- Det er bekymrende, når man som her skærer i den socialpædagogiske indsats. Bostedet har at gøre med en gruppe unge, der har muligheder. De mistrives, men med den rigtige indsats, kan de komme videre i livet. Uden den risikerer de at blive hængende i systemet og få et dårligere liv, siger han.
Bostedsbossernes tag-selv-bord
Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
Politikere i Odense vil rydde op efter svigt på bosteder
Rosa Eriksen peger på løsning - takstlofter
Tidligere ejer af krisecenter driver pikant overvågningsvirksomhed
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
Plejemor genkender billedet
Af materialet i aktindsigten kan man også se, at Mellemstoppet sparede to millioner kroner på omkostninger til beboere. Det kommer ikke bag på en pårørende til en af de tidligere beboere, 21-årige Bolette Sørensen. Hun boede på Mellemstoppet i hele 2023.
Bolette Sørensen har tidligere fortalt til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at hun oplevede, det var svært at få den hjælp, hun havde brug for. Hendes selvvalgte plejemor, Annethe Zøss Pedersen, kalder derfor besparelserne for triste.
– Men det harmonerer med det, vi oplevede. Til sidst var det sådan, at Bolette selv skulle sørge for at købe plaster til, når hun havde selvskadet. Det var et chokerede menneskesyn i mine øjne, siger hun.
Svigtet af systemet: Bolette gik i stykker, efter hun flyttede på bosted - skrev farvel hver anden dag på sms
Kommuner betaler i blinde for sårbare børn og unges ophold på bosteder. Sådan lyder kritikken fra Bolette Sørensen og hendes pårørende. Hun har boet på bosteder, hvor hun ikke mener, hun fik den hjælp, der var aftalt.
De tynde, hvide striber på Bolette Sørensens arme og ben minder hende dagligt om en tid, hun helst vil glemme.
To et halvt år på bosteder, hvor de hvide ar blev flere i takt med, hun fik det værre indeni. Det viser et kig i hendes journaler i det offentlige.
I dag retter hun sammen med sin selvvalgte plejemor, Annethe Zøss Pedersen, en skarp kritik af Odense Kommune og bosteder for ikke at tage ordentligt vare på sårbare unge som Bolette Sørensen selv.
- Jeg følte, det var opbevaring. Der skulle penge i kassen, og jeg skulle bare overleve i det. Jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for, fortæller Bolette Sørensen.
Hvorfor fortæller vi historien
TV 2 Fyn kigger sammen med Fyens Stiftstidende på forhold på fynske opholdssteder, der modtager millioner af kroner for at hjælpe sårbare unge videre på ret kurs i livet. Det gør vi, fordi det er vigtigt, at kommuner og opholdssteder gør deres bedste for at løse opgaven, med de mest sårbare børn og unge i vores samfund.
Bolettes seneste ophold på bostedet Mellemstoppet i Odense kostede kommunen 125.000 kroner om måneden. Men indsatsen svarede ikke til de forventninger Bolette Sørensen og hendes pårørende havde. Tværtimod.
Bolette havde brug for hjælp
Bolette Sørensen blev som 16-årig anbragt uden for hjemmet, fordi hendes forældre ikke kunne tage sig af hende.
Før hun flyttede ind på sit første bosted i efteråret 2021, havde hun været på skadestuen tre gange i sit liv på grund af selvskadende adfærd.
I dag fortæller Bolette Sørensens journaler historien om, hvordan hendes selvskade resulterede i flere og flere besøg på skadestuen og i psykiatrien de kommende to et halvt år, hvor hun boede på to forskellige bosteder. I hendes sundhedsjournal er der registreret 55 besøg på skadestuen på grund af selvskade i den periode.
Hun mener, at det især handlede om, at hun var meget overladt til sig selv på bostederne.
Kontakt livslinien
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen, der ikke selv er selvmordstruet. Det hjælper at sætte ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.
- Det var med til at plante en følelse af, at det var nemmere, hvis jeg ikke var her, for så var jeg ikke en byrde for andre, uddyber Bolette Sørensen.
Annethe Zøss Pedersen, psykoterapeut, mødte Bolette kort tid efter, hun var flyttet på bosted. Derfor blev hun vidne til de forandringer, der skete med Bolette.
- Hun gik i stykker i de år. Det eneste Bolette havde i hovedet var, at hun skulle selvskade. Hun havde det så dårligt. Hun skrev farvel hver anden dag på sms. Jeg troede ikke, hun skulle overleve, fortæller Annethe Zøss Pedersen.
De to fik hurtigt tæt kontakt og gik ture sammen, når hun besøgte Bolette Sørensen. Da Bolette Sørensen flyttede på Mellemstoppet i Odense i januar 2023, fordi det gik skævt på det første bosted, blev Annethe Zøss Pedersen hendes bisidder.
Vi har talt med ledelsen på det første bosted, men de ønsker ikke at medvirke her.
Ville du overhovedet hjælpes, mens du boede på de her bosteder?
- Jeg ville gerne hjælpes. Men jeg har tendens til at undgå folk, når jeg har det dårligt. Jeg bad flere gange personalet på stederne om at gå ind og tjekke mig bare en gang imellem. Det gjorde de nogle gange, men slet ikke så meget, som jeg havde brug for. Jeg følte mig meget overset.
En kontrakt
Det seneste bosted, Bolette Sørensen flyttede ind på i januar 2023, var Mellemstoppet i Odense. Kort før det, havde hun fået diagnosen "ængstelig personlighedsstruktur", og så kæmper hun med angst.
Diagnosen
Ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse
Man er ængstelig, usikker og føler mindreværd i sociale situationer og er meget følsom over for kritik. Det kan betyde, at man holder sig tilbage i forhold til at udfolde sig og være aktiv socialt
Kilde: Danske Psykologer
I Odense Kommunes kontrakt med stedet stod der blandt andet, at de skulle hjælpe hende med praktiske forhold som økonomistyring, madlavning og rengøring. Derudover skulle de arbejde for, at hun lærte at styre sit følelsesliv, at indgå i sunde relationer, og så skulle hun støttes i at tale om sin psykiske smerte.
Men Bolette Sørensen og Annethe Zøss Pedersen mener ikke, at hun fik den hjælp, der var aftalt.
- Det var ikke andet end et tag over hovedet og noget mad. Havde hun skåret sig, og skulle hun til lægen, så kørte jeg hende. Det var også mig, der tog hende med til noget engelskundervisning, som vi så gik til sammen, fortæller hun.
Igen vidner Bolette Sørensens journal om forværring. Hendes selvskade bliver mere alvorlig.
Efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023, står der blandt andet i hendes sundhedsjournal:
- Bolette har haft talrige henvendelser til og indlæggelser via PAM (Psykiatrisk Akutmodtagelsen, red.), hvor Bolette ses belastet af mange tanker om selvskade og selvmord, heriblandt indlæggelser ifm. OD (overdosis med Panodil eller beroligende piller, red.), står der i hendes sundhedsjournal efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023. Her står også:
- Bolettes selvskade opleves med forværring og tiltager; der ses mange ar på særligt OE (armene, red.) og hals efter både dybe og overfladiske cutting (selvskade, red.).
Mellemstoppets svar på kritik
Semra Adilovic, daglig leder på Mellemstoppet, har ønsket at svare på spørgsmål sendt på mail. Hun kan ikke tale om enkeltsager som Bolette Sørensens
Det koster 125.000 kroner om måneden for Odense Kommune at have en ung i jeres tilbud. Hvad kan kommunen forvente at få for de penge?
Taksten er sat ud fra modellen “behov-indsats-takst", så vi netop sikrer, at der er sammenhæng mellem behov, indsats og takst. Kommunen kan derfor forvente, at vi giver vores unge det støttebehov, som kommunen har efterspurgt i forbindelse med deres henvendelse. Vi arbejder nøje ud fra kommunens indsatsplan/bestilling/ungeplan. Når vi modtager en forespørgsel, laver vi en grundig visitation i forhold til at sikre, at vi kan løfte opgaven med den normering, som vi er godkendt til af Socialtilsynet, samt med vores godkendte metoder og tilgange. På baggrund af dette forarbejde og denne visitation, giver vi kommunen den bedst mulige kvalitet i et anbringelsesforløb/midlertidigt ophold. Vi journaliserer løbende vores daglige observationer på hver ung, således at vi altid kan dokumentere den støtte, som de er forpligtet til at få.
Bemandingen på afdeling Thorsgade, hvor Bolette har boet, er to på vagt om dagen, en om aftenen og om natten og så en bagvagt om natten - hvordan fungerer det?
Bemandingen eller normeringen på afdelingen er sat ud fra målgruppen på Thorsgade, så beboerne kan få den støtte og hjælp, de har behov for. Pt hedder normeringen at der er to på fra klokken 8-23 og en nattevagt fra klokken 23-9.
Vi vil ikke gå ind konkret i personsager. Overordnet set, tilbyder aftenvagten altid at køre den unge. Såfremt den unge afviser kørsel, og vælger andre muligheder end personalets kørsel, er det en beslutning som vi er nødt til at respektere som personale.
Hvad kan de unge forvente, når de flytter ind i jeres tilbud?
De kan forvente dedikerede og omsorgsfulde medarbejdere, der yder og giver deres bedste for, at de unge har så hjemlige forhold som muligt. De kan forvente, at vi støtter op omkring de mål, som den unge med dens myndighedsrådgiver har udarbejdet, som der skal arbejdes på. De kan forvente støtte i kontakten med offentlige instanser, så vi støtter op omkring et eventuelt samarbejde med både behandlingssektoren, beskæftigelsen, skole, uddannelsessystemet mv. De kan forvente, at vi støtter dem i de daglige praktiske gøremål, således at de trænes i disse og på sigt kan flytte i egne selvstændige boliger med fortsat støtte til start. De kan forvente omsorg, pædagogiske udviklende snakke, svære samtaler mv. I tilfælde af at vores unge for eksempel er tilknyttet behandlingssektoren/psykiatrien, kan de forvente at vi har et tæt samarbejde med disse, således at vi også får sparring derfra hvordan denne unge skal hjælpes socialpædagogisk, hvordan man skal håndtere eventuelle diagnoser omkring den unge mv. Vi er et anbringelsessted, der har fokus på udvikling. Og har vi unge, som vi observerer, ikke trives på afdelingen, og hvor vi vurderer, at den unge ikke længere tager imod vores støtte med de metoder, vi anvender på stedet, tager vi kontakt til rette myndighed med henblik på at afklare det videre forløb. Samme gælder for unge, hvor vi ser, at der nu er behov for en mindre indgribende foranstaltning, går vi også i dialog med rådgiver i forhold til en eventuel flytning til egen bolig.
Bolette Sørensen havde i de 14 måneder, hun boede på Mellemstoppet, 21 besøg på skadestuen på grund af selvskade.
Hvorfor griber kommunen ikke ind?
Mens hun boede på Mellemstoppet sendte hendes pårørende og en nu tidligere kontaktperson bekymringshenvendelser om Bolettes forværring til Odense Kommune, og de blev indbudt til møde, men det lå måneder ude i fremtiden.
Odense Kommune afviser
Vi ville gerne have talt med Odense Kommune om deres praksis i forhold til bekymringshenvendelser, men de ansvarlige i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen kan ikke udtale sig, når det handler om en enkeltsag.
Vi ville også gerne have talt med dem om, hvordan kommunen sikrer sig, at de får kvalitet for pengene, når de betaler for et ophold på et bosted. Hvordan de sikrer sig, at borgeren er i bedst mulig trivsel. Det har Odense Kommune afvist at svare på.
Beskeden fra Mellemstoppet til Odense Kommune og til de pårørende var under hendes ophold, at hun var i positiv udvikling. En udvikling, hun og hendes nærmeste ikke selv mærkede eller så.
- Jeg følte, når vi sad til møder sammen i kommunen, at de skulle få det hele til at se pænt ud udefra. Der skulle penge i kassen, siger Bolette Sørensen.
Annethe Zøss Pedersen oplevede heller ikke, at der var den omsorg for Bolette Sørensen, hun havde forventet. Hverken på bosteder eller i kommunen.
- Der er ikke ret mange i det system, der kigger på den enkeltes behov. Kommunen skal bare sørge for, at hun er sendt et sted hen. Så var det lige meget, hvordan Bolette havde det, siger Annethe Zøss Pedersen.
Kan du se, at det også kan være svært at hjælpe Bolette, der har det så svært?
- Det kan jeg sagtens se, men der må findes bosteder, hvor de kan varetage unge som Bolette. Man ved de unge findes, så må man også være forberedt på, at de skal have hjælp. De har brug for mere massiv støtte. Sådan en som Bolette havde ikke overlevet i det system.
Mellemstoppet opsagde Bolette Sørensen i februar i år. De meddelte kommunen, at hun var klar til at bo for sig selv. Hun flyttede derfor i april i lejlighed med kommunens hjælp. Hun fik også bevilget en bostøtte. En medarbejder, der kom forbi lejligheden i kortere tid flere gange om ugen for at hjælpe hende med praktiske ting og holde øje med hendes helbred.
Men hun var slet ikke klar til at bo alene. Hendes mørke tanker, som hun selv kalder dæmonen, tog over, da hun sad alene i sin lejlighed. Og det resulterede i flere alvorlige indlæggelser - en af dem med tvang, fordi hendes liv var i overhængende fare.
Der er tændt et lys
I dag er det to måneder siden, Bolette Sørensen sidst bukkede under for trangen til at selvskade.
Det var bare ikke bostederne eller kommunen, der kom til at gøre en forskel. For to måneder siden, flyttede hun nemlig ind hos Annethe Zøss Pedersen.
- Jeg kunne ikke stå på sidelinjen og se på, konstaterer hun.
Ekspert om kommunernes ansvar
Mia Kristina Hansen, formand, Landforeningen SIND:
Genkender du Bolettes situation, hvor hun og de nærmeste oplever, at kommunen ikke er god nok til at holde øje med hendes trivsel under opholdet på bostedet?
- Jeg møder både de gode og de dårlige historier. Der er unge, der bliver så udfordret på bostedet, at de får det dårligere under opholdet. Det kan være, at de får at vide, at de ikke er samarbejdsvillige, at de ikke profiterer af hjælpen og får at vide, at det er deres skyld. Det kan give dem skyldfølelse, og at de får det dårligere. Jeg har set eksempler, hvor de ender på gaden på grund af det.
Historien her kommer oven på TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes dækning af et dødsfald og to unges fortælling om dårlig trivsel på bostedet "Den lille gård", der nu er lukket. Hvad er kommunernes ansvar ift. at sikre, at sårbare unge trives bedst muligt på et opholdssted?
Kommunen skal sørge for, at den unge er på et passende tilbud, der matcher dem. Men medarbejderne i kommunerne er også pressede, så det er svært at bruge den tid, der skal til, på det. Derfor er det nogle længere oppe i systemet, der skal sikre, at det arbejde kan lade sig gøre. Det handler om tid til besøg på stederne og til samtaler. Det er embedsmændene og politikerne, der skal sørge for at vilkårene er sådan, at det kan lade sig gøre.
Er opsynet med det, der foregår på de her bosteder godt nok?
Der er plads til forbedringer. Der skal kigges på sagsbehandlingen. Sagsbehandlerne skal have mere tid til at følge op på, hvordan det går med den unge ude på opholdsstedet. Tilsynene kan også gøre det anderledes, end de gør i dag, og de kan gøre mere. For eksempel komme på flere uanmeldte besøg. Der er politikernes ansvar at få ændret på de forhold.
Annethe Zøss Pedersen og hendes mand har heldigvis masser af plads på deres lille landsted i udkanten af Odense.
Der er en kærlig stemning, kaffe på bordet, hjemmebagte boller i brødkurven og familiens hund, Nulle, der springer rundt om benene på familiens nye medlem.
- Det har været rart at møde Annethe. Hun har givet mig troen på, at jeg kan få det bedre, siger Bolette Sørensen.
Et andet fremskridt, hun har gjort de seneste to måneder, er, at hun nu kan gå ture alene sammen med Nulle. Og så har hun fået mod på at leve.
- Før følte jeg mig ligegyldig, jeg ønskede ikke at være her. Nu er jeg glad for, at jeg har fantastiske mennesker i mit liv og troen på, at det nok skal blive bedre.
Kommunen har et ansvar
Senioranalytiker Niels Glavind peger på, at kommunerne bør holde øje med, om de får det, de betaler for, når de køber en plads på et bosted.
- Det er op til kommunen at lave aftaler med botilbuddene, så kvaliteten reelt sikres, men noget tyder på, at det ikke er sket her. Og der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at holde øje med det faglige niveau, konstaterer han.
Udviklingen i samfundet, hvor flere unge mistrives, har også skabt et nyt behov.
- Men kommunerne har ikke kunnet etablere nye bosteder i takt med det stigende behov. Derfor er private bosteder blevet den nemme løsning, der kan opfylde behovet, forklarer Niels Glavind.
Hanne Ellegaard, kredsformand Socialpædagogerne Lillebælt, peger også på, at kommunerne har et ansvar for de borgere, de har anbragt:
- Socialtilsynet skal selvfølgelig sikre, at alt foregår, som det skal på et bosted. Men kommunerne har også et indirekte ansvar i forhold til, at deres samarbejdspartnere opfører sig, som de skal, siger hun.
Rådmand vil stramme op
Christoffer Lilleholt (V), rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, har tidligere talt om at se nærmere på, hvilke muligheder politikerne har for at gøre det personrettede, kommunale tilsyn bedre.
- Og så har jeg tænkt mig at tage en dialog med udvalget om, hvorvidt vi skal arbejde hen imod at få vores eget tilbud i forhold til nogle af de målgrupper, hvor vi har mange borgere. Vi har i stigende grad behov for at have den større fleksibilitet, det giver at have vores eget sted, siger han.
Han har dog ikke problemer med private firmaer, der skaber en overskudsforretning.
Unge på bosted
I Odense Kommune bor 169 unge mennesker mellem 15 og 29 år på bosted (opholdssted eller botilbud).
41 bor på et kommunalt bosted,
6 bor på et regionalt bosted
122 bor på et privat bosted.
Kilde: Odense Kommune
- Så længe de leverer den billigste pris i markedet til den aftalte kvalitet. Men der er tilfælde, hvor vi er i tvivl om, hvorvidt kvaliteten har haft det niveau, vi havde aftalt.
- Der er ikke trukket udbytte
Direktøren for Mellemstoppet, Raafat Jawad El-Soussi er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel om et interview. Noget tyder dog på, at der bliver handlet i forhold til kritisable forhold for medarbejderne. I hvert fald fik nogle for ganske nylig besked om, at de igen kan få løn under sygdom.
Direktøren har tidligere svaret på kritikken i forhold til det markante overskud.
- Der er på intet tidspunkt trukket udbytte. Pengene bruges alene på vores unge mennesker.
- Planerne med egenkapitalen (der i 2024 landede på 8,2 mio. kr., red.) er at skabe endnu flere varme og trygge hjem, for de mest sårbare, udvikle virksomheden i form af nye matrikler, og på et tidspunkt nye målgrupper, alt afhængigt af efterspørgslen fra kommunerne landet over.
Mellemstoppet er det bosted på Fyn, der i 2023 genererede et af de største overskud.
I faktaboksen herunder kan man se, hvordan Mellemstoppet skiller sig ud i forhold til de andre bosteder inden for branchen.
Det tjener bostederne
Størstedelen af institutionerne har ejerforhold, der gør det umuligt at se deres regnskaber - de er typisk selvejende institutioner eller fonde. Nogle er dog ApS-selskaber, der hvert år afleverer et regnskab. Herunder kan du se, hvor meget de tjente eller tabte i 2023, størrelsen på egenkapitalen, og hvor mange ansatte de havde.
Døgninstitutioner for personer med psykiske handicaps og institutionsophold med sygepleje og andet - rangeret efter overskud:
Mellemstoppet ApS (Odense). Overskud på 6.267.686 kr. 31 heltidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 8.741.000.
Den Socialfaglige Organisation ApS (Stenstrup). Overskud på 6.251.990 kr. 120 fuldtidsansatte i gennemsnit. Driver bl.a. Lunde Forsorgshjem Sydfyn, krisecentrene i Svendborg, Nordsjælland og Midtjylland, Egenkapital 15.846.133 kr.
Kvik Bo-Selv ApS (Glamsbjerg). Overskud på 1.183.638 kr. To fuldtidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 4.831.413 kr.
Fonden Skovhaven (Svendborg). Overskud på 167.029 kr. 41 heltidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 4.444.209 kr.
Barndomshjemmet ApS (Agedrup). Underskud på 45.653 kr. 14 fuldtidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 401.698 kr.
Louisenlund Bosted (Kerteminde). Underskud på 289.549 kr. (pga. tomme pladser). 29 fuldtidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 4.052.837 kr.
Døgninstitutioner for børn og unge -rangeret efter overskud:
Den Trygge Base ApS (Odense SØ). Overskud på 1,3 mio. kr. (efter skat). 19 ansatte i gennemsnit. Egenkapital 192.671 kr.
Frejas Have ApS (Kerteminde). Overskud på 841.246 kr.. 26,5 ansatte i gennemsnit. Egenkapital 2,6 mio. kr. Udbytte udbetalt til ejeren, Frejas Have Holding ApS (Heidi Troldtoft Søndergaard og Klaus Roger Holmberg) på 150.000 kr.
Opholdsstedet Curana ApS (Odense N). Overskud på 727.610 kr. Seks heltidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 1,4 mio. kr. Udbetalt udbytte til ejeren, Holdingselskabet af 4. september (Sonny Ingberg Laursen), på 122.000 kr.
Hjertehusene ApS (Ørbæk). Overskud på 643.845 kr. 27 ansatte i gennemsnit. Egenkapital 451.801 kr.
Socialfaglig Indsats Fyn ApS (Blommenslyst). Overskud på 421.787 kr. 29 personer ansat. Egenkapital 1.485.000 kr.
Lykkebo Odense ApS (Odense SV). Overskud på 40.980 kr. Fem heltidsansatte i gennemsnit. Negativ egenkapital på 265.000.
Brahetrolleborg Green Care ApS (Faaborg). Underskud på 186.773 kr. 17 ansatte i gennemsnit. Negativ egenkapital på 115.465 kr.
Koniki ApS (Nyborg). Underskud på 272.693 kr. En ansat. Negativ egenkapital på 192.693 kr.
Sønderlykken ApS (Søndersø). Underskud på 467.517 kr. 15 heltidsansatte i gennemsnit. Negativ egenkapital på-505.787 kr.
BiQ Indsight
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Our blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
kopieret!
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
Skyer og regn kommer til at dominere dagen igennem
kopieret!
Det er desværre ikke særligt spændende vejr, fynboerne står op til i dag. De fleste står op til regn og en overskyet himmel.
Midt på dagen vil det en overgang holde tørt, men allerede ved midt på eftermiddagen kommer det til at regne igen.
Dagen bliver også en smule blæsende, så regnjakken og et par sko som kan holde til vandpytter er anbefalelsesværdig påklædning, når du begiver dig udendørs.
Temperaturerne vil dagen igennem være mellem seks og otte varmegrader.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her