Ulrik Sass

Journalist, Fyens Stiftstidende

28. sep. 2024 kl. 10:00

Svært at sikre ordentlige forhold for ansatte på bosteder

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Odense Kommune har med sociale klausuler igennem 10 år stillet krav til sine leverandører om ordentlige løn- og arbejdsforhold. Men når det kommer til private bo- og opholdssteder, er der lige nu ingen eller meget få krav i den retning.

Derfor får det ikke umiddelbart konsekvenser, at bostedet Mellemstoppet i Odense, som beskrevet af Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn, fjernede løn under sygdom for flere ansatte.

Læs også: Ubehagelig mail: Medarbejdere på bosted fik sløjfet løn under sygdom
Gå tilbage Del
20. sep. 2024 kl. 19:00

Ubehagelig mail: Medarbejdere på bosted fik sløjfet løn under sygdom

Anonyme medarbejdere fortæller om kritisable forhold på bostedet Mellemstoppet og om en mail, hvor direktør sløjfer løn under sygdom. Regnskabet fortæller om nedskæringer på omkostninger til beboere og personale. Og så er der et påbud fra Arbejdstilsynet.

En måned efter, at bostedet Mellemstoppet landede årsregnskabet for 2023 med et overskud på 6,3 millioner kroner efter skat, sendte ejeren en mail ud til flere af sine medarbejdere, hvor der blandt andet stod:

- For at komme igennem den kommende tids væsentlige nedgang i både personaletimer og økonomi finder vi os nødsaget til at ændre nogle vilkår i ansættelseskontrakten …

- Fra sygdom med løn overgår det nye vilkår til at der ikke længere er løn under sygdom…

Skrev medarbejderne ikke under på, at de ikke længere ville få løn under sygdom, ville det blive betragtet som en opsigelse.

Ingen løn under sygdom er et af flere kritisable forhold på Mellemstoppet, som flere anonyme og tidligere medarbejdere har fortalt om til Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn. 

En ubehagelig besked, som den i mailen fra ejeren, var ikke usædvanlig, og det skete også i perioder, at de var færre på arbejde, end de burde være i forhold til, hvor mange medarbejdere borgerne var normeret til, fortæller de uafhængigt af hinanden.

I februar 2024 fik Mellestoppet så også et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi der ikke var gennemført en lovpligtig arbejdspladsvurdering, der måler på arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. 

I søgelyset

Mellemstoppet har i et par uger været i mediernes søgelys, blandt andet på grund af det store overskud.

- Det er rigtig, rigtig usædvanligt, som Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, sagde.

Ifølge sidste års budget, som Socialtilsynet havde godkendt, skulle Mellemstoppet være kommet ud med et overskud på godt en halv million kroner. Men i et skriftligt svar forklarede ejeren, Raafat Jawad El-Soussi, at den store afvigelse skyldtes en "højere belægning, end vi havde regnet med." Heriblandt nogle soloprojekter med en høj normering.

Det svar harmonerer imidlertid dårligt med tal, der fremgår af det udvidede regnskab, vi har fået aktindsigt i. Her kan man læse, at 3,5 millioner kroner af overskuddet er hentet ved, at bostedet sparede på de budgetterede omkostninger til personale, mens indtægterne i mindre grad afveg fra budgettet.

Tør ikke stå frem

De tidligere og nuværende medarbejdere tør ikke stå frem her, fordi de er bange for, at det får konsekvenser for deres arbejde i branchen fremover.

Niels Glavind, senioranalytiker i Bureau 2000, der står bag analyser af udviklingen på bosteds-området, vurderer dog - alene på baggrund af dokumentation for besparelser på medarbejdersiden, mailen til medarbejderne og påbuddet fra Arbejdstilsynet, at arbejdsforholdene er bekymrende.

- Det er bekymrende, når man som her skærer i den socialpædagogiske indsats. Bostedet har at gøre med en gruppe unge, der har muligheder. De mistrives, men med den rigtige indsats, kan de komme videre i livet. Uden den risikerer de at blive hængende i systemet og få et dårligere liv, siger han.

Bostedsbossernes tag-selv-bord

Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.

Plejemor genkender billedet

Af materialet i aktindsigten kan man også se, at Mellemstoppet sparede to millioner kroner på omkostninger til beboere. Det kommer ikke bag på en pårørende til en af de tidligere beboere, 21-årige Bolette Sørensen. Hun boede på Mellemstoppet i hele 2023. 

Bolette Sørensen har tidligere fortalt til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at hun oplevede, det var svært at få den hjælp, hun havde brug for. Hendes selvvalgte plejemor, Annethe Zøss Pedersen, kalder derfor besparelserne for triste.

Svante Lyngsie

– Men det harmonerer med det, vi oplevede. Til sidst var det sådan, at Bolette selv skulle sørge for at købe plaster til, når hun havde selvskadet. Det var et chokerede menneskesyn i mine øjne, siger hun.

Kommunen har et ansvar

Senioranalytiker Niels Glavind peger på, at kommunerne bør holde øje med, om de får det, de betaler for, når de køber en plads på et bosted.

- Det er op til kommunen at lave aftaler med botilbuddene, så kvaliteten reelt sikres, men noget tyder på, at det ikke er sket her. Og der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at holde øje med det faglige niveau, konstaterer han.

Udviklingen i samfundet, hvor flere unge mistrives, har også skabt et nyt behov.

- Men kommunerne har ikke kunnet etablere nye bosteder i takt med det stigende behov. Derfor er private bosteder blevet den nemme løsning, der kan opfylde behovet, forklarer Niels Glavind.

Bureau 2000

Hanne Ellegaard, kredsformand Socialpædagogerne Lillebælt, peger også på, at kommunerne har et ansvar for de borgere, de har anbragt:

- Socialtilsynet skal selvfølgelig sikre, at alt foregår, som det skal på et bosted. Men kommunerne har også et indirekte ansvar i forhold til, at deres samarbejdspartnere opfører sig, som de skal, siger hun.

Rådmand vil stramme op

Christoffer Lilleholt (V), rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, har tidligere talt om at se nærmere på, hvilke muligheder politikerne har for at gøre det personrettede, kommunale tilsyn bedre.

- Og så har jeg tænkt mig at tage en dialog med udvalget om, hvorvidt vi skal arbejde hen imod at få vores eget tilbud i forhold til nogle af de målgrupper, hvor vi har mange borgere. Vi har i stigende grad behov for at have den større fleksibilitet, det giver at have vores eget sted, siger han.

Han har dog ikke problemer med private firmaer, der skaber en overskudsforretning.

Unge på bosted

I Odense Kommune bor 169 unge mennesker mellem 15 og 29 år på bosted (opholdssted eller botilbud).
41 bor på et kommunalt bosted,
6 bor på et regionalt bosted
122 bor på et privat bosted. 

Kilde: Odense Kommune

- Så længe de leverer den billigste pris i markedet til den aftalte kvalitet. Men der er tilfælde, hvor vi er i tvivl om, hvorvidt kvaliteten har haft det niveau, vi havde aftalt.

- Der er ikke trukket udbytte

Direktøren for Mellemstoppet, Raafat Jawad El-Soussi er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel om et interview. Noget tyder dog på, at der bliver handlet i forhold til kritisable forhold for medarbejderne. I hvert fald fik nogle for ganske nylig besked om, at de igen kan få løn under sygdom.

Direktøren har tidligere svaret på kritikken i forhold til det markante overskud.

- Der er på intet tidspunkt trukket udbytte. Pengene bruges alene på vores unge mennesker.

- Planerne med egenkapitalen (der i 2024 landede på 8,2 mio. kr., red.) er at skabe endnu flere varme og trygge hjem, for de mest sårbare, udvikle virksomheden i form af nye matrikler, og på et tidspunkt nye målgrupper, alt afhængigt af efterspørgslen fra kommunerne landet over.

Mellemstoppet er det bosted på Fyn, der i 2023 genererede et af de største overskud.

I faktaboksen herunder kan man se, hvordan Mellemstoppet skiller sig ud i forhold til de andre bosteder inden for branchen.

Det tjener bostederne

Størstedelen af institutionerne har ejerforhold, der gør det umuligt at se deres regnskaber - de er typisk selvejende institutioner eller fonde. Nogle er dog ApS-selskaber, der hvert år afleverer et regnskab. Herunder kan du se, hvor meget de tjente eller tabte i 2023, størrelsen på egenkapitalen, og hvor mange ansatte de havde. 

Døgninstitutioner for personer med psykiske handicaps og institutionsophold med sygepleje og andet - rangeret efter overskud:

Mellemstoppet ApS (Odense). Overskud på 6.267.686 kr. 31 heltidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 8.741.000.

Den Socialfaglige Organisation ApS (Stenstrup). Overskud på 6.251.990 kr. 120 fuldtidsansatte i gennemsnit. Driver bl.a. Lunde Forsorgshjem Sydfyn, krisecentrene i Svendborg, Nordsjælland og Midtjylland, Egenkapital 15.846.133 kr.

Kvik Bo-Selv ApS (Glamsbjerg). Overskud på 1.183.638 kr. To fuldtidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 4.831.413 kr.

Fonden Skovhaven (Svendborg). Overskud på 167.029 kr. 41 heltidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 4.444.209 kr.

Barndomshjemmet ApS (Agedrup). Underskud på 45.653 kr. 14 fuldtidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 401.698 kr.

Louisenlund Bosted (Kerteminde). Underskud på 289.549 kr. (pga. tomme pladser). 29 fuldtidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 4.052.837 kr.

Døgninstitutioner for børn og unge -rangeret efter overskud: 

Den Trygge Base ApS (Odense SØ). Overskud på 1,3 mio. kr. (efter skat). 19 ansatte i gennemsnit. Egenkapital 192.671 kr.

Frejas Have ApS (Kerteminde). Overskud på 841.246 kr.. 26,5 ansatte i gennemsnit. Egenkapital 2,6 mio. kr. Udbytte udbetalt til ejeren, Frejas Have Holding ApS (Heidi Troldtoft Søndergaard og Klaus Roger Holmberg) på 150.000 kr.

Opholdsstedet Curana ApS (Odense N). Overskud på 727.610 kr. Seks heltidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 1,4 mio. kr. Udbetalt udbytte til ejeren, Holdingselskabet af 4. september (Sonny Ingberg Laursen), på 122.000 kr.

Hjertehusene ApS (Ørbæk). Overskud på 643.845 kr. 27 ansatte i gennemsnit. Egenkapital 451.801 kr.

Socialfaglig Indsats Fyn ApS (Blommenslyst). Overskud på 421.787 kr. 29 personer ansat. Egenkapital 1.485.000 kr.

Lykkebo Odense ApS (Odense SV). Overskud på 40.980 kr. Fem heltidsansatte i gennemsnit. Negativ egenkapital på 265.000.

Brahetrolleborg Green Care ApS (Faaborg). Underskud på 186.773 kr. 17 ansatte i gennemsnit. Negativ egenkapital på 115.465 kr.

Koniki ApS (Nyborg). Underskud på 272.693 kr. En ansat. Negativ egenkapital på 192.693 kr.

Sønderlykken ApS (Søndersø). Underskud på 467.517 kr. 15 heltidsansatte i gennemsnit. Negativ egenkapital på-505.787 kr.

BiQ Indsight

Det er ikke noget Hanne Ellegaard, kredsformand fra Socialpædagogerne (SL), bryder sig om:

- Vi samarbejder med Odense Kommune for at undgå social dumping på området. Kommunen har et ansvar for at sikre sig, at de bosteder, man arbejder sammen med, behandler deres medarbejdere ordentligt. Desværre tyder noget på, at Odense Kommune i dette tilfælde ikke har holdt fast i de værdier, siger hun.

Til sammenligning har arbejdsklausuler på andre områder for eksempel betydet, at kommunalt ansatte i arbejdstiden ikke må bruge ni ud af ti restauranter og caféer i Odense, fordi de ikke lever op til de krav.

Det er kompliceret

Men sagen er ikke så enkel, forklarer Cecilie Schwartz Førby, udbuds- og kontraktchef i Borgmesterforvaltningen.

- Vi har den udfordring, at de lovgivninger, som borgerne bliver visiteret efter, har forrang for Odense Kommunes politiske beslutning om at bruge arbejdsklausuler. Det betyder, at bo- og opholdssteder ikke kan pålægges at tiltræde arbejdsklausulen, da borgerens behov kommer først. Det er medvirkende til, at det længe har været svært at få bo- og opholdssteder til at tiltræde arbejdsklausulen.

Selv, hvis man som privat bo- eller opholdssted har tiltrådt en arbejdsklausul, er det så godt som umuligt at føre generelle sager:

- Det særlige ved arbejdsklausuler på dette område er, at de gælder for kontrakten for en enkelt visiteret borger og dermed kun gælder for det personale, der arbejder med lige netop denne borger, forklarer Cecilie Schwartz Førby.

Initiativ på vej

Et sidste forhold, som komplicerer forholdet yderligere, er, at der ikke findes en reference-overenskomst med en mindsteløn og ansættelsesforhold, som kommunens kontrolenhed kan forholde sig til.

Bosteds-bossernes tag-selv-bord

Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.

Det er der til gengæld inden for eksempelvis bygge- og anlægsbranchen, hvor kontrolenheden har adskillige sager. De begrænsninger får dog ikke enheden til at give op, fortæller Cecilie Schwartz Førby.

- Vi arbejder faktisk på en arbejdsklausul, der er specifik for det her område. Målet er at tage højde for de omstændigheder, der begrænser og komplicerer vores arbejde, og med det håber vi at få så mange som muligt til at tiltræde arbejdsklausulen.

Stærkt kritisable forhold

Bosteds-området kan udefra set godt ligne et eldorado for lykkejægere, der ønsker at åbne egen virksomhed og modtage borgere, som de bliver betalt godt for. For så efterfølgende at presse lønnen for de medarbejdere, der skal stå for det socialfaglige arbejde.

Læs også: Halvnøgne kvinder overvåget døgnet rundt i Big Brother-villa
Gå tilbage Del
19. sep. 2024 kl. 16:41
Fyn

Halvnøgne kvinder overvåget døgnet rundt i Big Brother-villa

Kan man det ene øjeblik tjene penge på at huse voldsramte kvinder på et krisecenter - for det andet øjeblik at lukrere på at lade folk belure kvinder via overvågningskameraer i samme selskab? Finten er lovlig, men møder kritik fra kønsforsker og de kvinder, der har boet på krisecentret selv.

Grafik: David Moritz

Kameraer der filmer kvinder, mens de går på toilettet, træner, går rundt i undertøj og bor under ét og samme tag - mens betalende kunder i den anden ende følger med minut for minut i et form for Big Brother-koncept.

En millionvilla lidt udenfor Kruså har de seneste måneder været hjemsted for et koncept, der involverer letpåklædte kvinder, overvågningskameraer og angiveligt millioner af kroner.

For efter det kuldsejlede kvindekrisecenter TimeOut Fyn blev tvangslukket af socialtilsynet sidste år, har den tidligere direktør Morten Lohmann Lauritzen kastet sig ud i et radikalt karriereskifte og byttet voldsramte kvinder og børn ud med halvnøgne porno- og instragrammodeller i sin forretningsmodel. 

For TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kan nu afsløre, at Morten Lohmann Lauritzen kort efter krisecentret blev tvangslukket startede konceptet ”Mansion Voyeur” i samme selskab. Her har kunder mod betaling kunnet livestreame nøgne eller letpåklædte kvinder fra en luksusvilla i Kruså, hvor der i alle rum var installeret 24 timers videoovervågning.

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har været i kontakt med to af de voldsramte kvinder, der tidligere har boet på TimeOut Fyn, der ønsker at være anonyme af hensyn til deres sikkerhed.

Begge kvinder mener, at det er foruroligende og ubehageligt, at Morten Lohmann Lauritzen efter lukningen af krisecentret har kastet sig over erotisk overvågning af kvinder.  

- Jeg synes, det er decideret ulækkert, at det er den vej, de er gået. Det skriger til himlen, at de udnytter systemet og udnytter de svageste, lyder det fra én af kvinderne, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med.

Og spørger man kønsforsker, forfatter og antropolog Christian Groes, er det forståeligt, at det er den oplevelse, kvinderne sidder tilbage med: 

- Jeg er meget forbløffet over, at en, der har været leder af et krisecenter, hvor der har været udsatte kvinder, vælger at starte noget op, der handler om at livestreame kvinder i forskellige erotiske situationer og tjene penge på det, og forsætter:

- I virkeligheden må det opleves som en stor hån for de kvinder, der har været på krisecentret, siger han.

Hvorfor fortæller vi historien?

Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.

Lovligt at bruge krisecenterpenge på nøgenstreaming

Indtil oktober sidste år stod Morten Lohmann Lauritzen bag det udskældte krisecenter TimeOut Fyn. 

Flere af de kvinder, som havde boet på krisecentret, stod sidste år frem og fortalte til Fyens Stiftstidende, at de havde været udsat for social kontrol, trusler om udsmidning og overvågning fra personalet. Blandt andet blev kvinderne sat til at gøre rent efter opkast og afføring fra en anden familie, efter de havde haft omgangssyge.

- Jeg havde følelsen af, at jeg lige så godt kunne have været gået tilbage til min voldsudøver, fortalte en af de voldsramte tidligere beboere til Fyens Stifstidende i den forbindelse.

Stedet blev tvangslukket af Socialtilsyn Syd da det stod klart, at Morten Lohmann Lauritzen havde indgået en 10 år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der beløb sig til op mod 162 millioner kroner.

Selskabet bag krisecentret blev dog aldrig opløst, og i februar i år skiftede TimeOut Fyn navn til Phoenix Partners, der altså står bag konceptet ”Mansion Voyeur”.

Det forløb vidner om, at der er tale om en direktør, der ser kvinder som en handelsvare, mener kønsforsker Christian Groes:

- Den her forretningsmand lader til ikke helt at have den store empati for de kvinder, som hans selskab tidligere har forsøgt at hjælpe. Det lader til, at der er et meget gammeldags kvindesyn om, at kvinder er nogen, man kan bruge - hvad enten det er til ens forretning på et krisecenter, eller det er til at lave en erotisk forretning, siger han til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende. 

Forbundet til anden omstridt bostedsboss

Inden Morten Lohmann Lauritzen kastede sig over krisecenter og pikant underholdning, prøvede han kræfter med en anden gruppe udsatte mennesker.

For sammen med den nu skandaleramte bostedsejer Peter Stausgaard stiftede Morten Lohmann Lauritzen det omstridte bosted Den Lille Gård tilbage i 2017.

Et bosted, Peter Stausgaard nu har valgt at lukke, efter tidligere medarbejdere og beboere stod frem og fortalte om omsorgssvigt af de selvskadende beboere, hvoraf en døde af en overdosis i juli i år, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne afsløre i august.

Peter Stausgaard var også medstifter af det omstridte krisecenter TimeOut Fyn, som blev tvangslukket i 2023.

Dog skiltes deres veje allerede i 2020, da Peter Stausgaard overtog driften og ejerskabet af Den Lille Gård, mens TimeOut Fyn overgik til Morten Lohmann Lauritzen.

I et opslag på Instagram har Mansion Voyeur selv skrevet, at "Mansion Voyeur er et projekt i den tocifrede millionklasse, hvor pengene er investeret innovativt i udvikling og luksus."

Og på den nu lukkede instagramprofil kan ses en video, hvor en kvinde kommer kørende op ad luksusvillaen i Kruså i en Mercedes S500 Cabriolet - samme type bil, som Morten Lohmann Lauritzen har leaset i krisecentret TimeOut Fyn.

Af tidligere årsrapporter fremgår det, at TimeOut Fyn har haft overskud alle årene. I 2021 havde de et overskud på 1,15 millioner efter skat og i 2022 havde de et overskud på knap 1,3 millioner efter skat og en egenkapital på knap 2.8 millioner. 

Skulle der være et overskud fra driften af TimeOut Fyn ville direktøren helt lovligt kunne bruge dette til at starte konceptet "Mansion Voyeur".

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn ville gerne have undersøgt, hvorvidt der er et eventuelt overskud fra driften af TimeOut Fyn, som Phoenix Partners kan have brugt til at starte og drive Mansion Voyeur.

Men Phoenix Partners har ikke indsendt årsrapport for 2023, hvorfor det ikke er muligt at se, hvad TimeOut Fyn har haft i overskud og egenkapital sidste år. 

Selskabet er nu under konkursbehandling.

Direktør som sunket i jorden

TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende har forsøgt at kontakte direktør Morten Lohmann Lauritzen adskillige gange både på sms, mail og telefon for at foreholde ham kritikpunkterne. Herudover ville vi gerne have spurgt ind til, om der er blevet brugt penge fra krisecenterdriften til at drive Mansion Voyeur.

Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Heller ikke kurator i konkursboet, Mark Søtrup, der er partner ved Ventus Advokater, har haft held med at få Morten Lohmann Lauritzen i tale, ligesom han mangler at få indblik i en række relevante oplysninger om selskabet og dets aktiver. Han ved blot, at selskabet har lejet sig ind på to adresser, hvoraf en af dem er luksusvillaen i Kruså. 

- Og så ved jeg, at der har været leaset nogle biler, men jeg ved ikke, hvor de befinder sig henne, fortæller han.

Mark Søtrup fortæller, at Morten Lohmann Lauritzen heller ikke mødte i skifteretten i sidste uge, da sagen blev behandlet. 

- På et tidspunkt kan jeg blive nødt til at konstatere, at jeg ikke finder noget her, og så vil jeg nok indstille til, at direktøren får en konkurskarantæne, siger Mark Søtrup.

Ofte er medarbejderne her heller ikke medlem af en fagforening.

Alligevel mener Hanne Ellegaard ikke, at en mindsteløn skulle gøre en forskel for arbejdet med sociale klausuler.

- Vi ønsker slet ikke at lægge os fast på en mindsteløn, fordi det vil blive en udfordring at ændre på den og forhandle den op. Vi forhandler i stedet med arbejdsgiverne, og det fungerer, siger hun.

-Hvorfor har I dårlig fat i området for ansatte på bosteder?

- Det handler om, at mange kan lide at være selvtilrettelæggere og selv styre, deres arbejdsliv. Men jeg vil sige, at vi får bedre og bedre fat i området. Vi arbejder blandt andet med at få tillidsrepræsentanter ind på de mindre private bosteder, hvor det har været svært for os. For fem år siden havde vi en eller to på de steder, nu er der 15, siger hun.

Flere af de historier, som Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn og adskillige andre store medier har afsløret over det seneste års, viser, at bagmændene ofte ikke har haft de nødvendige kvalifikationer til at drive stedet forsvarligt og de ansætter medarbejdere uden de rette kvalifikationer.

Læs også: Kritiseret bosted tjener kassen: - Det er rigtig, rigtig usædvanligt, siger ekspert
Gå tilbage Del
5. sep. 2024 kl. 6:00

Kritiseret bosted tjener kassen: - Det er rigtig, rigtig usædvanligt, siger ekspert

Svante Lyngsie

Professor i økonomistyring kalder overskud på privat bosted i Odense usædvanlig stort. Sidste år var det på 6,27 millioner kroner - 20 procent af omsætningen. Penge, der have kunne være brugt på de sårbare unge, der bor på bostedet.

Grafik: David Moritz

Det kan være indbringende at være bosted med kommunale kunder. Bostedet Mellemstoppet i Odense havde sidste år et overskud på 6,27 millioner kroner. Det svarer til tæt på 20 procent efter skat af deres omsætning. Det viser et kig i stedets regnskaber. 

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet har kun få gange i sin karriere set så stort et overskud på et bosted.

- Det er rigtig, rigtig usædvanligt. Det er 200.000 kroner for hver million kroner, de har i omsætning, der er endt som overskud, siger han.

Hvorfor fortæller vi historien

TV 2 Fyn kigger sammen med Fyens Stiftstidende på forhold på fynske opholdssteder, der modtager millioner af kroner for at hjælpe sårbare unge videre på ret kurs i livet. Det gør vi, fordi det er vigtigt, at kommuner og opholdssteder gør deres bedste for at løse opgaven, med de mest sårbare børn og unge i vores samfund.

Onsdag kunne TV 2 Fyn fortælle om 21-årige Bolette Sørensen, der boede i 14 måneder på bostedet Mellemstoppet, hvor hun oplevede, at personalet på stedet ikke havde tid til at hjælpe hende. Et ophold der kostede Odense Kommune 125.000 kroner hver måned. Men indsatsen svarede ikke til de forventninger, Bolette Sørensen og hendes nærmeste havde.

- Jeg følte, det var opbevaring. Der skulle penge i kassen, og jeg skulle bare overleve i det. Jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for, siger Bolette Sørensen, der undrer sig over, at bostedet kunne tjene så mange penge. 

Også i det forrige regnskabsår tjente Mellemstoppet mange penge. I 2022 var overskuddet på på 16 procent af omsætningen. Det var dog mere forventeligt, da virksomheden var af nyere dato og havde brug for penge på kontoen til uforudsete udgifter.

Ingen regler

Der er ingen regler for, hvor stort et overskud private bosteder må have. Havde det derimod været et kommunalt eller regionalt bosted, ville andre regler gøre sig gældende. De offentlige bosteder må ikke have et overskud på mere end fem procent. Lander deres overskud på mere end det, skal det indgå i næste års budget.

Mellemstoppet havde imidlertid ikke, i det budget, de afleverede til socialtilsynet, budgetteret med mere end fem procent i overskud. Når private bosteder som Mellemstoppet så får større overskud, end budgettet viste og Socialtilsynet godkendte, er der ifølge Per Nikolaj Bukh få ting, der kan gøre sig gældende.

- Stedet kan have budgetteret med færre fyldte pladser, men så blev de fyldt op alligevel, og så voksede indtægterne. På den anden side er det næsten kun omkostninger til det borgervendte personale, de kan regulere. Så når overskuddet er så stort i forhold til det budget, de har afleveret til tilsynet, så er der typisk, fordi der har været færre medarbejdere til at tage sig af beboerne, forklarer professoren.

Hvad er Socialtilsynet?

I hver region er én kommune ansvarlig for at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier omfattet af lov om socialtilsyn. Socialtilsynet er placeret i fem kommuner:

  • Socialtilsynene skal sikre et højt fagligt niveau, ensartethed og uvildighed i opgavevaretagelsen.

  • Socialtilsynet skal arbejde risikobaseret og dialogbaseret i deres arbejde med kontrol og udvikling af plejefamilier og sociale tilbud

  • Socialtilsynene skal vurdere kvaliteten af sociale tilbud og plejefamilier ud fra den eksisterende praksis og konkrete resultater for borgerne via brug af en obligatorisk kvalitetsmodel

  • Socialtilsynene skal udstede sanktioner og tilbagekalde godkendelser af plejefamilier og sociale tilbud, hvis de ikke har den fornødne kvalitet

Kilde: Social- og Boligstyrelsen

Kan de få penge tilbage?

Kommuner, der betaler for at have borgere boende på bosteder, kan ikke kræve at få del i bostedets overskud, fortæller Per Nikolaj Bukh. Det er op til bostedet at beslutte det.

- Formelt set har kommunen ikke ret til at få penge tilbage, men de kan gå i dialog med stedet om det. Der findes enkelte tilbud i Danmark, som betaler tilbage til kommunerne, hvis overskuddet er større, end de regnede med, siger Per Nikolaj Bukh.

Hvad kan ejeren gøre med den egenkapital, der nu er i hans private firma? 

- Han kan i princippet udlodde pengene til sig selv, eller han kan lade dem stå og bruge dem til at investere i udvidelse af tilbuddet. Det er vanskeligt for tilsynet at forhindre ejeren af et privat opholdssted at tage penge ud som udbytte. Tilsynet kan påtale det i næste års tilsynsrapport og skrive, at de i stedet kunne have været brugt til noget socialfagligt, der kom beboerne til gode.

Mellemstoppets daglige leder Semra Adilovic understreger i et skriftligt svar til TV 2 Fyn, at der ikke er trukket en enestre krone ud i udbytte gennem årene, og hun understreger, at lønningerne på både personale- og ledelsesomkostninger er godkendt af tilsynet uden anmærkninger.

- Socialtilsynet har lige godkendt vores seneste regnskab. Vi vil i samarbejde med vores bestyrelse tage en dialog i forhold til, hvordan overskuddet bedst muligt fortsat bruges på de unge samtidig med, at vi sammen med vores revisor og tilsynet løbende vil kigge på, at stabilisere vores budget og regnskab, skriver hun. 

Socialtilsyn Midts rapporter fra deres besøg på Mellemstoppet har alle stemplet "Godkendt".

Odense Kommune har afvist at svare på, hvordan de sikrer sig, at de får den kvalitet, de betaler for, når de placerer et barn eller en ung på et bosted.

Mellemstoppets svar

Ejer af Mellemstoppet er Raafat Jawad El-Soussi. Det er Semra Adilovic, daglig leder af Mellemstoppet har skriftligt svaret på vores spørgsmål.

Sidste år havde I et overskud på godt 6,5 millioner kr. Vi har talt med en ekspert, der kalder det et usædvanligt stort overskud. Er det en pengemaskine?
- Såfremt det var en pengemaskine, havde man ikke trukket 0 kroner i udbytte igennem årene. Lønningerne på både personale- og ledelsesomkostningerne er godkendt uden anmærkninger, idet at det er sammenlignelige tal med andre steder. 

Burde pengene ikke være brugt på de unge?
- Som I kan se, er en stor udgift på Mellemstoppet aktiviteter og udgifter til de unge.  Vi har ugentlige ungemøder med vores unge mennesker, hvor man netop drøfter sammen med dem, hvad der går godt, hvad der skal gøres mere eller mindre af, samt om de unge har tanker, ideer og ønsker til, hvad de mangler eller ønsker mere af. De bliver hørt, set og inddraget. Vi er af den overbevisning, at vores unge mennesker er under gode og sunde forhold, som andre jævnaldrende unge også har. 

Kunne I finde på at betale nogle af dem tilbage til kommunerne?
- Socialtilsynet har lige godkendt vores seneste regnskab. Vi vil i samarbejde med vores bestyrelse tage en dialog i forhold til, hvordan overskuddet bedst muligt fortsat bruges på de unge samtidig med, at vi sammen med vores revisor og tilsynet løbende vil kigge på at stabilisere vores budget og regnskab. Slutteligt er det vigtigt for os, at understrege, at der ikke har eller vil blive trukket udbytte af vores overskud, da overskuddet alene bruges på vores nuværende og fremtidige unge.  

Loft på vej?

Flere af de steder er efterfølgende blevet lukket af Socialtilsynet, som skal sikre, at reglerne på området bliver overholdt. Filteret, der skal sortere lykkejægerne fra. Er en virksomhed først godkendt skal kommunerne bruge den, hvis man vurderer, at den leverer den bedste løsning til pengene.

Der findes til gengæld ikke et takstloft på området, som man kender det fra ældreområdet, men det kan dog være på vej, har Rosa Eriksen fra Moderaterne tidligere forklarer til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende:

TV 2 Fyn, 2010

- I den aftale, der hedder ”Sammen om handicap”, laver vi en dataindsamling på, hvad botilbud og bosteder koster. Når vi har gennemsigtighed i økonomien vil vi lave en takstmodel for at finde ud af, hvad de forskellige ting koster. Og i sidste ende vil vi lave et takstloft, der giver en indikation af, hvor meget de her tilbud maksimalt må koste.

Et ny undersøgelse fra VIVE viser, at 63 procent af kommunernes udgifter til botilbud i dag går til køb af pladser hos eksterne leverandører. 

Kommunerne brugte i 2023 sammenlagt 24 milliarder kroner på botilbud - mere end halvdelen af de samlede kommunale udgifter til voksensocialområdet.

20. sep. 2024 kl. 19:00

Ubehagelig mail: Medarbejdere på bosted fik sløjfet løn under sygdom

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Anonyme medarbejdere fortæller om kritisable forhold på bostedet Mellemstoppet og om en mail, hvor direktør sløjfer løn under sygdom. Regnskabet fortæller om nedskæringer på omkostninger til beboere og personale. Og så er der et påbud fra Arbejdstilsynet.

En måned efter, at bostedet Mellemstoppet landede årsregnskabet for 2023 med et overskud på 6,3 millioner kroner efter skat, sendte ejeren en mail ud til flere af sine medarbejdere, hvor der blandt andet stod:

- For at komme igennem den kommende tids væsentlige nedgang i både personaletimer og økonomi finder vi os nødsaget til at ændre nogle vilkår i ansættelseskontrakten …

- Fra sygdom med løn overgår det nye vilkår til at der ikke længere er løn under sygdom…

Skrev medarbejderne ikke under på, at de ikke længere ville få løn under sygdom, ville det blive betragtet som en opsigelse.

Ingen løn under sygdom er et af flere kritisable forhold på Mellemstoppet, som flere anonyme og tidligere medarbejdere har fortalt om til Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn. 

En ubehagelig besked, som den i mailen fra ejeren, var ikke usædvanlig, og det skete også i perioder, at de var færre på arbejde, end de burde være i forhold til, hvor mange medarbejdere borgerne var normeret til, fortæller de uafhængigt af hinanden.

I februar 2024 fik Mellestoppet så også et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi der ikke var gennemført en lovpligtig arbejdspladsvurdering, der måler på arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. 

I søgelyset

Mellemstoppet har i et par uger været i mediernes søgelys, blandt andet på grund af det store overskud.

- Det er rigtig, rigtig usædvanligt, som Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, sagde.

Ifølge sidste års budget, som Socialtilsynet havde godkendt, skulle Mellemstoppet være kommet ud med et overskud på godt en halv million kroner. Men i et skriftligt svar forklarede ejeren, Raafat Jawad El-Soussi, at den store afvigelse skyldtes en "højere belægning, end vi havde regnet med." Heriblandt nogle soloprojekter med en høj normering.

Det svar harmonerer imidlertid dårligt med tal, der fremgår af det udvidede regnskab, vi har fået aktindsigt i. Her kan man læse, at 3,5 millioner kroner af overskuddet er hentet ved, at bostedet sparede på de budgetterede omkostninger til personale, mens indtægterne i mindre grad afveg fra budgettet.

Læs også: Denne "finte" sikrede megaprofit til ejer af bosted
Gå tilbage Del
13. sep. 2024 kl. 11:01

Denne "finte" sikrede megaprofit til ejer af bosted

En ekspert kalder det for ”Huslejefinten”.  Den metode, der har været med til at muliggøre, at det kritiserede bosted Mellemstoppet sidste år lavede et overskud på over seks millioner.

Fidusen - som er lovlig - er at købe en bolig i dit ene firma med penge lånt i dit andet firma. Udlej så boligen tilbage til firmaet, du lånte pengene af til en høj husleje. Sådan fungerer huslejefinten kort fortalt. Og den kan berige bostedsejere på kort tid.

- Det er en lille pengemaskine gemt i den store, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

Bliv meget klogere på sagen herunder.

Tør ikke stå frem

De tidligere og nuværende medarbejdere tør ikke stå frem her, fordi de er bange for, at det får konsekvenser for deres arbejde i branchen fremover.

Niels Glavind, senioranalytiker i Bureau 2000, der står bag analyser af udviklingen på bosteds-området, vurderer dog - alene på baggrund af dokumentation for besparelser på medarbejdersiden, mailen til medarbejderne og påbuddet fra Arbejdstilsynet, at arbejdsforholdene er bekymrende.

- Det er bekymrende, når man som her skærer i den socialpædagogiske indsats. Bostedet har at gøre med en gruppe unge, der har muligheder. De mistrives, men med den rigtige indsats, kan de komme videre i livet. Uden den risikerer de at blive hængende i systemet og få et dårligere liv, siger han.

Bostedsbossernes tag-selv-bord

Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.

Plejemor genkender billedet

Af materialet i aktindsigten kan man også se, at Mellemstoppet sparede to millioner kroner på omkostninger til beboere. Det kommer ikke bag på en pårørende til en af de tidligere beboere, 21-årige Bolette Sørensen. Hun boede på Mellemstoppet i hele 2023. 

Bolette Sørensen har tidligere fortalt til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at hun oplevede, det var svært at få den hjælp, hun havde brug for. Hendes selvvalgte plejemor, Annethe Zøss Pedersen, kalder derfor besparelserne for triste.

Svante Lyngsie

– Men det harmonerer med det, vi oplevede. Til sidst var det sådan, at Bolette selv skulle sørge for at købe plaster til, når hun havde selvskadet. Det var et chokerede menneskesyn i mine øjne, siger hun.

Læs også: Svigtet af systemet: Bolette gik i stykker, efter hun flyttede på bosted - skrev farvel hver anden dag på sms
Gå tilbage Del
4. sep. 2024 kl. 6:00

Svigtet af systemet: Bolette gik i stykker, efter hun flyttede på bosted - skrev farvel hver anden dag på sms

Kommuner betaler i blinde for sårbare børn og unges ophold på bosteder. Sådan lyder kritikken fra Bolette Sørensen og hendes pårørende. Hun har boet på bosteder, hvor hun ikke mener, hun fik den hjælp, der var aftalt.

Grafik: David Moritz

De tynde, hvide striber på Bolette Sørensens arme og ben minder hende dagligt om en tid, hun helst vil glemme. 

To et halvt år på bosteder, hvor de hvide ar blev flere i takt med, hun fik det værre indeni. Det viser et kig i hendes journaler i det offentlige.

I dag retter hun sammen med sin selvvalgte plejemor, Annethe Zøss Pedersen, en skarp kritik af Odense Kommune og bosteder for ikke at tage ordentligt vare på sårbare unge som Bolette Sørensen selv.

- Jeg følte, det var opbevaring. Der skulle penge i kassen, og jeg skulle bare overleve i det. Jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for, fortæller Bolette Sørensen.

Hvorfor fortæller vi historien

TV 2 Fyn kigger sammen med Fyens Stiftstidende på forhold på fynske opholdssteder, der modtager millioner af kroner for at hjælpe sårbare unge videre på ret kurs i livet. Det gør vi, fordi det er vigtigt, at kommuner og opholdssteder gør deres bedste for at løse opgaven, med de mest sårbare børn og unge i vores samfund.

Bolettes seneste ophold på bostedet Mellemstoppet i Odense kostede kommunen 125.000 kroner om måneden. Men indsatsen svarede ikke til de forventninger Bolette Sørensen og hendes pårørende havde. Tværtimod. 

Bolette havde brug for hjælp

Bolette Sørensen blev som 16-årig anbragt uden for hjemmet, fordi hendes forældre ikke kunne tage sig af hende. 

Før hun flyttede ind på sit første bosted i efteråret 2021, havde hun været på skadestuen tre gange i sit liv på grund af selvskadende adfærd. 

I dag fortæller Bolette Sørensens journaler historien om, hvordan hendes selvskade resulterede i flere og flere besøg på skadestuen og i psykiatrien de kommende to et halvt år, hvor hun boede på to forskellige bosteder. I hendes sundhedsjournal er der registreret 55 besøg på skadestuen på grund af selvskade i den periode. 

Hun mener, at det især handlede om, at hun var meget overladt til sig selv på bostederne. 

Kontakt livslinien

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen, der ikke selv er selvmordstruet. Det hjælper at sætte ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.

- Det var med til at plante en følelse af, at det var nemmere, hvis jeg ikke var her, for så var jeg ikke en byrde for andre, uddyber Bolette Sørensen.

Annethe Zøss Pedersen, psykoterapeut, mødte Bolette kort tid efter, hun var flyttet på bosted. Derfor blev hun vidne til de forandringer, der skete med Bolette.

- Hun gik i stykker i de år. Det eneste Bolette havde i hovedet var, at hun skulle selvskade. Hun havde det så dårligt. Hun skrev farvel hver anden dag på sms. Jeg troede ikke, hun skulle overleve, fortæller Annethe Zøss Pedersen.

De to fik hurtigt tæt kontakt og gik ture sammen, når hun besøgte Bolette Sørensen. Da Bolette Sørensen flyttede på Mellemstoppet i Odense i januar 2023, fordi det gik skævt på det første bosted, blev Annethe Zøss Pedersen hendes bisidder. 

Vi har talt med ledelsen på det første bosted, men de ønsker ikke at medvirke her. 

Ville du overhovedet hjælpes, mens du boede på de her bosteder?

- Jeg ville gerne hjælpes. Men jeg har tendens til at undgå folk, når jeg har det dårligt. Jeg bad flere gange personalet på stederne om at gå ind og tjekke mig bare en gang imellem. Det gjorde de nogle gange, men slet ikke så meget, som jeg havde brug for. Jeg følte mig meget overset.

En kontrakt

Det seneste bosted, Bolette Sørensen flyttede ind på i januar 2023, var Mellemstoppet i Odense. Kort før det, havde hun fået diagnosen "ængstelig personlighedsstruktur", og så kæmper hun med angst.

Diagnosen

Ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse

Man er ængstelig, usikker og føler mindreværd i sociale situationer og er meget følsom over for kritik. Det kan betyde, at man holder sig tilbage i forhold til at udfolde sig og være aktiv socialt

Kilde: Danske Psykologer

I Odense Kommunes kontrakt med stedet stod der blandt andet, at de skulle hjælpe hende med praktiske forhold som økonomistyring, madlavning og rengøring. Derudover skulle de arbejde for, at hun lærte at styre sit følelsesliv, at indgå i sunde relationer, og så skulle hun støttes i at tale om sin psykiske smerte.

Men Bolette Sørensen og Annethe Zøss Pedersen mener ikke, at hun fik den hjælp, der var aftalt.

- Det var ikke andet end et tag over hovedet og noget mad. Havde hun skåret sig, og skulle hun til lægen, så kørte jeg hende. Det var også mig, der tog hende med til noget engelskundervisning, som vi så gik til sammen, fortæller hun.

Igen vidner Bolette Sørensens journal om forværring. Hendes selvskade bliver mere alvorlig.

Efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023, står der blandt andet i hendes sundhedsjournal:

- Bolette har haft talrige henvendelser til og indlæggelser via PAM (Psykiatrisk Akutmodtagelsen, red.), hvor Bolette ses belastet af mange tanker om selvskade og selvmord, heriblandt indlæggelser ifm. OD (overdosis med Panodil eller beroligende piller, red.), står der i hendes sundhedsjournal efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023. Her står også:

- Bolettes selvskade opleves med forværring og tiltager; der ses mange ar på særligt OE (armene, red.) og hals efter både dybe og overfladiske cutting (selvskade, red.).

Mellemstoppets svar på kritik

Semra Adilovic, daglig leder på Mellemstoppet, har ønsket at svare på spørgsmål sendt på mail. Hun kan ikke tale om enkeltsager som Bolette Sørensens

Det koster 125.000 kroner om måneden for Odense Kommune at have en ung i jeres tilbud. Hvad kan kommunen forvente at få for de penge?

Taksten er sat ud fra modellen “behov-indsats-takst", så vi netop sikrer, at der er sammenhæng mellem behov, indsats og takst. Kommunen kan derfor forvente, at vi giver vores unge det støttebehov, som kommunen har efterspurgt i forbindelse med deres henvendelse. Vi arbejder nøje ud fra kommunens indsatsplan/bestilling/ungeplan. Når vi modtager en forespørgsel, laver vi en grundig visitation i forhold til at sikre, at vi kan løfte opgaven med den normering, som vi er godkendt til af Socialtilsynet, samt med vores godkendte metoder og tilgange. På baggrund af dette forarbejde og denne visitation, giver vi kommunen den bedst mulige kvalitet i et anbringelsesforløb/midlertidigt ophold. Vi journaliserer løbende vores daglige observationer på hver ung, således at vi altid kan dokumentere den støtte, som de er forpligtet til at få. 

Bemandingen på afdeling Thorsgade, hvor Bolette har boet, er to på vagt om dagen, en om aftenen og om natten og så en bagvagt om natten - hvordan fungerer det?

Bemandingen eller normeringen på afdelingen er sat ud fra målgruppen på Thorsgade, så beboerne kan få den støtte og hjælp, de har behov for. Pt hedder normeringen at der er to på fra klokken 8-23 og en nattevagt fra klokken 23-9.
Vi vil ikke gå ind konkret i personsager. Overordnet set, tilbyder aftenvagten altid at køre den unge. Såfremt den unge afviser kørsel, og vælger andre muligheder end personalets kørsel, er det en beslutning som vi er nødt til at respektere som personale. 

Hvad kan de unge forvente, når de flytter ind i jeres tilbud?

De kan forvente dedikerede og omsorgsfulde medarbejdere, der yder og giver deres bedste for, at de unge har så hjemlige forhold som muligt. De kan forvente, at vi støtter op omkring de mål, som den unge med dens myndighedsrådgiver har udarbejdet, som der skal arbejdes på. De kan forvente støtte i kontakten med offentlige instanser, så vi støtter op omkring et eventuelt samarbejde med både behandlingssektoren, beskæftigelsen, skole, uddannelsessystemet mv. De kan forvente, at vi støtter dem i de daglige praktiske gøremål, således at de trænes i disse og på sigt kan flytte i egne selvstændige boliger med fortsat støtte til start. De kan forvente omsorg, pædagogiske udviklende snakke, svære samtaler mv. I tilfælde af at vores unge for eksempel er tilknyttet behandlingssektoren/psykiatrien, kan de forvente at vi har et tæt samarbejde med disse, således at vi også får sparring derfra hvordan denne unge skal hjælpes socialpædagogisk, hvordan man skal håndtere eventuelle diagnoser omkring den unge mv. Vi er et anbringelsessted, der har fokus på udvikling. Og har vi unge, som vi observerer, ikke trives på afdelingen, og hvor vi vurderer, at den unge ikke længere tager imod vores støtte med de metoder, vi anvender på stedet, tager vi kontakt til rette myndighed med henblik på at afklare det videre forløb. Samme gælder for unge, hvor vi ser, at der nu er behov for en mindre indgribende foranstaltning, går vi også i dialog med rådgiver i forhold til en eventuel flytning til egen bolig.

Bolette Sørensen havde i de 14 måneder, hun boede på Mellemstoppet, 21 besøg på skadestuen på grund af selvskade.

Hvorfor griber kommunen ikke ind?

Mens hun boede på  Mellemstoppet sendte hendes pårørende og en nu tidligere kontaktperson bekymringshenvendelser om Bolettes forværring til Odense Kommune, og de blev indbudt til møde, men det lå måneder ude i fremtiden.

Odense Kommune afviser

Vi ville gerne have talt med Odense Kommune om deres praksis i forhold til bekymringshenvendelser, men de ansvarlige i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen kan ikke udtale sig, når det handler om en enkeltsag.

Vi ville også gerne have talt med dem om, hvordan kommunen sikrer sig, at de får kvalitet for pengene, når de betaler for et ophold på et bosted. Hvordan de sikrer sig, at borgeren er i bedst mulig trivsel. Det har Odense Kommune afvist at svare på.

Beskeden fra Mellemstoppet til Odense Kommune og til de pårørende var under hendes ophold, at hun var i positiv udvikling. En udvikling, hun og hendes nærmeste ikke selv mærkede eller så.

- Jeg følte, når vi sad til møder sammen i kommunen, at de skulle få det hele til at se pænt ud udefra. Der skulle penge i kassen, siger Bolette Sørensen.

Annethe Zøss Pedersen oplevede heller ikke, at der var den omsorg for Bolette Sørensen, hun havde forventet. Hverken på bosteder eller i kommunen.

- Der er ikke ret mange i det system, der kigger på den enkeltes behov. Kommunen skal bare sørge for, at hun er sendt et sted hen. Så var det lige meget, hvordan Bolette havde det, siger Annethe Zøss Pedersen.

Kan du se, at det også kan være svært at hjælpe Bolette, der har det så svært?

- Det kan jeg sagtens se, men der må findes bosteder, hvor de kan varetage unge som Bolette. Man ved de unge findes, så må man også være forberedt på, at de skal have hjælp. De har brug for mere massiv støtte. Sådan en som Bolette havde ikke overlevet i det system.

Mellemstoppet opsagde Bolette Sørensen i februar i år. De meddelte kommunen, at hun var klar til at bo for sig selv. Hun flyttede derfor i april i lejlighed med kommunens hjælp. Hun fik også bevilget en bostøtte. En medarbejder, der kom forbi lejligheden i kortere tid flere gange om ugen for at hjælpe hende med praktiske ting og holde øje med hendes helbred.

Men hun var slet ikke klar til at bo alene. Hendes mørke tanker, som hun selv kalder dæmonen, tog over, da hun sad alene i sin lejlighed. Og det resulterede i flere alvorlige indlæggelser - en af dem med tvang, fordi hendes liv var i overhængende fare. 

Der er tændt et lys

I dag er det to måneder siden, Bolette Sørensen sidst bukkede under for trangen til at selvskade.

Svante Lyngsie
Bolette Sørensen bruger Annethe Zøss Pedersen og hendes families hund, Nulle, som en hjælper i forhold til at dæmme op for trangen til selvskade.

Det var bare ikke bostederne eller kommunen, der kom til at gøre en forskel. For to måneder siden, flyttede hun nemlig ind hos Annethe Zøss Pedersen.

- Jeg kunne ikke stå på sidelinjen og se på, konstaterer hun.

Ekspert om kommunernes ansvar

Mia Kristina Hansen, formand, Landforeningen SIND:

Genkender du Bolettes situation, hvor hun og de nærmeste oplever, at kommunen ikke er god nok til at holde øje med hendes trivsel under opholdet på bostedet?
- Jeg møder både de gode og de dårlige historier. Der er unge, der bliver så udfordret på bostedet, at de får det dårligere under opholdet. Det kan være, at de får at vide, at de ikke er samarbejdsvillige, at de ikke profiterer af hjælpen og får at vide, at det er deres skyld. Det kan give dem skyldfølelse, og at de får det dårligere. Jeg har set eksempler, hvor de ender på gaden på grund af det.

Historien her kommer oven på TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes dækning af et dødsfald og to unges fortælling om dårlig trivsel på bostedet "Den lille gård", der nu er lukket. Hvad er kommunernes ansvar ift. at sikre, at sårbare unge trives bedst muligt på et opholdssted?
Kommunen skal sørge for, at den unge er på et passende tilbud, der matcher dem. Men medarbejderne i kommunerne er også pressede, så det er svært at bruge den tid, der skal til, på det. Derfor er det nogle længere oppe i systemet, der skal sikre, at det arbejde kan lade sig gøre. Det handler om tid til besøg på stederne og til samtaler. Det er embedsmændene og politikerne, der skal sørge for at vilkårene er sådan, at det kan lade sig gøre.

Er opsynet med det, der foregår på de her bosteder godt nok?
Der er plads til forbedringer. Der skal kigges på sagsbehandlingen. Sagsbehandlerne skal have mere tid til at følge op på, hvordan det går med den unge ude på opholdsstedet. Tilsynene kan også gøre det anderledes, end de gør i dag, og de kan gøre mere. For eksempel komme på flere uanmeldte besøg. Der er politikernes ansvar at få ændret på de forhold.

Annethe Zøss Pedersen og hendes mand har heldigvis masser af plads på deres lille landsted i udkanten af Odense. 

Der er en kærlig stemning, kaffe på bordet, hjemmebagte boller i brødkurven og familiens hund, Nulle, der springer rundt om benene på familiens nye medlem.

- Det har været rart at møde Annethe. Hun har givet mig troen på, at jeg kan få det bedre, siger Bolette Sørensen.

Et andet fremskridt, hun har gjort de seneste to måneder, er, at hun nu kan gå ture alene sammen med Nulle. Og så har hun fået mod på at leve.

- Før følte jeg mig ligegyldig, jeg ønskede ikke at være her. Nu er jeg glad for, at jeg har fantastiske mennesker i mit liv og troen på, at det nok skal blive bedre.

Kommunen har et ansvar

Senioranalytiker Niels Glavind peger på, at kommunerne bør holde øje med, om de får det, de betaler for, når de køber en plads på et bosted.

- Det er op til kommunen at lave aftaler med botilbuddene, så kvaliteten reelt sikres, men noget tyder på, at det ikke er sket her. Og der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at holde øje med det faglige niveau, konstaterer han.

Udviklingen i samfundet, hvor flere unge mistrives, har også skabt et nyt behov.

- Men kommunerne har ikke kunnet etablere nye bosteder i takt med det stigende behov. Derfor er private bosteder blevet den nemme løsning, der kan opfylde behovet, forklarer Niels Glavind.

Bureau 2000

Hanne Ellegaard, kredsformand Socialpædagogerne Lillebælt, peger også på, at kommunerne har et ansvar for de borgere, de har anbragt:

- Socialtilsynet skal selvfølgelig sikre, at alt foregår, som det skal på et bosted. Men kommunerne har også et indirekte ansvar i forhold til, at deres samarbejdspartnere opfører sig, som de skal, siger hun.

Rådmand vil stramme op

Christoffer Lilleholt (V), rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, har tidligere talt om at se nærmere på, hvilke muligheder politikerne har for at gøre det personrettede, kommunale tilsyn bedre.

- Og så har jeg tænkt mig at tage en dialog med udvalget om, hvorvidt vi skal arbejde hen imod at få vores eget tilbud i forhold til nogle af de målgrupper, hvor vi har mange borgere. Vi har i stigende grad behov for at have den større fleksibilitet, det giver at have vores eget sted, siger han.

Han har dog ikke problemer med private firmaer, der skaber en overskudsforretning.

Unge på bosted

I Odense Kommune bor 169 unge mennesker mellem 15 og 29 år på bosted (opholdssted eller botilbud).
41 bor på et kommunalt bosted,
6 bor på et regionalt bosted
122 bor på et privat bosted. 

Kilde: Odense Kommune

- Så længe de leverer den billigste pris i markedet til den aftalte kvalitet. Men der er tilfælde, hvor vi er i tvivl om, hvorvidt kvaliteten har haft det niveau, vi havde aftalt.

- Der er ikke trukket udbytte

Direktøren for Mellemstoppet, Raafat Jawad El-Soussi er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel om et interview. Noget tyder dog på, at der bliver handlet i forhold til kritisable forhold for medarbejderne. I hvert fald fik nogle for ganske nylig besked om, at de igen kan få løn under sygdom.

Direktøren har tidligere svaret på kritikken i forhold til det markante overskud.

- Der er på intet tidspunkt trukket udbytte. Pengene bruges alene på vores unge mennesker.

- Planerne med egenkapitalen (der i 2024 landede på 8,2 mio. kr., red.) er at skabe endnu flere varme og trygge hjem, for de mest sårbare, udvikle virksomheden i form af nye matrikler, og på et tidspunkt nye målgrupper, alt afhængigt af efterspørgslen fra kommunerne landet over.

Mellemstoppet er det bosted på Fyn, der i 2023 genererede et af de største overskud.

I faktaboksen herunder kan man se, hvordan Mellemstoppet skiller sig ud i forhold til de andre bosteder inden for branchen.

Det tjener bostederne

Størstedelen af institutionerne har ejerforhold, der gør det umuligt at se deres regnskaber - de er typisk selvejende institutioner eller fonde. Nogle er dog ApS-selskaber, der hvert år afleverer et regnskab. Herunder kan du se, hvor meget de tjente eller tabte i 2023, størrelsen på egenkapitalen, og hvor mange ansatte de havde. 

Døgninstitutioner for personer med psykiske handicaps og institutionsophold med sygepleje og andet - rangeret efter overskud:

Mellemstoppet ApS (Odense). Overskud på 6.267.686 kr. 31 heltidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 8.741.000.

Den Socialfaglige Organisation ApS (Stenstrup). Overskud på 6.251.990 kr. 120 fuldtidsansatte i gennemsnit. Driver bl.a. Lunde Forsorgshjem Sydfyn, krisecentrene i Svendborg, Nordsjælland og Midtjylland, Egenkapital 15.846.133 kr.

Kvik Bo-Selv ApS (Glamsbjerg). Overskud på 1.183.638 kr. To fuldtidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 4.831.413 kr.

Fonden Skovhaven (Svendborg). Overskud på 167.029 kr. 41 heltidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 4.444.209 kr.

Barndomshjemmet ApS (Agedrup). Underskud på 45.653 kr. 14 fuldtidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 401.698 kr.

Louisenlund Bosted (Kerteminde). Underskud på 289.549 kr. (pga. tomme pladser). 29 fuldtidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 4.052.837 kr.

Døgninstitutioner for børn og unge -rangeret efter overskud: 

Den Trygge Base ApS (Odense SØ). Overskud på 1,3 mio. kr. (efter skat). 19 ansatte i gennemsnit. Egenkapital 192.671 kr.

Frejas Have ApS (Kerteminde). Overskud på 841.246 kr.. 26,5 ansatte i gennemsnit. Egenkapital 2,6 mio. kr. Udbytte udbetalt til ejeren, Frejas Have Holding ApS (Heidi Troldtoft Søndergaard og Klaus Roger Holmberg) på 150.000 kr.

Opholdsstedet Curana ApS (Odense N). Overskud på 727.610 kr. Seks heltidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 1,4 mio. kr. Udbetalt udbytte til ejeren, Holdingselskabet af 4. september (Sonny Ingberg Laursen), på 122.000 kr.

Hjertehusene ApS (Ørbæk). Overskud på 643.845 kr. 27 ansatte i gennemsnit. Egenkapital 451.801 kr.

Socialfaglig Indsats Fyn ApS (Blommenslyst). Overskud på 421.787 kr. 29 personer ansat. Egenkapital 1.485.000 kr.

Lykkebo Odense ApS (Odense SV). Overskud på 40.980 kr. Fem heltidsansatte i gennemsnit. Negativ egenkapital på 265.000.

Brahetrolleborg Green Care ApS (Faaborg). Underskud på 186.773 kr. 17 ansatte i gennemsnit. Negativ egenkapital på 115.465 kr.

Koniki ApS (Nyborg). Underskud på 272.693 kr. En ansat. Negativ egenkapital på 192.693 kr.

Sønderlykken ApS (Søndersø). Underskud på 467.517 kr. 15 heltidsansatte i gennemsnit. Negativ egenkapital på-505.787 kr.

BiQ Indsight

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her