Tidligere rådmand død

Den tidligere rådmand og direktør for Albani, Jørgen Lund, er død 74 år gammel. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Jørgen Lund havde en lang erhvervskarriere hos Albani, men stoppede i 1997, hvor han besluttede sig for at gå ind i politik.

Han stillede op for partiet Venstre og blev valgt ind. I otte år var han rådmand i Kultur- og Socialforvaltningen, men i 2005 trak han sig fra politik.

De senere år var Jørgen Lund syg af kræft, og mandag døde han på Odense Universitetshospital med sin hustru ved sin side.

Oversigt

    Oversigt