TV-kamera smadret i Vollsmose

En gruppe unge mænd smadrede søndag et TV-kamera, da en fotograf og en journalist fra TV2/Fyn var på optagelse i Vollsmose.

Fotografen og journalisten var ved middagstid i færd med at lave optagelser ved Bøgetorvet, da en ung mand i hættetrøje sparkede kameraet ned fra stativet.

Tre andre mænd kom til, og i fællesskab smadrede de kameraet for at få fat i optagelserne.

TV-holdet var i gang med optagelser for at beskrive, hvad der skete lørdag aften, hvor en gruppe HA?ere blev anholdt.

Slagsmål i Vollsmose

Lørdag anholdt politiet 12 rockere fra Hells Angels under en ransagning af rockergruppens tilholdssted på Petersmindevej i Odense.

Forud for ransagningen og anholdelserne er gået en aften med uro og slagsmål i bydelen Vollsmose.

Ordensmagten blev alarmeret kl. 19.36 med meldinger om et større slagsmål i Bøgeparken/Bøgetorvet i Vollsmose.

Det lykkedes tilsyneladende i aftenens løb personer fra Hells Angels eller støttegruppen AK 81 at tvinge en bil fra nogle indbyggere i Vollsmose. Bilen er sidenhen fundet nær rockerborgen på Petersmindevej.

Oversigt

    Oversigt