Universal Robots sender pris videre til unge robotnørder

Den fynske robotvirksomhed Unversal Robots modtog torsdag den prestigefyldte FSR Marsh Erhvervspris. De 35.000 kroner blev donoret videre til frivillige på Teknologiskolen i Odense.

Prisen, der udover hædren, består af 35.000 kroner kommer nu unge teknologiinteresserede til glæde og gavn.

Teknologiskolen er en slags aftenskole, hvor børn, unge og deres forældre lærer om robotter i et teknologimiljø, hvor der både bliver leget med egne ideer og arbejdet med planlagte aktiviteter.

 Jeg har besøgt Teknologiskolen og været meget imponeret over, hvor meget skolen er lykkes med at skabe for ganske få midler.

- Jeg har besøgt Teknologiskolen og været meget imponeret over, hvor meget skolen er lykkes med at skabe for ganske få midler. Derfor tænkte jeg også, at checken på kr. 35.000, som følger med FSR Marsh Erhvervspris reelt vil kunne batte noget netop på Teknologiskolen, siger Esben Østergaard, stifter af og direktør for Universal Robots.

Teknologiskolen henvender sig børn og unge mellem 10 og 18 år, og når skolen snart holder sommerferie fortsætter mange af eleverne på en såkaldt ”Robot Summer Camp 2016”.

- Donationen give os mulighed for at udvide fra en aktivitet til flere aktiviteter, så vi kan åbne dørene op for endnu flere af de børn og unge, der sidste sæson måtte skrives på venteliste, siger Jacob Nielsen fra Teknologiskolen.

 
 

Teknologiskolen vil blandt andet købe 20 nye Raspberry Pi computere til at køre det software, som  deltagerne bruger til at programmere robotter med og nye brugte bærbare computere til at køre Mindstorms Software.

Universal Robots fik overrakt FSR Marsh Erhvervspris torsdag på IT Universitetet i København af statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Universal Robots har trods modgang og kriser formået at holde fast i deres forretningside og udvikle deres produkt

- I en tid, hvor væksten både i Danmark og i resten af verden har trange kår, er der mere end nogensinde behov for at tænke nyt og se nye forretningsmuligheder. Universal Robots har trods modgang og kriser formået at holde fast i deres forretningside og udvikle deres produkt, der indgår i produktionen i verdensomspændende virksomheder, lød det fra formand for FSR – danske revisorer, Jens Otto Damgaard, da han overrakte prisen til Esben Østergaard.

Det var 26. gang, at FSR - danske revisorer uddelte erhvervsprisen FSR Marsh Erhvervspris.

 

Se indslag fra februar om Teknologiskolen

 

Oversigt

    Oversigt