Venstre: Husk til næste valg, hvem der ville sælge Fjernvarme Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Venstres spidskandidat i Odense mener, at den massive modstand mod et salg af Fjernvarme Fyn vidner om, at odenseanerne er bekymrede for, at varmeprisen stiger. Han opfordrer vælgerne til at huske det ved næste valg.
Den massive modstand blandt odenseanerne mod et salg af Fjernvarme Fyn viser, hvor dårlig en beslutning det er at sælge Fjernvarme Fyn. Det mener Venstres spidskandidat i Odense, Christoffer Lilleholt.
- Det er helt vilde tal, som målingen viser. Tallene afdækker, at uanset om det er partier, der gerne vil sælge Fjernvarme Fyn eller ej, så er der massiv modstand af et salg. Det vidner om den usikkerhed, der er blandt befolkningen om, hvad det får af betydning for fjernvarmeprisen, siger Christoffer Lilleholt.
“Jeg håber, at vælgerne husker det til næste valg, for det viser med alt tydelighed, at vælgerne vil have langsigtede økonomiske løsninger og ikke kortsigtede socialdemokratiske.”
Venstre: Husk hvem der vil sælge
Målingen viser, at 65 procent af odenseanerne er imod et salg af Fjernvarme Fyn. Kun 14 procent af odenseanerne mener, at det er en god idé at sælge Fjernvarme Fyn.
- Jeg håber, at det giver anledning til grundige overvejelser i Socialdemokratiet, inden man stemmer det her igennem i byrådet. Jeg håber, at vælgerne husker det til næste valg, for det viser med al tydelighed, at vælgerne vil have langsigtede økonomiske løsninger og ikke kortsigtede socialdemokratiske, siger Christoffer Lilleholt.
Smalt flertal bag salg
Det er et snævert flertal bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale i Odense Byråd, der er blevet enige om at sælge Fjernvarme Fyn til det forbrugerejede selskab Energi Fyn. Tilsammen kan de tre partier mønstre et flertal på 16 mandater ud af byrådets 29 mandater.
- Målingen viser, at det er en dårlig beslutning, som skaber usikkerhed blandt odenseanere. Den dårlige idé om at sælge Fjernvarme Fyn kan ikke sælges på en god måde, uanset hvor mange kommunikationsmedarbejdere, borgermøder og kampagner man sætter af, siger Christoffer Lilleholt.
Blandt Venstres vælgere er hele 73 procent imod et salg af Fjernvarme Fyn. Det er det samme tal som hos de konservative. Og den konservative rådmand Søren Windell mener også, at tallene taler deres tydelige sprog.
- Når 61 procent af de socialdemokratiske vælgere mener, at det er en dårlig idé, så viser det, at der findes mange fornuftige socialdemokrater, siger Søren Windell underfundigt.
- At det er nødvendigt at sælge Fjernvarme Fyn, viser, det her skyldes dårlig ledelse gennem mange år, hvor man ikke har sat penge af til driften. Det samme gælder efterslæbet på fortove og veje. Hvad mon borgmesteren vil sælge næste gang, siger Søren Windell.
K håber at fornuften sejrer
Søren Windell håber, at den massive modstand blandt odenseanerne om et salg vil få flertallets partier til at overveje beslutningen.
Jeg håber altid på, at fornuften sejrer, og at man ikke sælger. Jeg håber, at det giver anledning til overvejelser blandt partierne, der vil sælge, men det er jeg ikke sikker på sker, siger Søren Windell.
Undrer du dig også over hullet i broen?
"Hov! Har letbanen banket hul i broen?".
Sådan spørger en borger TV 2 Fyn. Borgeren var søndag ude at gå en tur med fruen og skriver, at han så, "at der er blevet slået hul gennem Albanigade-broen ned til å-stien".
"Mon der er en entreprenør, der har været for effektiv?", spørger borgeren.
Og den er god nok. Der er slået hul i broen, og jo der er nogen, som har været for effektiv. Til gengæld er det et planlagt hul, skriver Odense Letbane i et svar til TV 2 Fyn.
- Det aktuelle hul i Albanibroen skyldes, at der i den kommende tid skal foretages reparationer af betonen det pågældende sted på broen, forklarer Odense Letbanes tekniske direktør Steen Lykke.
Han forklarer videre at for at sikre skinnernes korrekte placering, var det nødvendigt for entreprenøren at fjerne den øverste del af brodækkets beton.
Det er helt efter planen, men alligevel blev der gået lidt for kraftigt til værks, fortæller Steen Lykke.
- I den proces har entreprenøren anvendt for kraftigt udstyr, så de har skadet dele af betonen dybere nede end det lag, der skulle fjernes. De har således skadet den forholdsvis tynde betonplade, der ligger mellem de ribber, der bærer selve broen, forklarer han.
Artiklen fortsætter under billederne ...
Påvirker ikke letbanens åbning
Steen Lykke understreger, at skaden ikke påvirker broens bærende kapacitet, da der netop ikke er sket skade på de ribber, som sikrer broens bæreevne.
- Det er en ren betonskade, der naturligvis skal repareres af hensyn til at sikre levetiden af konstruktionerne, men i princippet vil togene trygt kunne køre over broen, siger Steen Lykke og tilføjer:
- Vi skal selvfølgelig aflevere en letbane til byen, som holder rigtigt længe uden diverse reparationsudbedringer, der kan forstyrre driften, så derfor reparerer vi naturligvis de opståede skader på det pågældende sted.
Steen Lykke vurderer, at arbejdet med hullet vil være i gang de næste tre til seks uger.
Og så er det værd at bemærke, at reparationen af Albanibroen ikke vil påvirke letbanens åbning til efteråret 2021.
