Viktor Axelsen: - Det bliver helt specielt at spille i Odense igen

- Det er noget helt specielt, siger Viktor Axelsen efter nyheden om, at Odense bliver rammen om to ugers topbadminton til oktober.

Den internationale badmintontop har ligget stille på grund af corona siden Viktor Axelsens All England-triumf i midten af marts.

Men nu er der udsigt til, at verdens bedste spillere kan komme på banen igen. Denne gang på dansk grund.

Først afvikles verdensmesterskaberne for herre- og damelandshold, Thomas & Uber Cup, fra 3. oktober til 11. oktober i Aarhus. Derefter samlet topspillerne i Odense til Denmark Open 13. til 18. oktober som planlagt.

Men derefter forbliver spillerne i Viktor Akselsens hjemby for at spille endnu en omgang Denmark Open, Denmark Open 2, fra 20. til 25. oktober.

Og for den fynske badmintonspiller Viktor Axelsen bliver det en helt speciel oplevelse. Den anden gang i hans karriere.

- At spille to så store turneringer i min barndomsby, det er noget helt specielt, siger Viktor Axelsen efter nyheden om, at Odense bliver ramme om to ugers topbadminton til oktober.

- Hver gang jeg kommer til Odense, så nyder jeg det. Det er noget specielt at gå på banen i Odense selvfølgelig, siger han.

Bagggrunden for den ekstra uges badminton i Odense er, at Danmark har overtaget værtskabet for French Open.

Om det så også bliver en sejr til Viktor Axelsen, det vil han ikke garantere.

- Jeg skal virkelig gøre mit bedste. Jeg kan ikke love noget, men jeg kan i hvert fald gå ud og give 120 procent, og så må vi se, hvad det bliver, siger Viktor Axelsen.

Oversigt

    Oversigt