"Kvindelancen" tester prostituerede for kønssygdomme - men snart kan det være slut
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Med støtte fra fonde kører den mobile sundhedsklinik, Kvindelancen, hver uge afsted for at teste og behandle udenlandske sexsælgere for kønssygdomme. Men snart løber pengene op. Der kan dog være en løsning på vej. Flere regionspolitikere er nemlig åbne for initiativet.
Den ligner enhver anden hvid varevogn, men indholdet er langt fra sædvanligt.
I bagrummet står et gynækologisk leje boltret fast, klar til den næste sexarbejder, der hentes ind ad sidedøren. Kondomer, glidecreme, podesæt, handsker og metalinstrumenter er bare noget af det udstyr, der er fast interiør i varevognen.
Kvindelancen hedder den, og hver torsdag kører den ud fra Reden i Odense, bemandet af kulturmedarbejderen Francy og frivillige læger og sygeplejersker, for at teste udenlandske sexarbejdere anonymt for kønssygdomme i hele Region Syddanmark.
- Det er en billig indsats, som fremmer meget lighed, og som er til de allermest udsatte kvinder i vores samfund, siger Annette Blynel (SF), regionsrådsmedlem i Region Syddanmark.
Men Kvindelancen risikerer at skulle lukke ved udgangen af 2025.
Antallet af sexsælgere i Danmark
Ifølge VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, estimeres der at være 4500 sexsælgere i Danmark.
Fondsmidler eller offentlig støtte?
Den mobile sundhedsklinik har, siden den først begyndte at køre i april 2022, været finansieret gennem fondsmidler fra henholdsvis TrygFonden og Albani Fonden. Men midlerne varer ikke evigt.
For når de sidste fondsmidler udløber i slutningen af 2025, er kassen endegyldigt tom, og Kvindelancen får ikke flere penge af TrygFonden. Uden midler må Kvindelancen parkeres, og tilbuddet om at teste udenlandske sexarbejdere for kønssygdomme nedlægges.
Derfor kommer forstander Mette Guul ikke til at læne sig tilbage lige foreløbig.
- Vores plan er, at vi skal have Region Syddanmark til at finansiere det her, fordi vi mener faktisk, at det er en sundhedsfaglig opgave, som hører til i regionen. Vi vil rigtig gerne udføre den, for det tror vi, at vi er bedst til, siger hun.
Og noget kunne tyde på, at den plan ikke er helt umulig. Formanden i regionens sundhedsudvalg byder nemlig initiativet velkommen.
- Det er absolut en gruppe, vi skal have fat i, men hvem og hvordan vi gør det, det må vi politisk finde ud af, siger Mette With Hagensen (S).
Sådan arbejder Kvindelancen
Fra Reden i Odense opsøger og kontakter thai- og spansktalende kulturmedarbejdere sexsælgere i Region Syddanmark.
Kulturmedarbejderne finder og skaber kontakt til sexsælgerne ved hjælp af de annoncesider, hvor sexsælgerne lægger deres ydelser op. Andre sexsælgere finder selv Kvindelancen, fordi de har hørt om den gennem andre brugere.
Hvis en sexsælger har behov for et sundhedstjek, herunder test for kønssygdomme, aftales en tid med Kvindelancen.
Torsdag eftermiddag kører kulturmedarbejderen sammen med frivillige læger og sygeplejersker ud til sexsælgerne.
Bagi Kvindelancen får sexsælgeren en konsultation, rådgivning, sundhedstjek eller test for kønssygdomme efter behov.
Netop spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra, er ikke ligetil, når der i regionsrådet bliver forhandlet budget.
- Det bliver jo altid en diskussion, hvad det er for en offentlig kasse, der skal støtte her. Jeg synes, det er en opgave, som vi som samfund skal tage os af. Og det betyder jo, at så skal det ind i en politisk proces hos os. Så det vil være noget, vi vil skulle tage stilling til i forbindelse med næste budget, som er i august-september 2024, siger formanden i Region Syddanmarks sundhedsudvalg, Mette With Hagensen (S).
Et åbent regionsråd
For en af regionsrådets andre medlemmer ligger ønsket om at støtte højt på ønskelisten. Annette Blynel (SF) vil nemlig kæmpe for, at Kvindelancen kan få støtte enten gennem næste års finanslovsforhandlinger eller gennem regionens budgetaftale.
- Det er jo sundhedsvæsenet, der skal tage sig af det. Det er herligt, at der er nogen, der vil opsøge kvinderne og tage prøverne, som er frivillige, men så må vi også være med til at støtte op omkring det, siger Annette Blynel (SF).
Også formanden i Region Syddanmarks sundhedsudvalg lægger vægt på, at det er en offentlig opgave at sikre borgernes sundhed.
- Vi tager os jo særligt af dem, der har brug for hjælp. Og det har de her kvinder. Så det er det, der er kontrakten i velfærdssamfundet i Danmark. Det er, at vi tager hånd om de svageste, siger Mette With Hagensen (S).
Risikerer man ikke bare at bidrage til, at sexsælgere i højere grad går med til at sælge ubeskyttet sex, fordi de nemt kan blive testet?
- Min tanke er, at her har vi nogle kvinder, som er inde i en sårbar situation. Og dem skal vi som samfund træde ind og hjælpe. Og så vil jeg ikke begynde at spekulere i, om de udnytter vores system, eller hvad pokker de gør. Det er kvinder, der har brug for hjælp. Og så hjælper man. Punktum, siger Mette With Hagensen (S).
Også regionsrådsmedlem fra Dansk Folkeparti, Carsten Sørensen, roser initiativet.
- Som udgangspunkt synes jeg, at det er en rigtig god idé, at vi hjælper de mennesker, der er derude, som lever på grænsen af, hvad samfundet kan rumme i de nødvendige kasser, siger han.
Ikke uden forbehold
Næstformanden i sundhedsudvalget, Sarah Andersen (V), er heller ikke afvisende over for at støtte initiativet, men vil først undersøge, om det giver mening i forhold til allerede eksisterende initiativer.
- Som udgangspunkt så hilser vi jo altid velkommen, når der er nogen, der er nysgerrige og sætter initiativer i søen, for at se hvordan vi kan få mere sundhed derude og gøre det bedre. Når det så er sagt, så har vi jo i forvejen mange tilbud i Region Syddanmark, siger Sarah Andersen (V) og fortsætter:
- Vi har flere ting i gang, og det er en balance af, hvor mange indsatser vi skal have flere af for at ramme alle, eller om vi kan optimere noget af det, vi allerede har, siger hun.
Samme holdning har Carsten Sørensen (DF), der lægger vægt på, at de i regionsrådet skal passe på med at bruge pengene på flere lignende tilbud. Desuden har han et urokkeligt krav der skal opfyldes, hvis Kvindelancen skal støttes af Region Syddanmark.
- Jeg synes, det er rigtig fint, at man på Reden har gjort det her. Og jeg vil også rigtig gerne kigge på, hvordan vi bakker dem op. Men det er nødt til at ske i henhold til de begrænsninger, vi har sat fra national hånd om, at man kun i begrænset omfang tager sig af folk, der ikke har cpr-nummer, siger han.
Begrænset af sprog og muligheder
Når Kvindelancen sætter kurs mod sexsælgerne, er det især kvinder fra Sydamerika og Thailand, de besøger.
Fælles for mange af dem er, at de ikke har mulighed for at bruge de eksisterende tilbud om test for kønssygdomme. Enten fordi de ikke har et cpr-nummer, eller fordi de ikke har tilstrækkeligt kendskab eller sprogfærdigheder til at kunne navigere i det danske sundhedssystem.
- Jeg ved ikke, hvor jeg skal henvende mig. Det er derfor, vi har brug for nogen tættere på os til at rådgive os, fortæller spansktalende Sofía, der er en af de kvinder, som er kommet til Danmark for at sælge sex, og som har gjort brug af Reden Odenses tilbud.
Sofía er ikke hendes rigtige navn. Hun ønsker at være anonym, fordi hendes børn og partner ikke ved, hvad hun arbejder med. TV 2 Fyn er bekendt med hendes rigtige identitet.
Andre af Kvindelancens brugere har adgang til systemet, men vælger at undgå sundhedsvæsenet, fordi det ikke kan foregå anonymt.
- Det nytter ikke noget at sige, jamen de kan bare gå til egen læge, for det sker ikke. Og faktum er jo, at de her kvinder er her. De her kvinder sælger sex, og de her mænd køber sex, så man kan ikke bare vende ryggen til, for det sker, siger forstander for Reden Odense, Mette Guul.
Rekordhøje smittetal
Sex er godt, sex er sundt. Sådan lød det i april 2020 fra daværende direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm. Men sex kan også have konsekvenser, hvis man ikke er forsigtig.
I 2022 var smitten med gonorré på det højeste niveau i 25 år, og det var ikke den eneste kønssygdom, der havde et rekordhøjt antal smittede. Ifølge organisationen Sex og Samfund blev 41.634 i 2022 smittet med kønssygdommen klamydia.
Og de rekordhøje smittetal kan have konsekvenser. Særligt hvis grupper har ubeskyttet sex med flere partnere uden at blive testet for kønssygdomme. En kendsgerning de seneste års rekordhøje smittetal understøtter.
- Når man har grupper, som ikke bruger kondom, og som dyrker ubeskyttet sex med mange forskellige sexpartnere, og så ikke bliver testet, så er der risiko for, at de her sygdomme bliver spredt videre, siger Maria Wessman, der er sektionsleder for sex- og blodoverførte infektioner ved Statens Serum Institut.
Risiko for resistens
Hver femte danske mand har mindst en gang i sit liv købt sex. Det fremgår af Projekt SEXUS, der har undersøgt danskernes sexvaner. Netop dette faktum blandet med de rekordhøje smittetal er ifølge forstander i Reden Odense, Mette Guul, mere end nok grund til, at et initiativ som deres er vigtigt.
- Vi forebygger, at danske mænd, og for den sags skyld jo også kvinder, af tid bliver smittede med kønssygdomme, siger hun.
Og det er ifølge sektionsleder ved Statens Serum Institut, Maria Wessman, vigtigt at forsøge at forebygge smittekæderne, ellers kan det i sidste ende bidrage til udviklingen af resistens.
- Problemet med resistens er, at hvis de her bakterier bliver resistente overfor de antibiotika, vi har, så kan vi ikke behandle dem længere. Så derfor vil man meget nødigt have, at bakterierne udvikler resistens, siger hun.
Hvorvidt Kvindelancen lykkes med at få finansiering fra Region Syddanmark i fremtiden, kan blive afgjort i august-september 2024, hvor de næste budgetforhandlinger finder sted.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Fyns Politi i vild aktion under mobilnedbrud: Alle vogne på gaden
På grund af det nedbrud, der lige nu er på TDC telefonnet, har Fyns Politi sendt alle vogne på gaden.
Det oplyser det på X.
Nedbruddet har ramt TDC’s kunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe 112. Derfor kan man i stedet henvende sig ved en af politiets biler, hvis man har brug for akut hjælp.
Fyns Politi foreslår også, at man i en nødsituation finder en person med en anden telefonudbyder og ringe 112 derfra.
Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112
TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.
Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.
Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.
Kan forhindre vigtige opkald
Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.
Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.
Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.
Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.
Opdateres…
Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejde fortsætter "så længe det er nødvendigt"
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?
I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.
I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.
Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.
Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.
I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.
I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.
Uheldig sammentræf
Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.
- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.
Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?
- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma.
Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.
I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.
I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.
Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse
TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.
Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:
- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.
Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.
- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.
Politiet modtager bunkevis af våben - sidste chance nærmer sig
Sværd, pistoler og jagtgeværer. Endda et enkelt samuraisværd.
Listen er lang, faktisk 1600 genstande lang. Der er tale om de genstande, politiet får indleveret disse dage i forbindelse med Frit Lejde-aktionen.
Perioden er et politisk vedtaget indleveringsvindue, hvor folk kan komme med deres våben uden at blive stillet til ansvar for besiddelsen af dem.
- Formålet er at få så mange våben væk fra gaden som overhovedet muligt, siger politikommissær Erik Skov foran et bord med et par eksempler på indleverede våben.
Efter indleveringen vil våbenet blive destrueret - medmindre de tilhører politiet eller forsvaret.
Folk med ond hensigt risikerer alligevel våbensigtelse
På Fyn foregår indleveringen af våben på Thulevej 27 i Odense. Men inden man kommer med sit våben, opfordrer politiet til, at våbenet pakkes forsvarlig ind, så det ikke er tydeligt, hvad man render rundt med.
Selv om borgere straffrit kan indlevere ulovlige våben, ammunition og sprængstoffer til politiet i november, betyder det frie lejde ikke, at politiet mister muligheden for at rejse sigtelser for våbenovertrædelser i perioden.
Dermed kan personer, som med ond hensigt har bevæbnet sig, ikke bruge det fri lejde til at bære våben.
Der er sidste chance for frit lejde på fredag 29. november.
Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112
TDC har torsdag eftermiddag problemer med opkald på mobilnetværket.
- Det rammer sporadisk over hele landet, siger kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen torsdag eftermiddag.
- Vi er frygteligt ked af, at vi i øjeblikket ikke kan levere den service, som kunderne har brug for, lyder det videre.
TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.
Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.
Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.
Kan forhindre vigtige opkald
Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.
Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.
Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.
Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.
Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse
TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.
Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:
- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.
Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.
- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.
Opdateres…
Leifs borgerforslag gik i vasken - og det gør de fleste
Hvis du vil sælge en idé til din byrådspolitiker, så lad være med at stille ideen som borgerforslag. Det er nemlig forsvindende få borgerforslag, som bliver til virkelighed.
Det har både Leif Olsen og Sandie Smedegaard Jæger fra henholdsvis Hårslev og Bogense på Nordfyn måtte sande.
Leif Olsen drømmer om en cykelsti mellem Hårslev og Bogense.
- Jeg ville gerne kunne cykle til Bogense. Den er ligesom vores hovedstad, efter skolen lukkede. Butikker har vi heller ikke mange tilbage af. Men jeg tør ikke cykle på den her vej. Det er med livet som indsats, siger Leif Olsen.
Så i sommer indstillede han et borgerforslag.
Men selvom han både havde produceret plakater, foldere og reklameret til den lokale byfest, lykkedes det ham ikke at få de krævede 200 stemmer, der skal til for at få et borgerforslag behandlet politisk i Nordfyns Kommune.
Hvad er et borgerforslag?
De fleste kender måske borgerforslag.dk, hvor borgere kan samle 50.000 stemmer og derved få et forslag behandlet i Folketinget. Borgerforslag til Folketinget blev indført 24. januar 2018.
Siden er konceptet udvidet, så landets kommuner også kan tilbyde deres borgere at stille et borgerforslag til deres respektive byråd. Det er dog op til den enkelte kommune, om den vil tilbyde ordningen.
Det er meget forskelligt, hvor mange stemmer et borgerforslag skal have for at blive behandlet politisk i de forskellige kommuner. I Nordfyns Kommune skal et borgerforslag have 200 stemmer.
De fleste kommuner har en digital løsning lignende Borgerforslag.dk hvor man som borger kan stille sit forslag.
Sandie Smedegaard Jæger nåede lidt længere i processen. Hun vil gerne have Nordfyns Kommune til at købe og drive den lokale svømmehal, efter den lukkede i marts i år.
- Drømmen var jo, at den åbnede igen, og mine børn igen kunne komme til svømning, siger Sandie Smedegaard Jæger.
Hendes forslag fik faktisk stemmer nok til at blive behandlet politisk.
Men chancen for, at kommunen rent faktisk kommer til at købe og drive svømmehallen er minimal, meddeler borgmesteren.
- Altså det har jeg rigtig svært ved at se. Og det er, fordi jeg kigger bredt på hele kommunen, og jeg er ikke sikker på, det er den rigtige løsning, at kommunen skal ind og drive en svømmehal, siger borgmester Mette Landtved-Holm (V).
Ovenstående er ganske kendetegnende for de kommunale borgerforslags liv og død ude i kommunerne.
Borgerforslag en narresut
Netmediet Altinget kortlagde i 2023, hvordan byrådspolitikerne tager imod de kommunale borgerforslag.
Da undersøgelsen blev foretaget, havde borgerne i 33 kommuner mulighed for at stille borgerforslag. Men ud af i alt 600 borgerforslag, var kun 51 nået til politisk behandling. Og ud af dem er blot ni blevet vedtaget.
Netop derfor er professor i demokrati Jacob Torfing også kritisk over for konceptet borgerforslag.
- Det er jo rigtig godt, at kommunerne har indført nye måder at inddrage borgerne på i dag. Men som regel har politikerne altså ikke ret meget ejerskab til de forslag, borgerne bringer frem. Så ni ud af ti gange bliver forslagene altså hældt ned ad brættet. De bliver afvist af kommunalbestyrelserne, siger Jacob Torfing.
I værste fald kan borgerforslagene få den stik modsatte effekt, mener Jacob Torfing.
- Fordi borgerne ender med at stå med en følelse af, at de blev inviteret til at få indflydelse, men alligevel endte med ingen indflydelse overhovedet. Og det kan faktisk nærmest have den modsatte effekt af, hvad vi gerne vil opnå. Det vaccinerer nærmest borgerne mod fremtidig borgerdeltagelse, fordi de nærmest vil konkludere, at det her var en narresut, siger Jacob Torfing.
Odense med på vognen
Her på Fyn har borgerne i Assens, Nordfyn, Nyborg, Kerteminde og Ærø Kommune muligheden for at stille borgerforslag.
Og nu ønsker Odense-politikeren Reza Javid fra Enhedslisten at indføre borgerforslagene i Odense.
- Vi vil gerne åbne byrådets døre for borgerne, fordi vi synes, det styrker demokratiet og styrker, at borgerne bliver engageret i lokale spørgsmål, siger Reza Javid.
Han stillede forslaget om borgerforslag til Økonomiudvalget i starten af november. Udvalget besluttede at sende sagen til embedsværket, som skal regne på økonomien, og hvilken teknisk løsning konceptet vil kræve i Odense.
Når embedsværket har regnet på forslaget, lander det på politikernes bord igen.
Politiker: Dialog og debat er nok
Til professorens kritik, siger Reza Javid:
- Det er rigtigt, at der er ikke ret mange af de her forslag, der bliver vedtaget, men selve det, at der bliver skabt debat, diskussion og dialog omkring forslagene er i sig selv noget, der engagerer folk.
Men professoren siger jo, at det kan have den modsatte effekt, når så få borgerforslag bliver gennemført. At borgerne får mindre lyst til at deltage i demokratiet. Hvad tænker du om det?
- Jeg tænker, at selve det, at man debatterer og diskuterer i sig selv er godt for de forslag, borgerne kommer med.
Så hører jeg dig sige, du ikke køber præmissen om, at borgerforslag kan ødelægge folks lyst til at være med i demokratiet?
- Der er over 30 danske kommuner, som har den her ordning. Det må være, fordi borgerforslag engagerer borgerne. Og så tror jeg, at eksperterne kan have forskellige meninger, siger Reza Javid.
Leif prøver igen
Selvom Sandie Smedegaard Jæger højst sandsynligt ikke får held med sit forslag om at genåbne svømmehallen i Bogense, så føler hun stadig, processen omkring hendes borgerforslag har værdi.
- Bare det, at man kan få lov at komme ud med den frustration, man gik med - altså man ikke bare gik og snakkede om det uden at gøre noget, synes jeg har værdi. Vi er ved at starte Bogense Lokalråd, og det var i den forbindelse, at vi lavede det her forslag. For at involvere borgerne. Så på den måde føler jeg uanset hvad, at jeg har fået noget ud af det, siger Sandie Smedegaard Jæger.
Tilbage på landevejen mellem Hårslev og Bogense har Leif Olsen heller ikke mistet modet.
Nu prøver han at stille sit borgerforslag igen. Og så får den bare endnu mere gas med foldere, plakater og dørklokker denne gang.
- Jeg tror vitterligt, at jeg har en chance. Så det går jeg i gang med her 1. december, siger Leif Olsen
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her