Mens nytårsdag stod i tømmermændenes, skihop og burgernes tegn er dagen i dag store fitness-dag. Første hverdag efter nytår er nemlig dagen, hvor fitness-centrene kaprer flest nye kunder og nytårsforsætterne skal føres ud i livet.
- Det er nu at fynboerne har lysten og gejsten, så det er nu vi skal fange dem. Vi har derfor kampagner og tilbud for at få nye kunder, siger Tina brandt nielsen, der er assisterende centerleder i Fittness World i Svendborg
I Fittness World i Svendborg kan som mange andre steder spare et oprettelsesgebyr, hvis man hurtigt bliver kunde. Al erfaring viser at mange af de nye medlemmer i januar ikke holder ret længe. Men lige i dag, er det ikke det de snakker mest om i fitnesscentrene. Moralen er høj.
- Jeg skal gerne tabe mig 19 kilo inden udgangen af marts måned, siger Lisa Dam Madsen fra Svendborg.
I fitnesscentrene ved de godt at mange af nytårskunderne falder fra. Planen er at drømmene bliver virkelighed.
- Det er altid sådan at folk har deres forsæt. Nogle falder fra, men vi håber selvfølglig at vi kan få dem til at fortsætte denne gode livsstil, siger Tina Brand Nielsen.