Hunden Thor stjålet

Hunden Thor fra Svendborg, som politiet har beslaglagt på en mistanke om, at den er en kamphund, er blevet stjålet fra et internat i Odder.

Hunden Thor har været anbragt på et hundeinternat i Odder, mens myndighederne afgør om han skal aflives eller ej.

Natten til søndag var der indbrud i internatet og Thor blev stjålet.

Thor blev beslaglagt i september 2012 efter et hundeslagsmål på gaden i Svendborg.

Politiet mente, at den er en kamphund og dømte den til aflivning 7. januar.

Men det blev udsat for at få tid til at afgøre, hvilken race, Thor egentlig tilhører.

Thors ejer, Leslie Jørgensen fra Svendborg, ærgrer sig over tyveriet, da både han og foreningen Fair Dog mener, at de har en god sag.

Leslie Jørgensen afviser, at nogen, han kender, skulle stå bag tyveriet.

Oversigt

    Oversigt