12. nov. 2018 kl. 20:17
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

KIF Kolding anker dom om omkamp mod GOG

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

KIF Kolding har valgt at anke DHF-afgørelse om, at ligakampen mod GOG skal spilles om på grund af dommerfejl.

Håndboldklubben KIF Kolding har mandag appelleret afgørelsen om, at ligakampen mod GOG skal spilles om.

Det bekræfter den jyske klubs bestyrelsesformand, Brian Stein, over for TV2 Sport.

Kampen endte 23-23, men GOG nedlagde protest med krav om omkamp, da klubben mente, at dommerne begik en fejl, som fik afgørende indflydelse på kampens resultat.

Det gav disciplinærinstansen under Dansk Håndbold Forbund (DHF) fynboerne medhold i, hvorfor kampen skal spilles om.

Før den kan spilles om, skal KIF Koldings appel altså nu behandles.

Læs også: GOG taber for tredje gang i træk
Gå tilbage Del
10. nov. 2018 kl. 20:40

GOG taber for tredje gang i træk

Jens Thaysen

De grønblusede jyder nedlagde på hjemmebane fynboerne med 32-29 og tog dermed den femte sejr på stribe. Det har klubben aldrig præsteret før.

Omvendt har GOG ikke vundet i tre kamp på stribe.

Resultatet betyder, at Skanderborg hopper op på ligaens tredjeplads og skubber GOG ned som nummer fire.

GOG havde et lille overtag i det første kvarter af første halvleg i kampen, hvilket sendte holdet i front med 11-8.

Fynboerne formåede ikke at fortsætte træfsikkerheden og få hægtet hjemmeholdet af, så Skanderborg fik bidt lidt af forspringet.

Især Cornelius Kragh og Mathias Bitsch fik gang i Skanderborg-offensiven, og da Kristoffer Laursen i målet samtidig begyndte at tage fra, kunne de grønblusede gå til pause med en føring.

17-15 til Skanderborg lød stillingen efter 30 minutter.

Et offensivt og aggressivt Skanderborg-forsvar sad meget tæt på blandt andre Niclas Kirkeløkke, og det frustrerede tydeligt GOG-spillerne.

Skanderborg fortsatte med det gode spil, og fem minutter efter pausen var føringen udbygget til fire mål, mens GOG gik to minutter i undertal i møde.

Tæt slutning

Et potentielt knæk lurede, men fynboerne overlevede undertallet og kom inden for et måls afstand af hjemmeholdet igen ved 20-21.

Scoringsfrekvensen fra første halvleg var langt væk efter pausen, hvor det fysiske spil fra begge mandskaber kom i højsædet.

Med knap et kvarter igen var der balance i målregnskabet, da Niclas Kirkeløkke gjorde det til 22-22.

Det helt store problem for Skanderborg efter pausen var, at både Cornelius Kragh og Mathias Bitsch gik helt i stå. Det drænede angrebsspillet.

Det bølgede frem og tilbage, men fra 24-24 gik udeholdet helt i stå. Skanderborg lavede fire mål på stribe, og det kom GOG aldrig tilbage fra.

Afgørende betydning for resultatet

Fynboerne protesterede over en episode i slutningen af kampen. Her var GOG-træner Nicolej Krickau på vej til at tage en timeout, da han kunne se sin spiller Niclas Kirkeløkke score.

Derfor undlod træneren at lægge time out-kortet, men gik tilbage til sin plads. Det takserede dommerne til en udvisning af Krickau samt annullering af målet.

GOG fik altså medhold i protesten, blandt andet fordi det kunne konkluderes, at regelbruddet med rimelig sandsynlighed fik afgørende betydning for kampens resultat.

- Ved vurderingen i denne sag af de to regelbruds betydning for kampens resultat har Disciplinærinstansen på den ene side overvejet, at hændelsen med de to regelbrud er sket med knap ni minutter tilbage af kampen.

- Dette taler umiddelbart imod regelbruddenes afgørende betydning for kampen, lød det i pressemeddelelsen, der fortsatte:

- Disciplinærinstansen har på den anden side også overvejet - og lagt afgørende vægt på - at der har været tale om en meget tæt kamp, hvor det første regelbrud (annulleringen af et mål) har betydet, at GOG uretmæssigt har fået frataget et mål, som skulle have været anerkendt.

- Stillingen skulle således have været 22-22, men blev omgjort til 22-21 i KIF's favør. Det andet regelbrud (straffen til GOG's official og dermed udvisningen til GOG) har givet KIF en uretmæssig fordel med en overtallig spiller i de følgende to minutter, og KIF har tilmed scoret sekunder senere til stillingen 23-21.

Læs også: Odense lider nyt CL-nederlag til montenegrinere
Gå tilbage Del
11. nov. 2018 kl. 19:00

Odense lider nyt CL-nederlag til montenegrinere

Tim Kildeborg Jensen / Ritzau Scanpix

Odense Håndbold måtte søndag se sig slået med 26-22 af Buducnost fra Montenegro i kvindernes Champions League. Odense tabte også udekampen til Buducnost tidligere på efteråret.

Dermed har Odense fem point for ligeså mange kampe i Champions Leagues gruppe A, hvor Odense på tredjepladsen er sikker på at gå videre.

Landsholdsfløjen Trine Østergaard blev Odense-topscorer med syv mål på otte forsøg.

Allerede da franske Metz slog Larvik fra Norge lørdag, stod det klart, at Odense ville avancere til næste gruppespil i hovedrunden, men da man tager point med videre, var det alligevel en vital kamp.

Det blev en ganske lige første halvleg, hvor Odense kom bedst i gang og igen fik overtaget i de sidste ti minutter.

Fynboerne leverede fint kontraspil, og offensivt kunne der gives plusser til Mie Højlund for en god indsats med blandt andet flere stærke assister samt scoringer. Også Kathrine Heindahl var godt spillende på stregen.

Odense førte 14-11, men fik ikke lukket halvlegen så godt af og måtte se pauseføringen skrumpe til 14-13.
Pytlicks tropper blundede fra anden halvlegs begyndelse, og efter bare 45 sekunder var føringen montenegrinsk med 15-14.

Gæsterne kom også foran 19-17, hvorefter Jan Pytlick uddelte skideballer for at få forsvaret op på dupperne.

Men det var Buducnost, der nu havde et lille overtag i kampen, og holdet kunne gå ind til de sidste ti minutter med en føring på 22-20.

Med fire minutter tilbage angreb Odense for at reducere til 22-23, men til Pytlicks lette hovedrysten blev bolden sendt ud af banen, så modstanderen i stedet kunne øge til 24-21 i den anden ende.

Det kunne Odense ikke svare tilbage på, og holdet tabte til sidst med fire mål.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Opdateret: 28. nov. 2024 kl. 16:04
Peter Salomon

Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejdet fortsætter hele natten

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 19:20
Thomas Larsen-Bjerre

"Svært at sige" om håndværker kan være i live: - De pårørende fortjener at få deres kære hjem

LYT
Del

Beredskabsstyrelsen arbejder i døgndrift på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person, efter en arbejdsulykke tirsdag aften slog to håndværkere ihjel og sårede seks andre.

Lige nu har Beredskabsstyrelsen tre befalingsmænd og 12 værnepligtige til stede ved ulykkesstedet, og den bemandingsplan fortsætter i døgndrift indtil tidligst tirsdag. Medmindre altså redningsfolkene finder den forsvundne håndværker før.
Det fortæller Beredskabsstyrelsens vagtchef Michael Porsgaard.

Nu er det to døgn siden, ulykken skete. Hvor realistisk er det, at i finder ham i live?

- Det er svært at sige. Vi ved af erfaringer fra jordskælv i udlandet, at folk kan overleve flere døgn under sammenstyrtet materiel. Hvis han ligger i en luftlomme, så er der stadig håb for ham.

- Pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset hvad

Da taget på siloen styrtede sammen, var det både fast og flydende beton, der ramlede mod bunden af den omtrent 20 meter høje tank. Håbet er, siger Michael Porsgaard, at håndværkeren ligger beskyttet under en betonblok.

Uanset hvor længe, der skal gå, før redningsfolkene kommer i kontakt med håndværkeren, så fortsætter arbejdet, fastslår vagtchefen.

- Vi kører på. På et eller andet tidspunkt er håbet ude, men vi bliver ved, for der er også nogle pårørende, der fortjener at få deres kære hjem uanset hvad.

Hvornår ved I, om håbet er ude? 

- Det er en læge, der skal vurdere det.

En svær operation

Tidligere torsdag blev en endnu større gravmaskine hejst ned i siloen, så arbejdet kan gå hurtigere.

Indimellem søger redningsfolkene også med kameraer.

- Vi har noget særligt søgeudstyr, som vi bruger til at forsøge at se ham. Derudover er hele området oplyst både inde og ude.

Så snart, føreren af gravmaskinen kommer i kontakt med håndværkeren, overgår arbejdet til håndkraft.

Der er hele tiden personale klar med førstehjælpsudstyr, fortæller Michael Porsgaard.

28. nov. 2024 kl. 21:21

Tre fynske kommuner har landets højeste skattetryk - se overblikket her

LYT
Del

Mediet NB Kommune har lavet en oversigt over næste års skattetryk i landets kommuner.

Tre af de fynske kan bryste sig af at ligge helt i top med landets højeste kommuneskat.

Så høj er skatten i din kommune næste år

  • Nyborg: 26,3

  • Svendborg: 26,3

  • Langeland: 26,3

  • Faaborg-Midtfyn: 26,1

  • Assens: 26,1

  • Kerteminde: 26,1

  • Ærø: 26,1

  • Nordfyns: 26

  • Middelfart: 25,8

  • Odense: 25,5

Sygehuse oplever kraftig tilstrømning af patienter efter mobilnedbrud

LYT
Del

Det nu overståede nedbrud hos TDC har skabt problemer for hospitalerne i Region Syddanmark.

Det skriver DR på baggrund af et interview med Kurt Espersen, der er koncerndirektør i regionen, ifølge Ritzau.

– Vi har haft en kraftig tilstrømning af patienter til vores akutmodtagelser flere steder i vores region, siger han og tilføjer, at "man har kunnet håndtere det".

– Der har måske været lidt længere ventetid, men der er sat ekstra foranstaltninger ind alle steder. Personalet er blevet tilbage, og der er kaldt ekstra personale ind andre steder.

28. nov. 2024 kl. 18:00

Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?

LYT
Del

I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.

I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.

Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.

Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.

I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.

I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.

Uheldig sammentræf

Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.

- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.

Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?

- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma. 

Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.

I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.

I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.

28. nov. 2024 kl. 16:56
Thomas Larsen-Bjerre

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

LYT
Del

Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.

Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.

Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2022

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen af

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

28. nov. 2024 kl. 16:22

Fyns Politi i vild aktion under mobilnedbrud: Alle vogne på gaden

LYT
Del

På grund af det nedbrud, der lige nu er på TDC telefonnet, har Fyns Politi sendt alle vogne på gaden.

Det oplyser det på X.

Nedbruddet har ramt TDC’s kunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe 112. Derfor kan man i stedet henvende sig ved en af politiets biler, hvis man har brug for akut hjælp.

Fyns Politi foreslår også, at man i en nødsituation finder en person med en anden telefonudbyder og ringe 112 derfra.

Læs også: Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 14:48

Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112

TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.

Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.

Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.

Kan forhindre vigtige opkald

Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.

Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.

Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.

Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.

Opdateres…

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her