Midt i skybrud: - Det var forfærdende

Området omkring havnen i Svendborg står fredag ved middagstid under vand oven på de seneste timers skybrud. Det fortæller flere øjenvidner.

Èn af dem er Leif Olsen, der var på vej ud fra den lokale Rema 1000, da parkeringspladsen foran butikken pludselig stod i ét.
- Vi skulle ind og handle, men da vi så skulle ud derfra, var hele parkeringspladsen foran butikken oversvømmet. Så måtte vi blive i butikken. Det hele havde taget et kvarter, det var forfærdende, siger han til TV 2/FYN.

TV 2/FYNs reporter Karen Kristiane Vestergaard er i området, og hun fortæller, at vandmasserne er store og opsigtsvækkende. Biler er begravet under vandet - og cykler har svært ved at bevæge sig.

- Det er helt vildt. Folk kan slet ikke komme rundt, men mange trodser vejret og forsøger at komme rundt, fortæller hun.

SE FLERE BILLEDER I "BILLEDGALLERI" I TOPPEN

Oversigt

    Oversigt