Nikolaj Jacobsen udtager GOG-komet

Landstræneren udtog GOG's Mathias Gidsel til den danske trup, der skal spille to EM-kvalifikationskampe.

GOG-spilleren Mathias Gidsel er udtaget til herrelandsholdet for første gang og kan dermed få sin debut.

Det står klart, efter at landstræner Nikolaj Jacobsen mandag udtog den danske trup, der skal møde Schweiz og Finland i to EM-kvalifikationskampe i starten af november.

Den 21-årige højreback Mathias Gidsel har i denne sæson spillet nogle gode kampe for GOG, og det har været nok til en udtagelse til landsholdet.

Füchse Berlin-backen Lasse Andersson er også kommet med i truppen, der desuden tæller stjernenavne som målmanden Niklas Landin og bagspillerne Mikkel Hansen og Rasmus Lauge.

Til gengæld er playmakeren Morten Olsen og backen Lasse Møller ikke med i truppen på grund af skader.

Danmark er i EM-kvalifikationsgruppe med Makedonien, Schweiz og Finland, og kampene gælder en plads ved EM i Ungarn og Slovakiet 2022.

Det vil være første gang siden oktober 2019, at håndboldherrerne spiller en landskamp på dansk grund.

Nikolaj Jacobsens tropper tager 4. november imod Schweiz på hjemmebane i Aarhus, mens Finland venter i Helsinki tre dage senere.

 

I alt 20 spillere udgør truppen til de to EM-kvalifikationskampe

Oversigt

    Oversigt