FC Svendborg overlevede i 2. division, og er nu ved at ruste op til en ny sæson i landets tredjebedste fodboldrække.
Derfor har holdet nu hentet 22-årige Christoffer Hermansen hos naboerne i Næsby. Han er tiltænkt en plads i forsvarets venstre side.
- Dermed er vi nu rigtig godt besat i den defensive del af holdet, siger sportschef René Sundstrøm til klubbens hjemmeside, der på samme tid byder den nye spiller velkommen i den orange trøje.
Christoffer Hermansen er søn af Vejle Boldklubs træner Tonny Hermansen.