Et demensvenligt sygehus er et patientvenligt sygehus. Sådan lyder mottoet og bevæggrunden for det projekt, som Svendborg Sygehus har arbejdet på de seneste par år.
I 2017 modtog geriatrisk afdeling, der beskæftiger sig med sygdomme hos ældre, på sygehuset i Svendborg nemlig 7,2 millioner kroner. De skulle bruges til at styrke viden og kompetencer hos medarbejderne, så sygehuset kunne blive mere demensvenligt.
Det er nemlig ikke helt nemt at være indlagt på et hospital, når man samtidig har demens.
- Jeg plejer at sige, at sygehuse jo ikke er bygget til patienter - det er behandlingssteder. Det kan være rigtig svært at finde rundt sådan et sted, og når man har demens, så er det endnu sværere, siger Mette Foldager, der er Projekt- og programleder på Svendborg Sygehus.
Derfor har Svendborg Sygehus siden projektets begyndelse i 2017 undervist næsten 1.500 medarbejdere i, hvordan man bedst muligt håndterer patienter med demens.
Og det er alt fra læger, sygeplejersker og andet plejepersonale til sygehusets gartnere, der har været en tur på skolebænken.
Mennesket bag sygdommen
Nu skal Svendborg Sygehus og Mette Foldager så i gang med at dele ud af den viden, de har opsamlet de seneste par år.
Sammen med resten af Svendborg-teamet og Nationalt Videnscenter for Demens, skal personalet på OUHs andre afdelinger i Odense, Nyborg og Ærø nemlig have samme slags undervisning, som den medarbejderne i Svendborg har modtaget.
En del af de patienter, der bliver indlagt, får ikke den rigtige behandling, fordi de ikke kan sætte ord på, hvor det er, det gør ondt.
Her vil de blandt andet få undervisning i, hvordan man skaber mere personcentreret omsorg for patienterne.
- Jo bedre vi kender mennesket bag sygdommen, jo bedre kan vi tilrettelægge behandlingen.
- Vi kan ikke lave om på patienten, men vi kan lave om på, hvordan vi tilgår patienten, siger Mette Foldager.
Projektlederen fortæller, at man har oplevet, at der går information tabt, når man flytter en patient med demens fra én afdeling til en anden. Det kan blandt andet betyde, at den nye afdeling ikke er klar over, at en patient har demens, og det kan skabe konflikt, hvis man behandler en patient med demens på en måde, som de ikke er vant til.
Derudover sker det også, at sygehuset mangler viden om, at en patient har demens, når den praktiserende læge sender en henvisning til sygehuset, og det er problematisk.
- Jo mere kendskab vi har til patientens præferencer, jo bedre kan vi tilgå dem, og det vil også gøre patienten og de pårørende mere trygge, siger Mette Foldager.
Hun understreger, at det i høj grad handler om tryghed, når man laver et demensvenligt sygehus.
Kan få forkert behandling
Op mod 86 procent af de indlagte patienter med demens har for eksempel risiko for at få delir. En akut opstået tilstand, der er kendetegnet ved forstyrrelser i blandt andet bevidstheden og opmærksomheden, og som i værste tilfælde kan være livstruende.
Dette kan ifølge Mette Foldager undgås, hvis patienterne får en bedre behandling, hvor personalet er klar over, at de har med en demenspatient at gøre og derfor kan sætte bedre tid af.
Et andet tiltag man har sat i gang på Svendborg Sygehus, er at have øget fokus på at tage kontakt til kommunen, når en patient med demens bliver indlagt.
- En del af de patienter, der bliver indlagt, får ikke den rigtige behandling, fordi de ikke kan sætte ord på, hvor det er, det gør ondt. Derfor er det vigtigt, at vi får historikken op til indlæggelsen, fortæller Mette Foldager.
På den måde kan lægerne efterfølgende bedre finde ud af, hvad patienterne rent faktisk fejler.
Mette Foldager forventer, at arbejdet med at udbrede viden omkring et demensvenligt hospital til de andre afdelinger på OUH går i gang i løbet af foråret. Første skridt i projektet er at få uddannet nøglepersoner på de afdelinger, der har mange demenspatienter.