Charlotte Larsen er ydelsessagsbehandler i Odense Kommune og husker særligt en trussel.
En borger fik afslag på en ansøgning i telefonen. Samtalen sluttede med ordene " så kan du selv se, hvordan det er at blive forfulgt".
Da jeg skulle gå hjem den dag, kiggede jeg mig over skulderen og tænkte - ååårrha altså, men pågældende vidste jo ikke, hvordan jeg så ud
- Det er jo de færreste, der gør noget ved det. Men det gør jo bare noget ved os at få sådan en besked. Da jeg skulle gå hjem den dag, kiggede jeg mig over skulderen og tænkte - ååårrha altså, men pågældende vidste jo ikke, hvordan jeg så ud, fortæller hun.
I Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense er der fra 2017 til 2018 sket en stigning på 33 procent i medarbejdernes oplevelse af trusler.
For hver ottende medarbejder har truslerne været så alvorlige, at de har anmeldt truslerne.
Frustrerede borgere angriber
Charlotte Larsen har haft med borgere at gøre i Odense Kommune igennem 27 år. Hun oplever, at borgerne er blevet mere frustrerede, og at tonen er hårdere.
- Når de bliver frustrerede, så går de også lidt mere til angreb på os. Da jeg startede, havde vi mere tid til den enkelte og kunne faktisk følge dem hen og sige: "Nu skal jeg lige vise dig, hvor du skal gå hen". I dag siger vi bare "Du skal gå derned", eller det er måske på en anden adresse. Folk siger: "Jamen, der er jeg lige kommet fra" - og der skal du så ned igen, siger hun.
Den truende borger fik et brev om, at vedkommende ikke måtte rette henvendelse i et år.
I Odense Kommune har de nultolerance i ydelsescenteret og et netværk med psykiske førstehjælpere og arbejdsmiljørepræsentanter, der sammen med lederne tager hånd om situationerne.
- Det er vigtigt at fastholde, at der i langt de fleste af tilfældene er en rigtig god dialog med. Men hver eneste gang, der er en medarbejder, der oplever det her, det er en gang for meget, mener Simon Krogh, der er koncernchef i Beskæftigelses - og Socialforvaltningen i Odense Kommune.
Bankede i bordet
I jobcenteret på Langeland oplever man, at antallet af episoder er konstant, til gengæld er de ifølge jobcenterchefen blevet voldsommere.
I forrige uge måtte centeret politianmelde en borger, der følte sig presset og optrådte grænseoverskridende. Det skete på trods af, at der var to medarbejdere foruden en leder til stede ved mødet.
- Pågældende var aggressiv, bankede i bordet lige så bordet ryster og brugte et ordvalg, som er helt uacceptabelt for os alle sammen, fortæller jobcenterchef Torben Lønberg.
I Rudkøbing har de ikke ansat et vagtværn, men her bliver ledere tilkaldt, hvis en situation med en truende borger udvikler sig.
- Der er en lovgivning, vi skal passe og det er deres penge, ydelser og så videre, som er i spil. Men det lovliggør ikke grimme ord og skældud. Medarbejderne er selv med til at sige, at der går grænsen, det vil jeg ikke høre på igen. Den borger vil jeg ikke betjene igen. Det kan man godt få lov til at sige, fortæller Torben Lønberg.
"Betal med dine egne penge. Du skal stoppe med at kalde dig for dansker. Du skal ikke kalde dig for noget, du ikke er. Det her land hader dig"
Truet som landsforræder
I en anden sag havde Jobcenter Langeland bevilliget penge til kørekort til nogle ledige integrationsflygtninge, som var på vej i job og opfyldte kriterierne.
Det fik sindet i kog hos en borger, som skrev i en mail til Torben Lønberg: "Betal med dine egne penge. Du skal stoppe med at kalde dig for dansker. Du skal ikke kalde dig for noget, du ikke er. Det her land hader dig".
På Langeland sætter medarbejderne selv grænserne.
- Vi har ikke opfundet alle reglerne, men skal udmønte dem og medarbejderen løser en opgave, og det må borgeren også forstå. I det samarbejde nytter det ikke noget at kalde medarbejderen en dum kælling, mener Torben Lønberg.
I 2018 har Svendborgs Borgerservice haft tre registreringer om trusler, hvoraf en er anmeldt til politiet. Jobcentret har haft syv registreringer om trusler, hvoraf to er anmeldt til politiet.
- Jeg synes det er trist. Der er jo ikke nogen borgere, der ønsker at opføre sig dårligt og give andre en dårlig arbejdsdag, siger Birgit Bondesen, der er afdelingsleder i Svendborg Kommunes Social, Sundhed og Beskæftigelsesforvaltning.
Hun mener, at kommunerne har en stor opgave i forhold til at få antallet af trusler bragt ned.
- Vi skal være dygtige til at give et menneskeligt ansigt til de her systemer. Vi skal være i stand til at kunne forklare borgerne, hvilken ramme de er i, når de samtaler med os. Blive gode til at få vores sprog ned, så vi ikke bruger jurasprog eller kancellisprog, men taler i øjenhøjde til de mennesker, vi samarbejder med, mener hun.