Vaccinerne mod covid-19 er landet og det store spørgsmål er, om 2021 bliver året, hvor vi kan vende tilbage livet, som vi kendte det før pandemien.
Derfor har TV 2 bedt 17 eksperter give deres bedste bud på, hvordan fremtiden ser ud.
De tæller virologer, epidemiologer, immunologer, infektionsmedicinere, biostatistikere og andre, der har beskæftiget sig med covid-19.
Vi kommer først ud af pandemiens svøbe i 2022, desværre
Mange af dem understreger, at det er meget svært at gætte på fremtiden og deres svar derfor skal tages med forbehold. Særligt fordi vi endnu ikke kender effekten af vaccinerne.
For eksempel ved vi ikke, hvor hurtigt man via vaccinerne kan opnå flokimmunitet, og hvor længe de vil holde folk immune. Og om der vil opstå besværlige mutationer undervejs.
Derfor får du herunder eksperternes forsigtige bud på, hvad vi kan forvente os af den kommende tid.
Kåre Mølbak, faglig direktør, SSI (har svaret april til ovenstående): - Mange vil kunne gå på arbejde allerede tidligt i 2021. Men der vil også være en del, der arbejder hjemmefra, og der vil skulle holdes afstand på arbejdspladsen. Fælles morgenmad, skovture, en fredagsøl samt andre sociale arrangementer på arbejdspladserne kommer måske først igen i sommeren 2021.
Det er umuligt at gætte på, hvad der kommer til at ske med nogen form for sikkerhed
Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, Rigshospitalet (har svaret april til ovenstående): - Smittetrykket vil forventeligt falde i forbindelse med forårets komme. Desuden vil vaccinations-processen være godt undervejs. Men der vil fortsat være forhold i adfærd, som man skal forholde sig til. Vi kommer først ud af pandemiens svøbe i 2022 desværre.
Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i SSI (har svaret juni til ovenstående): - Jeg tror, der vil ske en gradvis normalisering, men de sidste restriktioner ophæves omkring sommmerferien.
kke, at vaccinen vil være tilstrækkeligt udbredt før sommer, men på grund af coronaens store afhængighed af vejr mv., tænker jeg, at det vil være muligt at åbne skolerne for alle i maj. Dog med ekstra krav til afstand, afspritning og lignende.
Kåre Mølbak (har svaret marts til ovenstående): - Det er svært at svare på. Grundskolerne vil åbne før universiteterne, men de kommer ikke til at fungere som før covid-19 før vi er godt inde i foråret. I foråret er vejret med os, og vaccinerne begynder at slå igennem. I januar, til gengæld, vil der være meget, der stadig er lukket.
Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen (har svaret marts til ovenstående): - Jeg tænker, de små klasser vil have normal skolegang hele året, men der vil være nedlukning for store klasser, højere læreanstalter mm. frem til påske.
Man kan starte op med små festivaler til sommer for at se, hvordan det går
Kåre Mølbak (har svaret juli til ovenstående): - Vi vil mødes i det fri til fester med mere end 50. Men der vil stadig være en øvre grænse på nogle hundrede.
Viggo Andreasen (har svaret september til ovenstående): - Arrangementer på mere end 50 personer vil kræve, at vi er kommet langt med vaccinedækning (60-70%).
Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i SSI (har svaret juni til ovenstående): - Der være i meget større grad være immunitet i samfundet end den er i øjeblikket. Jeg tror, vi skal frem til sommer. Alle selskaber udgør en væsentlig risiko for smitte. Det er uanset, om det er et selskab eller i kirken.
I sommeren 2021 vil vi begynde at rejse til udvalgte destinationer, men ikke nødvendigvis i hele Europa
Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi, Oxford University (har svaret august til ovenstående): - Mit svar forudsætter, at de ældre og folk med kroniske sygdomme og andre udsatte grupper alle bliver vaccineret i løbet af foråret - og at smittetrykket generelt falder om sommeren på grund af det varmere vejr, og at folk derfor opholder sig - og mødes - mere udendørs.
Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, SDU (har svaret april til ovenstående): - Hvis vi skal besøge vores ældre, forudsætter det, at de er vaccineret. Det vil nok ske gradvist, og der kan meget vel være nogen restriktioner sommeren over.
Kåre Mølbak (har svaret april til ovenstående): - I april håber jeg, at risikogrupperne og sundhedspersonalet er vaccineret. Og foråret er her. Så er der gode muligheder for at mødes. Men det afhænger af mange forhold, om dette håb indfries. Vi ved endnu ikke, hvor hurtigt vaccinerne kommer, og hvordan befolkningen tager imod tilbuddet om at blive vaccineret.
Man kaster sig ikke "bare" ud i nattelivet efter den forskrækkelse, som coronavirus blev for hele Danmark
Kåre Mølbak (har svaret 2022 til begge spørgsmål om restauranter, barer og natklubber): - Ud over at virus stadig vil være hos os igennem hele 2021, er der også en kultur, der skal ændres. Man kaster sig ikke "bare" ud i nattelivet efter den forskrækkelse, som coronavirus blev for hele Danmark.
Nils Strandberg Pedersen (har svaret august til spørgsmålet om natklubber og juni til spørgsmålet om barer og restauranter): - Natklubber vil nok være de, sidste der får fri åbningstid, for der opfører man sig tosset, kysser, råber og danser og det vil derfor være meget svært at forhindre smitte der. Restauranter tror jeg dog godt kan åbne tidligere end til sommer, hvis man holder afstand og holder sig til små grupper. Man skal selvfølgelig ikke sidde og synge fødselsdagssang.
Jeg tror, at håndtrykket er på vej ud
Kåre Mølbak (har svaret september til ovenstående): - Der vil være plads til små festivaler med danske navne i sensommeren 2021, men det er ikke sandsynligt, at der kommer store festivaller med internationale navne i 2021. Men vi kan håbe.
Hans Jørn Kolmos (har svaret juli til ovenstående): - Man kan starte op med små festivaler til sommer for at se, hvordan det går - med mulighed for brug af lyntest ved indgangen.
Jens Lundgren (har svaret 2022 til ovenstående): - På nuværende tidspunkt er det umuligt at svare på, hvornår man kan tage på festival.
Astrid Iversen (har svaret 2022 til ovenstående): - Meget bliver et spørgsmål om, hvor meget vaccine, der er tilgængelig, og hvor effektivt og hurtigt vi kan organisere vaccinationerne. Hvor længe beskyttende immunitet fra vaccinerne virker, og hvor hurtigt virus muterer og hvad det eventuelt får af konsekvenser for vaccinernes effektivitet.
Covid-19 bliver ikke udryddet i 2021 og heller ikke i 2022. Men i 2022 har vi lært at leve med sygdommen
Jens Lundgren (har svaret maj til spørgsmålet om rejser til Europa og juni til spørgsmålet om verden): - Det afgørende ved international rejse bliver meget hurtigt, hvorvidt man er vaccineret eller ej vil jeg tro.
Hans Jørn Kolmos (har svaret december til begge spørgsmål om udlandsrejser): - Udlandsrejser har lange udsigter, fordi det også forudsætter, at der er styr på tingene på rejsedestinationen.
Kåre Mølbak (Har svaret august til spørgsmål om rejser til Europa og 'efter 2022' til spørgsmålet om verden): - I sommeren 2021 vil vi begynde at rejse til udvalgte destinationer, men ikke nødvendigvis i hele Europa. Det er meget svært at svare på i forhold til resten af verden. Der er mange lande, der vil have svært ved at vaccinere, enten på grund af deres økonomi, vaccineskepsis eller andre forhold.
Astrid Iversen (har svaret december til begge spørgsmål om udlandsrejser): - Der er ukendte faktorer i spil fra resten af verden. Hvor godt bliver corona bekæmpet i forskellige lande? Er det realistisk, at alle lande vaccinerer 60-70% af befolkningen? Måske bliver det nødvendigt at opretholde rejserestriktioner - og/eller test ved indrejse og karantæne - i længere tid, for at undgå import af coronasmitte til Danmark, selv hvis epidemien er stoppet her.
Nils Strandberg Pedersen (har svaret juni til begge spørgsmål om udlandsrejser): - Det kan være visse destinationer, som vil kræve dokumentation for vaccination.
Vi ved heller ikke, hvor godt danskerne slutter op om tilbud om vaccination
Nils Strandberg Pedersen (har svaret 2022 til spørgsmålet om håndtryk): - Jeg tror, at håndtrykket er på vej ud. Det er velkendt, at håndtrykket er en af de største årsager til viderebringelse af smitte med forkølelse og andre vira. Nu har vi en enestående chance til at udrydde en uskik - albuehilsner fungerer jo fint, og vi kan også bukke til hinanden, som man gør mange steder i Asien.
Hans Jørn Kolmos (har svaret december til spørgsmålet om håndtryk): - Det forudsætter at rigtig mange - mig selv inklusiv - er vaccineret.
Der er måske nok noget, vi kan lære fra denne pandemi, der vil øge folkesundheden
Viggo Andreasen (har svaret september til ovenstående): Jeg forventer at vi vil se gradvise lempelser hen over den sene vinter og det tidlige forår fordi en kombination af forbedrede tests, smitteopsporing og vaccination gradvist vil reducere behovet for restriktioner. Men helt uden restriktioner kan vi ikke klare os før vaccinen har nået en dækning på 60-70%.
Kåre Mølbak (har svaret 2022 til ovenstående): - Det er en svær opgave, fordi der endnu ikke er data om varighed af beskyttelse efter vaccination. Vi ved heller ikke, hvor godt danskerne slutter op om tilbud om vaccination. Vi er også afhængige af, at der er tilslutning til programmet fra andre lande - ellers kan grænserne ikke åbne. Og så ved vi heller ikke, hvordan virus udvikler sig. Men en ting er givet: covid-19 bliver ikke udryddet i 2021 og heller ikke i 2022. Men i 2022 har vi lært at leve med sygdommen.
Astrid Iversen (har svaret 2022 til ovenstående): Det er umuligt at gætte på, hvad der kommer til at ske med nogen form for sikkerhed. Dertil kommer, at der måske nok er noget, vi kan lære fra denne pandemi, der vil øge folkesundheden - for eksempel bedre rengøring og bedre ventilation og plads til børn og unge i børnehaver og skoler. Bedre rengøring på hospitaler etc. - der er ikke grund til at gå tilbage og lade alt blive som det var.
De 17 eksperter, som har givet deres svar primært via en skriftlig rundspørge, er:
Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi, Nina Weis, professor i infektionssygdomme, Christian Wejse, lektor i epidemiologi, afdelingslæge, Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, Thea Kølsen Fischer, professor i virusepidemier og forskningschef, Kåre Mølbak, faglig direktør, SSI, Kasper Karmark Iversen, professor i akutmedicin, Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi, Nils Strandberg Pedersen, fhv. direktør i SSI, Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi, Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, Claus Thorn Ekstrøm, professor i biostatistik, Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen, Theis Lange, lektor i biostatistik, Anne Øvrehus, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling, Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi