Der hersker ikke den store tvivl hos Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S):
Skal vi tidens høje coronasmittetal til livs, skal der gøres noget.
Og står det til Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, så bør vi starte med at genindføre krav om brug af coronapasset.
Men nytter det egentlig noget at vække den digitale adgangsbillet til live, når over 75 procent af landets befolkning er færdigvaccineret og dermed har carte blanche til at deltage, hvor coronapasset måtte kræves.
Ja, lyder det korte svar fra to coronaeksperter, TV 2 har talt med.
- Det gør en forskel, hvis man holder et helt samfund åbent og kræver coronapas. Så skal alle de uvaccinerede testes for at kunne deltage, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, til TV 2.
Han bakkes op af Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.
- Mit bud er, at det vil have den halve virkning af, det vi så i foråret, siger han til TV 2.
De ikke-vaccinerede driver smitten
For det utrænede øje kan tal fra Statens Serum Institut umiddelbart tale imod de to coronaeksperters vurdering.
Tallene viser nemlig, at de færdigvaccinerede står for næsten 70 procent af de registrerede smittetilfælde.
Det betyder dog ikke, at det er de vaccinerede, der driver epidemien fremad, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.
- Det kan godt være, at næsten 70 procent af de smittede af færdigvaccineret, men studier viser os, at de uvaccinerede smitter langt flere end de vaccinerede, siger han og slår fast, at det er de uvaccinerede man skal have fat i, hvis man vil bryde smittekæderne.
Sagen er nemlig den, forklarer Viggo Andreasen, at de vaccinerede både smittes mindre, smitter mindre og har kortere sygdomsforløb.
Alt lagt sammen betyder det, at en vaccineret kun smitter 10 til 12 procent af, hvor meget en ikke-vaccineret smitter, siger han.
- Så de vaccinerede bidrager også til smitte, men ikke nær så meget, som de ikke-vaccinerede, siger Viggo Andreasen og tilføjer, at regnestykket skal tages med det forbehold, at det varierer alt efter, hvilken aldersgruppe man ser på.
En styrke ved coronapasset er også, at man lettere finder frem til de cirka 50 procent asymptomatiske smittebærere, siger Viggo Andreasen. Smittebærere, der ikke selv udviser symptomer, og som man altså ikke nødvendigvis finder nu.
Oplagte steder at sætte ind med coronapas vil ifølge Jan Pravsgaard Christensen være ved store forsamlinger og steder, hvor mange unge kommer, da det er den aldersgruppe med færrest vaccinerede.
Det er nu, vi skal gribe ind
Selvom smittetallene lige nu er høje, holder landets coronaeksperter særligt øje med antallet af indlæggelser på hospitalerne.
I starten af oktober lå antallet af indlagte omkring 80-90, men tallet er sidenhen steget stødt og nærmer sig med hastige skridt 300 indlagte.
Selvom hospitalernes kapacitet ligger omkring de 1000 coronapatienter, er det alligevel rettidig omhu at råbe vagt i gevær nu, mener Jan Pravsgaard Christensen.
Foran os står nemlig også en potentiel influenzasæson, som vi endnu ikke ved, hvor voldsom bliver, siger han.
- Belært af tidligere erfaringer med corona ved vi, at jo hurtigere vi laver indgreb, jo hurtigere får vi en effekt. Set i min optik er det vigtigt, at man griber ind nu, siger han.
Også Viggo Andresen mener, at det er nu, vi skal sætte ind, hvis vi skal sikre os, at vores sygehuse ikke bliver overbelastet over vinteren.
Hertil er det vigtigt at huske, at de tiltag, man først vil gribe til i værktøjskassen - coronapas og hyppigere test - virker bedst, når smittetallene ikke er alt for høje.
- Ellers bliver der alt for mange, der skal isoleres. Det rammer nogle bestemte erhvervsgrupper hårdt. Eksempelvis skolelærere og tjenere, siger han.
Dertil skal lægges, at tiltagene samtidig er blandt de mindst indgribende i danskernes hverdag, siger han.
- Af den grund er det vigtigt at komme i gang i en fart. Hvis vi når til et punkt, hvor epidemien skal slås ned igen, kræver det, at vi tager hårdere redskaber i brug, siger Viggo Andreasen og pointerer, at det både er sværere og dyrere og vil kræve noget, der ligger ”tættere på en lockdown”.